Redegørelse for det åbne land

Det åbne land er i en storbykommune som Aalborg præget af et stigende antal interesser, som oftest er modsatrettede. Der er på samme tid behov for mere og bedre natur, friluftsliv og sikkerhed for landbrugs- og energiproduktionen.

Det åbne lands fremtid skal i kommuneplanen ses som en helhed, hvor de mange sektorinteresser i kulturlandskabet er afvejet og prioriteret i forhold til hinanden.

Natur, produktion, sundhed, energi, vandløb, grundvand, klima og flere andre sektorer hænger sammen og indgår i hovedstrukturen i en samlet plan for fremtiden. Kommuneplanen skal i sin helhed sætte rammer for alle disse interesser.

Der skal fortsat ske en samlet koordinering og afvejning af benyttelse og beskyttelse af natur- og landskabsværdierne i kommunen. Der skal søges løsninger, hvor der kan ske en flersidig arealanvendelse, interesserne skal afvejes, så de så vidt muligt kan eksistere sammen. Kan interesser ikke forenes, lægges der vægt på en langsigtet bæredygtig udvikling og på beskyttelsen af kystlandskabet, de særlige værdifulde natur- og landbrugsområder, en sikring af grundvandet samt de internationale forpligtigelser.

I afsnittet om det åbne land, er ikke alle interesser i det åbne land behandlet. Det betyder ikke, at de ikke er vigtige, men det er emner, som er behandlet i den eksisterende kommuneplan, og som byrådet har valgt ikke skulle have særlig fokus i denne hovedstruktur. Emnerne er fx beskyttelsen af grundvandsinteresserne, kystnærhedszonen, kulturmiljøer, vandløb og kommunens sommerhusområder.

Grøn-blå Struktur er en helhedsorienteret vision og struktur for natur, landskab, miljø og friluftsliv, hvor der tænkes på tværs af de traditionelle sektorer. Strukturen lægger op til indsatser, hvor resultatet af den enkelte indsats kan have et multifunktionelt udbytte.

Ved at tænke i fysisk sammenhængende natur opnås mange fordele. Både den rekreative og den biologiske værdi er væsentlig større, hvis natur- og landskabsområderne hænger sammen i større enheder og opleves som sammenhængende landskaber.

Grøn-blå Struktur er indarbejdet i hovedstruktur og retningslinier i kommuneplanrevision 2009 og ses i sammenhæng med udpegningerne af økologiske forbindelser, rekreativt stinet og skovrejsningsområder i kommuneplanen.

Landskabets former har altid haft stor betydning for identitetsskabelsen, for tilhørsfølelsen til en egn og for bebyggelsen og den øvrige benyttelse af landområdet. Landskabets særlige karakter skal også fremover danne grundlag for benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land. Skov- og ådalskiler og kystbånd har hver for sig fået en særlig identitet af det karakterdannende landskab, såsom morænebakker, ådale og kyster, som kilerne og båndene indeholder.

Det blå element i Grøn-blå Struktur indeholder Limfjorden, kyster, moser, ådale og vandløb. Klimaændringerne i form af bl.a. store regnmængder og hævet grundvandsspejl skal tænkes ind i fremtidens landskaber.

I skovkilerne og skovbåndene skal skovarealet øges, ligesom biodiversiteten i de eksisterende skove skal øges. De nye skove skal dels rejses bynært, så alle kommunens byer har nær adgang til skov og dels som større samlede skovarealer. Skovrejsning skaber ny natur, og er en måde, hvorpå grundvandet kan beskyttes grundvandet mod forurening fra næringsstoffer og sprøjtemidler.

I kommunen er der kun 7 % skov og målet er at komme op på 12 % skov.

Aalborg Kommune vil sikre arealer og plante 30 ha ny skov om året, og medvirke til at private lodsejere og staten planter ny skov for at nå målet. (link til ”Natur, Park og friluftspolitik.) Byrådet har afsat 2 mio. kr. til jordkøb og skovrejsning. Det medfinansieres med 50 % til jordkøbet fra Grundvandssamarbejdet i Aalborg området, når skoven plantes på områder, hvor der indvindes grundvand, så der dyrkes rent grundvand for fremtidens vandforsyning.

Kommuneplanens sammenhængende rekreative stinet planlægges etableret over en 12-årig periode. Der skal anlægges 10 km nye stier samt etableres skiltning og formidling af 70 km eksisterende veje og stier. Se Aalborg kommunes Natur, Park og friluftspolitik.

Målet for de økologiske forbindelser er at opnå 50 % natur i de økologiske forbindelser for lysåben natur over en 12-årig periode. Det giver behov for naturgenopretning svarende til 150 ha om året. Se Aalborg Kommunes Natur, Park og friluftspolitik.

Den biologiske mangfoldighed – mangfoldigheden af økosystemer, arter og gener, der omgiver os – er truet på globalt plan. Verdens lande har med FN-konventionen om biologisk mangfoldighed, som blev besluttet på Rio-konferencen i 1992, forpligtiget sig til at samarbejde om naturbeskyttelse. Et skridt på vejen var 2010-målet og CountDown 2010-erklæringen om at mindske tabet af biologisk mangfoldighed senest i 2010. En række danske kommuner – heriblandt Aalborg – har underskrevet erklæringen.

På trods af mange tiltag er det ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed, og derfor blev der i 2010 i FN-regi vedtaget en ny strategi og opsat 20 delmål med henblik på at standse tabet af biologisk mangfoldighed frem mod 2020. I forlængelse heraf har EU vedtaget en strategi, hvor der sættes ind over for de vigtigste årsager til tabet af biologisk mangfoldighed og med det formål at mindske presset på naturen og forringelsen af økosystemtjenester i EU.

Aalborg Kommune har forpligtiget sig til at arbejde for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. For at nå målet er der behov for en indsats inden for en række felter – overalt hvor det naturlige dyre- og planteliv allerede findes og i de mange sammenhænge, hvor der kan skabes grobund for ny natur og økosystemer.

I Aalborg Kommune findes den største biologiske mangfoldighed i det åbne land, men også i og omkring byerne findes et naturindhold, som kan tilgodeses og forbedres.

Ændringerne i vores brug af det åbne land og vores adfærd i det hele taget har ændret levevilkårene for planter og dyr, og medført en tilbagegang for og udrydning af en række arter. Den forarmelse af naturen, som bliver mere og mere alarmerende, er et produkt af vores aktiviteter og forbrug af ressourcer.

Naturen er efter årtiers udnyttelse til intensiv landbrugsproduktion, bebyggelse, vejanlæg mv. opsplittet i mange små arealer, påvirket af næringsstoffer og sprøjtemidler og er forholdsvis ensartet. Denne tilstand har ført til et tab af den biologiske mangfoldighed.

Opsplitningen af naturområder er en afgørende trussel mod den biologiske mangfoldighed. De isolerede naturområder er meget sårbare, fordi muligheden for spredning er begrænset. Et vigtigt element i at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed er derfor at skabe et sammenhængende netværk af naturområder, så arter og naturtyper bliver mere robuste over for forstyrrende hændelser, som fx følgerne af klimaændringerne.

Det kan tage mange år og kræver en målrettet pleje, før en god naturtilstand udvikler sig, hvad enten området ligger i et byområde eller i det åbne land. Det er vigtigt, at bevare, og beskytte og pleje de levesteder, som stadig eksisterer. Men det er også vigtigt at skabe nye naturområder og levesteder for dyr og planter. Det er derfor målet at skabe 150 ha ny natur i kommunen om året. Se Aalborg Kommunes Natur, Park og Friluftspolitik.

Aalborg Kommune har et meget varieret landskab. Trods de dystre tilstande for den biologiske mangfoldighed findes der store sammenhængende naturområder, mange forskellige naturtyper og spændende arter som skestorken, højmosen i Lille Vildmose og den kalkrige natur på bakkerne omkring Aalborg. De skal beskyttes og plejes, fordi de er med til at give Aalborg Kommune identitet, og også fordi de er unikke naturområder af national og international betydning og samtidigt rummer store muligheder for rekreative oplevelser.

Udover udpegning af økologiske forbindelser i kommuneplanen kan kommunen bidrage aktivt til at vende udviklingen for den biologiske mangfoldighed ved at indtænke biologisk mangfoldighed i anden kommunal virksomhed.

Aalborg Kommune har gennemført en naturkvalitetskortlægning, hvor alle beskyttede naturtyper er registreret og naturkvaliteten vurderet. De beskyttede naturtyper dækker over heder, moser, overdrev, enge, strandenge, og strandsumpe. De beskyttede naturtyper udgør kun 12 % af kommunens areal.

De foreløbige resultater af kortlægningen viser et foruroligende billede af mange naturområder med ringe tilstand. Det er et mål at 50 % af natur områderne har god naturtilstand (Klasse 1 og 2) i 2020. I dag er der kun ca. 30 % der opfylder dette. En opfyldelse af målet kræver at en stor del af klasse 3 natur forbedres til klasse 2.

Det samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter over 2 ha i Aalborg Kommune, er på ca. 73.000 ha. 13 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 2 og 30 ha og 23 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 30 og 100 ha. Bedrifter mellem 100 og 200 ha udnytter 24 % af jordbrugsarealet. De resterende 40 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter over 200 ha.

Samlet set er der omkring 1.400 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal i Aalborg Kommune.

39 % af kommunens jordbrugsareal udnyttes af planteavlsbedrifter. 29 % af kvægavlsbedrifter, 28 % af svineavlsbedrifter og 4 % af blandede og/eller andre dyrehold. På kortet herunder kan ses den overvejende arealanvendelse i områderne i kommunen.

I Kommunen er der godt 55.000 DE, der er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kvæg- og svineproduktion. Der er desuden enkelte større fjerkræ- og pelsdyrproduktioner i kommunen. Geografisk set er kvægproduktion dominerende i Nibe området og i Vestbjerg området, mens svineproduktion og blandede produktioner er dominerende i de øvrige dele af kommunen.

Samlet set er der omkring 800 bedrifter med husdyrhold i Aalborg Kommune, der er placeret nogenlunde jævnt udover kommunens areal. På kortet herunder kan ses placeringen af de husdyrbrug, der er på 75 dyreenheder og derover.

Et mangfoldigt landbrug skal bevares. Mindre landbrug – herunder fritidslandbrug - har stor betydning i forhold til at skabe liv på landet og i de små byer. Der vil være gode muligheder for at arbejde med landbruget som producent af ferie- og fritidsoplevelser, nicheproduktioner, lokale produkter og lokal afsætning, herunder i særlig grad indenfor økologien.

Ved en senere kommuneplanrevision vil kommunen arbejde med at afklare om der skal udpeges flere særligt værdifulde landbrugsområder, der ikke nødvendigvis er tæt koblet til jordens dyrkningskvalitet. Der kan også fx udpeges områder med stor husdyrtæthed, særlige specialproduktioner (fx energiafgrøder), områder med gode vandingsmuligheder eller energiforsyning, CO2-effektive dyrkningsarealer, mange økologiske produktioner og andre lokale forhold.

Ændringer

Kommunen skal udpege robuste områder, hvor anlæg til store husdyrbrug kan placeres. Da der nu er mulighed for at etablere store jordløse husdyrbrug kan anlæggene få karakter af at være industrielle brug i højere grad end tidligere. Der vil være fordele ved at placere de store brug i nærheden af biogasanlæg, derfor er det som udgangspunkt med justeringer valgt at de områder der allerede er udpeget til biogasanlæg også kan indeholde store husdyrbrug.

Som baggrund for udpegningen er der lavet en række analyser, ud fra, hvor kommunen ikke ønsker, at de store husdyrbrug skal placeres, fordi der er forskellige eksisterende bindinger i området. De områder, hvor store husdyrbrug ikke bør placeres, er i områder med:

• Kystzone (område A og C)
• Særlige værdifulde landskaber
• Oversvømmelsesrisiko
• Værdifulde kulturmiljøer
• Beskyttede jord- og stendiger
• Beskyttelseslinje om fortidsminder
• Beskyttet natur
• Kirkebyggelinje
• Boliger og perspektivområder til boliger
• Fredede områder og forslag til fredede områder
• Strandbeskyttelseszone
• Indvindingsoplande til almene vandværker samt buffer på 300 m
• Boringsnære beskyttelsesområder (vandværker)
• Geologiske beskyttelsesområder
• EU habitat/fuglebeskyttelse/ramsar (Natura 2000) samt buffer på 1000 m
• Vådområder
• Lavbund
• Råstofgravning og interesseområder i Råstofplan
• Kommuneplanrammer til støj- og lugtfølsom anvendelse samt en buffer på 500 m
• Særlig værdifuld natur
• Økologiske forbindelser
• Vindmøllepark
• Ammoniakfølsomhed (§7) samt buffer på 1000 m

Udover disse hensyn er der foretaget en generel landskabsvurdering og i den forbindelse er der frasorteret områder med stor synlighed i landskabet. Se evt. redegørelse til tillæg H.020 for områder til etablering af fælles biogasanlæg for en uddybning.

I forhold til de områder der er udpeget til biogas-anlæg er områder til store husdyrbrug indskrænket. Områder i en afstand af 1000 m fra Natura 2000-områder samt områder i en afstand af 1000 m fra områder med ammoniakfølsom natur er begge udtaget for at styrke beskyttelsen af disse områder.

I forbindelse med denne hovedstruktur sker der en ændring af et særligt værdifuldt landbrugsområde, der også er nitratfølsomt grundvandsområde og indvindingsopland. Området ændres til øvrigt landområde. Aalborg Kommune finder ikke, at sårbare grundvandsområder skal være udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, og prioriterer at beskytte grundvandet frem for at bevare den særligt værdifulde dyrkningsjord til intensiv landbrugsdrift. Samtidig vil grundvandsbeskyttelsen kunne medføre begrænsninger for anvendelsen af gødning i områderne i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner i området.

Ved ændringen af det særlige værdifulde landbrugsområde syd for Aalborg, ændres desuden et enkelt mindre areal vest for drikkevandsområdet til øvrigt landområde. Arealet ændres, da det ikke længere er bæredygtigt som særligt værdifuldt landbrugsområde, da det er et mindre område, præget af infrastrukturanlæg som elledninger og veje. 

I bemærkningerne til den eksisterende retningslinie i kommuneplanen 11.2.2 om særlige værdifulde landbrugsområder fremgår, at retningslinien ikke er til hinder for, at der kan udarbejdes og gennemføres indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet i de særlige værdifulde landbrugsområder. Derudover fremgår det, at såfremt kortlægningen af indvindingsområderne viser, at et område er nitratfølsomt med stor eller nogen sårbarhed, kan afgrænsningen af de særlige værdifulde landbrugsområder forventes indskrænket, så grænsen følger det nitratfølsomme indvindingsområde. Denne ændring vil ske i forbindelse med kommende kommuneplanrevisioner.

Konkret medfører ændringen, at ca. 1950 ha udtages som særligt værdifuldt landbrugsområde.

I samarbejde med Aalborg Universitet er der udarbejdet en Energivision 2050, der beskriver hvordan Aalborg kommune kan blive uafhængige af fossile brændsler i 2050.

Efterfølgende er der udarbejdet Energistrategi for Aalborg kommune frem til 2030, der ligeledes bygger på visionen om, at Aalborg vil være uafhængige af fossile brændsler i 2050.
De store ambitioner som Aalborg kommune har valgt at følge i forhold til vedvarende energi, har betydning for benyttelsen af det åbne land. Ønsket om, at Aalborg kommune skal være fossilfri i 2050, og vejen til at nå dertil, betyder øget fokus på vedvarende energianlæg (VE) som solceller/solvarmeanlæg, vindmøller og biogasanlæg.

Ifølge klimastrategien for Aalborg kommune forventes andelen af el-produktion fra vindmøller at udgøre omkring 75 % af det samlede elforbrug i kommunen i 2030 og 80 % i 2050.

Målsætningerne vedr. el-produktionen fra vindmøller betyder, at vi skal op på:

• 520 GWh i år 2020
• 750 GWh i år 2030
• 1230 GWh i år 2050

I 2011 var der en samlet produktion på 300 GWh. 220 GWh svarer til 25-30 vindmøller med eksisterende produktion. For at nå målsætningen i 2050 skal der opføres ca. 60-70 møller i nye områder samt nye og store møller i en del af de eksisterende områder.

Aalborg kommune er i øjeblikket ved at udarbejde et kommuneplantillæg for vindmøller i Aalborg kommune, og der er udpeget 6 potentielle område for placering af biogasanlæg i kommunen, jf. retningslinie 11.2.9.