Tilbage
K O M M U N E P L A N

6.1.H1 Ved Mosevangen


 
Mål

At fastholde et attraktivt erhvervsområde forbeholdt facadeerhverv. Området skal samtidig være en præsentabel "forpost" for Svenstrup mod nord.

Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er mindre industri. Det er særligt velegnet til virksomheder, der vægter beliggenhedens synlighed og reklameværdi.

I området er der også mulighed for placering af butikker, der overvejende handler med særligt pladskrævende varegrupper. Det vil sige større bygningsmaterialer og haveartikler, biler, campingvogne, både og lignende.

Miljø

Det er hensigten, at der er skal være miljømæssig harmoni mellem virksomheder, som placerer sig i området.

Området er påvirket af trafikstøj fra Hobrovej og jernbanen.

Arkitektur - Byrum og landskab

Erhvervsområdet udgør en del af Svenstrups "forpost" mod nord. Områdets udtryk er altafgørende for førstehåndsindtrykket af byen, når man kommer fra Aalborg. Derfor lægger Byrådet vægt på, at bebyggelser og udearealer fremstår præsentable, og at ny bebyggelse i områdets nordligste del får et markant nutidigt formsprog, som medvirker til at skabe en ny byport for byen.

Udendørs udstilling af salgsprodukter mod Hobrovej (biler, have- og byggematerialer m.m.) kan tillades, hvis det ikke virker dominerende eller ødelægger helhedsindtrykket i området.

09-08-2021
Anvendelse
Butikker til særlig pladskrævende varegrupper*
Tekniske anlæg
Trykkerier
Engroshandel o.l.
Værksteder o.l.
Mindre industri
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
*Bruttoetageareal: Max. 2.000 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.4
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 40 %

Rumfang: Max. 2 m³ pr. m² grundareal
Højde: Max. 8,5 m
Grundstørrelse: Min. 4.000 m²
Byggelinier: 25 m fra vejmidte (Hobrovej)
Miljø
Miljøklasse 1-4, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse længst mod syd skal skabe en harmonisk overgang til stationsbyens byggestil.
Bebyggelse skal i skala og udtryk tilpasses eksisterende bebyggelse.
Forarealer skal fremstå grønne med græs, lave buske og grupper af træer.
Beplantningsbælter af løvfældende træer mod det åbne land.
Parkeringspladser mv. synlige fra Hobrovej skal fremstå grønne.
Ingen udendørs oplag langs Hobrovej. Derudover kun oplag på tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.
En lokalplan skal fastsætte retningslinjer for skiltning.
Udendørs udstilling må ikke virke dominerende.
Tekniske installationer (fx ventilationsanlæg)skal enten være skjult i bygninger eller indgå som bevidst arkitektonisk element i bebyggelsen.
Trafik - Veje og stier
Vejbetjenes fra Hobrovej
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan