3.6.H1 Krebsen m.m. |
|
Målet er at området udvikles med miljøvenlige byerhverv, som udnytter områdets gode tilgængelighed, men hvor der samtidig tages højde for en beskyttelse og forbedring af grundvandet. Der lægges vægt på funktioner, som kan medvirke til at understøtte City Syd som et moderne regionalt handelscenter.
Det er også et mål at skabe en god afrunding af byen mod syd og sydvest, både arkitektonisk og landskabeligt.
|
Da der i området er særlige drikkevandsinteresser, og området ligger i indvindingsopland til Aalborg Forsyning, Vand A/S Drastrup, skal der ved anvendelse af arealet tages særlige hensyn til beskyttelse af grundvandet, og området må ikke anvendes til formål, der kan forurene grundvandet.
|
Drastrup er et af Aalborg kommunes vigtigste grundvandsmagasiner. og ved foden af Skalborg bakke er der grundvandsdannelse, hvorfor der er særligt fokus på at hindre grundvandstruende aktiviteter.
Siden 1986 har Kommunen arbejdet intensivt for at forbedre og beskytte grundvandstilstanden i hele området. En del af denne indsats har været i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen at udarbejde en delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Drastrupområdet.
Fremadrettet skal der fortsat arbejdes med indsatsplaner for området, så trusler mod grundvandet afværges og drikkevandsforsyningen sikres.
|
Interesseområder for vandindvinding. Den lilla farve viser kildepladszoner, den mørkeblå skravering angiver områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), den lyse blå skravering angiver områder med drikkevandsinteresser (OD) og den gule skravering med blå kant angiver indvindingsoplandet til den enkelte kildeplads. |
Området udvikles i sammenhæng med City Syds grønne struktur. Langs områdets kant markerer et læhegn byens kant mod landskabet og fungerer samtidigt som buffer mod boligkvarteret Drastrup.
Illustrationen viser byudviklingsplanens principper, i form af vigtige sammenhænge, der skal tages i betragtning i den mere detaljerede planlægning af områdets fremtid.
Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt"
|
Kig mod læhegn og sti fra kanten af Drastrup. Det er hensigten at beplantning og bebyggelse skal medvirke til at skabe en klart defineret bykant mod vest/sydvest. Kanten skal samtidig kunne fungere som byens facade mod en eventuel vestforbindelse.
Illustrationen er et uddrag af lokalplan 3-6-107 og viser hvorledes et beplantningsbælte indtænkes i planlægningen som afskærmning mod landskabet og kommende vestforbindelse.
|
09-01-2017
|
Anvendelse
Klinikker Kontorer Service Fritidsformål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Rekreative formål Grundvandsbeskyttelse
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max 50
Etager: Max 2
Højde: Max 8,5 m
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
Kant mod det åbne land markeres
Afskærmende beplantning mod boliger
Interne veje, forarealer, p-pladser mv. skal fremstå grønne.
Udendørs oplag kun på tæt afskærmede arealer.
Trafik - Veje og stier
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone
|
|