Redegørelse for byerne - et godt sted at bo hele livet

Det momentum og de særlige byvækstpotentialer, der findes indenfor nærzonen, skal bringes i spil og udnyttes som et væsentligt bidrag til at styrke Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. Derfor udpeges Frejlev, Svenstrup/Godthåb, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Klarup/Storvorde, Nibe og Hals som oplandsbyer i nærzonen til Aalborg med særlige byvækstpotentialer.

Potentialerne ligger i særlig grad indenfor øget bosætning med de nødvendige funktioner, der følger med i form af øget offentlig og privat service, flere butikker, lokale erhverv mv.

Hals og Nibe rummer ud over bosætning også et stort potentiale indenfor kystturisme og friluftsliv, hvor det bl.a. handler om, at styrke de autentiske by- og havnemiljøer samt at kvalitetsudvikle overnatningstilbuddene og udnytte områdernes vand-, natur- og kulturoplevelser.

Svenstrup indgår som den eneste af oplandsbyerne i den egentlige erhvervsstruktur for Aalborg by. De større betydende erhverv skal også fremadrettet lokaliseres og koncentreres i Aalborg med transporttunge erhverv tæt på det overordnede motorvejsnet ved Bouet i Nørresundby og i Svenstrup eller tæt på transportknudepunkterne ved Lufthavnen og erhvervshavnen i Aalborg Øst.

Oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer
De udpegede oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer er gennemgået for at få klarlagt den eksisterende rummelighed i rammelagte områder for såvel boliger som erhverv. Rummeligheden i perspektivområder er ikke medtaget.

Rummeligheden for boliger er opgjort i antal boliger, hvor hver enkelt bomulighed er optalt i de udstykkede/projekterede områder. De rammelagte – ikke udstykkede/detailplanlagte – områder er omregnet svarende til 6 boliger pr. ha. for åben-lav boligbebyggelse. Omregnes disse områder til tæt-lav boligbebyggelse er omregningsfaktoren 15 boliger pr. ha., hvilket vil give en større restrummelighed.

Behovet for nye boliger i planperioden er opgjort som den faktiske boligudbygning i den foregående 12-års periode. Perioden indeholder vækstperioden i 2007/2008 og finanskrisen herefter. Gennemsnittet over perioden vurderes derfor, at være bedst mulige bud på behovet i planperioden.

Forbruget af erhvervsarealer i de foregående 12 år har været præget så meget af enkeltstående projekter, at det ikke giver mening at foretage den samme fremskrivning for erhverv som for boliger.

* Underskuddet udløses af et stort enkeltstående almennyttigt boligprojekt, og det vurderes, at et sådan projekt ikke gentager sig i Vestbjerg.

Den manglende rummelighed til boliger i den kommende 12-års periode udløser en særlig planindsats i de fleste oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer i den kommende planperiode. Hver enkelt af disse byer er derfor defineret som konkrete fysiske ”Nedslag” i hovedstrukturen. "Nedslag", der indeholder en beskrivelse af de særlige fokuspunkter den kommende planlægning skal tage afsæt i.

Øvrige oplandsbyer og landsbyer

Ud over de udpegede byer med særlige byvækstpotentialer findes der 26 øvrige oplandsbyer (røde prikker) og 39 landsbyer (grønne prikker). Fremtidsperspektiverne for disse byer og landsbyer er ikke egentlig ”vækst”, det handler i stedet om, at sikre kvalitet og udvikle det gode hverdagsliv i byerne. Det betyder, at byernes botilbud skal udvikles fx ved tilpasset nyudlæg og ved opkøb/omdannelse af centralt beliggende eller nedslidte boliger, for at give mulighed for nye. Oplandsbyerne skal også have fokus på, at fastholde eksisterende byfunktioner som butikker, offentlig og privat service, lokale erhverv, fritidsaktiviteter mv.

Disse fremtidsperspektiver kræver ikke planlægningsmæssig detailstyring. Fremtidsperspektiverne for disse byer ligger i, at der i den kommende planlægning skabes stor frihed og fleksibilitet i rammerne for, at sikre, at lokalt forankrede projekter og initiativer i oplandsbyerne kan realiseres.

* Byernes udviklingsmuligheder er låst pga. særlige kystzonebestemmelser, naturinteresser, mv.

Øvrige oplandsbyer er også gennemgået for, at få klarlagt den eksisterende rummelighed i rammelagte områder for såvel boliger som erhverv.

Rummeligheden for boliger er opgjort i antal boliger, hvor hver enkelt bomulighed er optalt i de udstykkede/projekterede områder. De rammelagte – ikke udstykkede/detailplanlagte – områder er omregnet svarende til 6 boliger pr. ha. for åben-lav boligbebyggelse. Omregnes disse områder til tæt-lav boligbebyggelse er omregningsfaktoren 15 boliger pr. ha., hvilket vil give en større restrummelighed.

Fra ”Hvor bor jeg?” til ”Her bor jeg!”
Vi skal give borgerne i byerne en identitet. Det er ikke nok, at tale om borgernes ret og pligt, - vi skal have fokus på medborgerskab.

Byens synergier

Detailhandel
Lokal service og i særdeleshed lokal dagligvareforsyning er vigtige elementer i byen for at skabe liv. Dagligvarebutikker genererer store kundestrømme, der kan understøtte og skabe synergi med byernes øvrige funktioner og bidrage væsentligt til byens liv. Placering af potentielle dagligvarebutikker i oplandsbyerne er derfor meget vigtigt i arbejdet med at, skabe rammerne for Det gode hverdagsliv.

Flere oplandsbyer er uden en egentlig afgrænset bymidte/lokalcenter, hvilket vil sige, at der i disse byer ikke er taget stilling til, hvor butikker skal placeres for, at gavne byen mest. Endvidere blokerer planlovens bestemmelser for, at det er muligt at samle flere butiksenheder på samme sted i disse byer.

Det er derfor vigtigt, at der i den kommende planlægning er fokus på, at få afgrænset bymidter/lokalcentre i de oplandsbyer, der mangler en afgrænsning.

Befolkningsudvikling

Udvikling i forskellige boligvariabler

Af nedenstående figur ses det, at der fra 1986-2011 er sket en stigning i antallet af husstande med enlige kvinder og mænd, mens der over samme periode er sket et mindre fald i antallet af husstande med ægtepar. Desuden er der kommet flere husstande med par, hvor stigningen dog er mindsket i de seneste år. Antallet af ’andre husstande bestående af flere familier’ er stort set den samme over perioden.

Nedenstående figur viser, at hovedparten af de 18-29 årige i Aalborg Kommune bor i etagebolig (64 procent), mens godt hver femte bor i parcel og stuehus. De 30-40 årige samt 50-69 årige fordeler sig stort set ens i forhold til boligtyper, hvor størstedelen bor i parcel- og stuehuse (henholdsvis 56 og 58 procent), og den næststørste andel bor i etageboliger (henholdsvis 30 og 25 procent). Ses der på de 70-79 årige bor flest af disse i parcel-og stuehuse (44 procent) tæt fulgt af etageboliger (34 procent).

Personer i Aalborg Kommune fordelt på boligtype og alder, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks Statistik.

Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Aalborg Kommune har i samarbejde med Kuben management fået udarbejdet en bosætningsanalyse ”Bosætning 2012 – Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune”. Analysen tjener som bidrag og inspiration til videreudvikling af Aalborg Kommunes overordnede strategi for bosætning.

Som et led i analysen er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse – en analyse af nuværende og fremtidige boligpræferencer blandt Aalborg kommunes borgere.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår følgende hovedtendenser:

Nord-området - Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nord-området

• at der var en have og en terrasse og/eller altan samt en garage eller lukkede parkeringsforhold,
• at området var uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, at der var få nydanskere, og at bo ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer, samt
• at bo i et område med både gode transportforbindelser og dagligvarebutik(ker).

Sydvest-området - Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Sydvest-området

• at der både var en have og en terrasse og/eller altan samt en garage eller lukkede parkeringsforhold,
• at boligen både lå tæt på dagligvarebutik(ker) og i et område med gode transportforbindelser, samt
• at boligområdet havde gode vilkår og muligheder for børn og samtidig lå i nærheden af sport- og fritidstilbud, da personerne i Sydvest-området valgte deres boligområde.

Sydøst-området - Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Sydøst-området

• at der både var en have og en terrasse og/eller altan, samt
• at boligområdet havde gode vilkår og muligheder for børn og samtidig lå tæt ved naturen eller grønne områder og i et roligt område uden støj fra trafik eller naboer.

Sejlflod-området - Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Sejlflod-området

• at der både var en have og en terrasse og/eller altan, samt
• at bo tæt på naturen/grønne områder og et sted uden støj fra trafik eller naboer.

Hals-området - Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Hals-området

• at der både var en have og en terrasse og/eller altan, samt garage eller lukkede parkeringsforhold, samt
• at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, uden støj fra trafik og naboer, i et område med få nydanskere, tæt på naturen/grønne områder og tæt på sports- og fritidstilbud.

Nibe-området - Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nibe-området

• at der både var have og terrasse og/eller altan samt garage eller lukkede parkeringsforhold,
• at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, men også at bo tæt på offentlige sundhedstilbud, cafeer, butikker og kulturliv, samt
• at bo ugeneret af støj fra naboer og trafik og i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, men også i et område med få nydanskere.

Aldersgruppen 17-29 årige

• Flere vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.
• Flere vil bo i en ejerlejlighed eller et hus mv. (øvrige ejerboliger) næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.
• Sammenholdt med i dag ønsker flere en lidt større boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang de skifter bolig.
• For de 17-29 årige er det i højere grad væsentligt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have.

Aldersgruppen 30-39 årige

• Flere vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.
• Flere vil bo i et hus mv. (øvrig ejerbolig) næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.

Aldersgruppen 40-59 årige

• Flere vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.
• Sammenholdt med i dag ønsker flere en mindre boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang, de skifter bolig.
• Det er i højere grad væsentligt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have.
• Det er vigtigt for de 40-59 årige, at de kommer til at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, offentlige sundhedstilbud samt i et område med et godt naboskab næste gang, de skifter bolig.

Aldersgruppen 60-79 årige

• Flere vil bo i etagebyggeri og række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.
• Flere vil ligeledes bo i en plejebolig eller på et plejehjem næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.
• Flere vil bo i en ejerlejlighed, og markant flere vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag.
• Sammenholdt med i dag ønsker flere en mindre boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang de skifter bolig.
• Det er i højere grad vigtigt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have.
• Det er vigtigt for de 60-79 årige, at deres næste bolig er ældrevenlig, og det er desuden vigtigt, at den er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse samt har en terrasse og/eller altan.
• Det er vigtigt for de 60-79 årige, at de kommer til at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, offentlige sundhedstilbud samt i et område med et godt naboskab næste gang, de skifter bolig.
• Det er desuden vigtigt for de 60-79 årige at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet.
• Hovedparten kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig.
  • I særlig grad personer, der bor i række-, kæde- og dobbelthus
  • I særlig grad personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle
• Det er vigtigt for de 60-79 årige, som har præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, at have let adgang til dagligvarebutikker, at have mulighed for, at der kommer en hjemmehjælper 2-3 gange om ugen, og at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere.
• De 60-79 årige, som har præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, ønsker generelt en senior- og ældrevenlig bolig, der er mindre end deres nuværende bolig, i både rum og kvadratmeter.

Det er højt prioriteret, at finde frem til et mere bæredygtigt alternativ til parcelhuset, og i den forbindelse er det vigtigt at finde frem til, hvorfor parcelhuset vælges som boligform. Hurtigt opsummeret antydes det i analysen, at en vigtig parameter er parcelhuset frihed og bekvemmelighed, der bl.a. er:

• have, terrasse eller altan,
• garage eller lukkede parkeringsforhold ved boligen samt
• ugeneret af trafikstøj og støj fra naboer.

Den stigende gruppe af seniorer betyder endvidere, at denne befolkningsgruppes fremtidige boligpræferencer er af stor interesse. Bosætningsanalysen antyder her, at de kunne være:

• række-, kæde- og dobbelthus med en terrasse og/eller altan,
• bolig tæt på dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, offentlige sundhedstilbud samt i et område med et godt naboskab samt
• bolig med mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med andre beboere.