Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse - 3 Boliger


 
 Baggrund

 

Fra forslag til endelig plan:

Denne redegørelse er udarbejdet som forudsætningsmateriale til forslag til Kommuneplan09. Med den endelige godkendelse af planen er der foretaget følgende ændringer, der berører dette afsnit:

  • Kort og arealopgørelser justeres til i overensstemmelse med ændringer i rammerne.

Redegørelsen er ikke konsekvensrettet i overensstemmelse med ændringerne.

Kommuneplanlægning

Aalborg Kommune skal tilbyde et bredt sammensat udbud af boligtyper, fordelt på åben-lav, tæt-lav og etageboliger. Med Plan09-projektet er mulighederne for den enkelte by blevet klarlagt nærmere.

Næsten alt boligbyggeri i byomdannelsesområderne opføres som tætte boligtyper, hovedsageligt i form af etagebyggeri. I byernes periferier opføres bebyggelsen hovedsageligt som åben-lav eller tæt-lavt byggeri. Den ligelige fordeling er naturligvis omtrentlig, og gælder for kommunen som helhed.

Behovstyret kommuneplanrevision

For hver enkelt by er den hidtidige byvækst på boligområdet sat i relation til den ledige arealressource. På den baggrund er der tilføjet nye boligudbygningsarealer i følgende byer:

  • Bouet
  • Frejlev
  • Godthåb
  • Hals
  • Klarup
  • Tylstrup
  • Vadum
  • Valsted
  • Vestbjerg 
  • Nibe
  • Storvorde
  • Svenstrup
  • Sønderholm
  • Vester Hassing
  • Vodskov

Valsted adskiller sig fra de øvrige byer på ovenstående liste, idet behovet ikke for nye arealer ikke kan eftervises gennem de sidste 12 års arealforbrug. Større arealudlæg i Valsted er således udtryk for en politisk opprioritering af byens udviklingsmuligheder.

De nye arealudlæg er nærmere beskrevet i redegørelserne for de enkelte områder - klik her. og i sammenhæng med den øvrige byomdannelse og bydvikling i redegørelsen for afsnit 2.

Figuren angiver kommuneplanernes ledige arealrummelighed i efteråret 2008.

Ændringer

Planlægningen for boligudbygningen er stort set uændret i forhold til tidligere kommuneplanlægning. Der satses fortsat på en fortætning af Aalborg og en mere traditionel udbygning af oplandsbyerne.

Mål og visioner er de samme i Kommuneplan09 som i Kommuneplan05 for Aalborg Kommune. I forhold til de tidligere kommuneplaner for Nibe, Hals og Sejlflod er der ikke væsentlige ændringer.

I Aalborg og Nibe understøtter strategien en fortætning af byen. I byerne uden for planlægges først og fremmest for nye parcelhuse og rækkehuse med en ligelig fordeling mellem disse 2 boligtyper tilsvarende den efterspørgsel der har været i forhold de respektive boligtyper over de seneste 12 år.

Tilvæksten er baseret på en fremskrivning af den hidtidige vækst over de seneste år.

Miljøvurdering

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om boliger i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål, der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

Når afsnittet om boliger sammenholdes med bæredygtighedsstrategien er alle relevante mål vurderet neutral. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om, hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.

Mål

Positiv

Negativ

Neutral

Klima

 

 

2

Ressourcer

 

 

4

Natur

 

 

4

Miljø og sundhed

 

 

4

Mål for egen virksomhed

 

 

 

23-11-2009