Redegørelse - 6 Byliv - parker og byrum

Med Planstrategi 2007 satte byrådet fokus på byerne som rammen om ”det gode liv”. Dette var et signal om, at man med Hovedstrukur 09 ønskede at sætte såvel oplevelser, storbyliv, fritidsliv som hverdagsliv i centrum for planlægningen.

Hvorfor planlægge for byliv…?
Byerne i Aalborg Kommune skal fungere hensigtsmæssigt, men byerne skal også være et godt sted at leve, at opleve, at mødes, at slappe af og at være i. Det kan fx handle om at skabe rammerne for særlige kulturelle indslag og events, som medvirker til at udfordre os i hverdagen og brande byen og kommunen udad til. Det handler også om at kunne tilbyde gode rammer til de forskellige behov den enkelte har i hverdagen – og naboen som måske tilhører en helt anden aldersgruppe og lever et helt andet liv.

Det mangfoldige byliv udspiller sig ikke blot på udvalgte pladser i centrale bymidter, men skal ses i en større sammenhæng med det hverdagsliv, der leves i forstaden, i landsbyen, i sommerhusområderne mv. Bylivet skal også ses i en sammenhæng byerne imellem, med ”Limfjorden som det blå bånd”, der binder de 4 gamle kommuner sammen.

Bylivet og det grønne
Natur er basis for alt liv, og især for storbyens borgere er naturen vigtig. Skov, strand, mark og park, frisk luft, højt til himlen, ro og fred og et "landskab", som man kan hvile øjnene på. Naturen og de grønne friarealer har borgernes største bevågenhed og ansvarsfølelse, hvis man kan se en værdi i arealerne - i form af naturoplevelser. Det, at skabe rum for naturoplevelser, er den vægtigste grund til, at der er offentlige grønne fri- og naturarealer.

Naturen presses hele tiden af andre interesser - ønsker om byudvikling, rationel landbrugsdrift mv. Både for byens, borgernes og dens egen skyld må naturen prioriteres, og naturindholdet sikres. Det er en del af vejen til en bæredygtig udvikling.

Som noget nyt sættes byliv på dagsorden som den overordnede hat over dels det regionale byliv - dels det hverdagsliv, som leves i/på byernes grønne områder, parker og pladser. Tanken er at det i højere grad skal være det levede liv, der er udgangspunkt for indretning af byernes rekreative muligheder.

Grøn-blå struktur præciseres for Aalborg-området med et opdateret og mere fysisk præcist Giskort, der viser et netværk af parker, byrum og forbindelse.

De nye mål er udmøntet i nye og ændrede retningslinier der præciserer:
- normer for nyudlæg af rekreative arealer ved byomdannelse og byudvikling, 
- opholdsarealer ved nye boliger
- tilgængelighed af rekreative arealer
- planlægningen for grønnes indsatsområder
- kvalitetskrav til byrum og parker
- områder med oplevelseszoner
 
Afsnittet sætter fokus på rammerne for bylivet i alle kommunens byer og for udviklingen af rammerne. I de største byer ønskes sammenhængende parker og byrum via sikre og trygge stiforbindelser. Der skal være gode rammer for det regionalt orienterede storbyliv og hverdagslivet i bydele og byer. Analyser skal i forbindelse med lokalplanlægning af byområder bruges til, at revurdere indretning af eksisterende udlæg og indretning af rekreative arealer og behov for nyanlæg. En kvalitetsvurdering af byrum og grønne områder skal danne grundlag for forbedringer på en række områder som tryghed, opholds- og aktivitetsmuligheder, oplevelser og æstetik. Forbedringerne skal ske med udgangspunkt i den sammenhæng de enkelte områder befinder sig i.

I landsbyerne skal de landskabelige og grønne træk videreudvikles. Naturen skal beskyttes og styrkes med grøn/blå korridorer, der forbinder den eksisterende natur i det åbne land ind i byerne. Særlige karaktertræk skal bevares og lokalplaner skal sikre dette.
Der er desuden sket en præcisering af mål om forskellighed, stedrelation, sammenhæng og tilgængelighed for parker, byrum og forbindelser.

Udpegningen grønne indsatsområder og interesseområder fra Hovedstruktur 05 videreføres - idet udpegningen teknisk set ændres til retningslinier. Derved har det også været hensigten at præcisere betydningen for den konkrete planlægning.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Af Miljøministeriets oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen fremgår følgende statslige mål af relevans for afsnittet "byliv - parker og byrum":

• At befolkningens rekreative muligheder og adgang til friluftsområder, stilleområder m.m. - både i byerne, i de bynære områder og i det åbne land fremmes.
• Kommunalbestyrelsen skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- og havnearealer mv. til blandt andet rekreative formål.
• At sikre rekreative områder som parker og grønne områder med en relativ stilhed i byerne. Miljøstyrelsen har foreslået en høj grænseværdi på 55 dB for hermed at sikre, at alle relevante stilleområder kan udpeges.
• At sikre gode adgangsmuligheder fra byerne til de forskellige naturområder.
• Kommuneplanlægningen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier.
• At udviklingen af turismen og de rekreative områder langs kysterne respekterer og tager udgangspunkt i de natur- og landskabsmæssige værdier i kystnærhedszonen.

Kommuneplan 09
En del af sigtet for arbejdet med "byliv parker og byrum" i kommuneplan 09 har været at integrere ovenstående bindinger i kommunens planlægning. Der er dog endnu ikke foretaget en støjkortlægning som grundlag for udpegning af stilleområder. Dette vil være en del af en kommende kommuneplanproces.

Landskabet i Aalborg-området kan opdeles i to hovedtyper: De lave sletter og bakkerne. Efter istiden dækkede havene de lave områder og udjævnede overfladen, sådan at de flade sletter blev skabt. Bakkerne stod som øer i havet. De varierede landskabelige forudsætninger skaber gode betingelser for en mangfoldighed af grønne oplevelser: fjordeng, kajkant, slyngede åløb, ferske enge, bølgende bakker, skov, natur, kulturspor, dyrkede marker, parker, boldbaner, haver, legepladser.

For så vidt angår ådalene og forbindelserne langs fjorden kan man tale om egentlige landskabelige helheder og sammenhængende økologiske forbindelser. De grønne forbindelser imellem bakkelandskaberne er landskabeligt mere uklare. I storbyen er det netop byen, der adskiller de grønne toppe, i det åbne land adskilles bakkepartier af ådale, åbne flade landskaber mv.

Sletter med bakkepartier mod nord
Nord for fjorden er det lavtliggende sletteland dominerende. Kun bakkepartierne i Nørresundby og ved Hammer Bakker, Aslund Plantage og videre mod Ulsted bryder for alvor det frie udsyn.

Bakkerne i Nørresundby er en sammenhængende kridtø med tre højdedrag. Byområdet ligger på det sydligste og har Skanseanlægget som det højeste punkt. På det mellemste ligger fortidsmindet Lindholm Høje. Det nordlige ligger ved Hvorup.

Bakkeland med ådale mod syd
Mod syd er det bakkede højland den dominerende landskabsform. Aalborg by ligger på to kridtbakker. Mod vest en bakke, der strækker sig fra Skovbakken i nord til Skalborg i syd. Mod øst en bakke, som strækker sig fra Signalbakken i nord via Sohngårdsholm til Gug mod syd. Bakkeområdet sydvest for Aalborg er en del af Himmerlands højderyg. Højlandet mod sydøst er en bakkeø. Bakkelandet gennemskæres af ådale - mest markant er Østerådalen.

Den milde kyst i øst
Langs Kattegatkysten er det det milde åbne kystlandskab med strandenge, der præger billedet. Her er der fritidslandskaber, strande og sommerhusområder. Det milde kystlandskab er identitetsskabende for både Hals, Hou og Dokkedal.

Morænelandskab med ådale i vest
I Nibes bagland slynger Binderup ådal sig igennem et kuperet morænelandskab med store landskabelige kontraster. Den gamle kystskrænt står i Nibe som en stærk landskabelig markering mellem Limfjordens kystlandskab og de bagvedliggende bakker.

Limfjorden og strandengene
Limfjordens vej igennem Aalborg Kommune er præget af åbenhed, frit udsyn og stor horisont. Her er ingen stejle skrænter eller høje bakkelandskaber, som tydeligt viser hvor der er vand og hvor der er land. Man kan se uendelig langt, og man kan se alt. Det er landskabets styrke og svaghed. Enhver bygge- og anlægsaktivitet i fjordens nærhed er meget synlig i landskabet.

Det er de færreste steder muligt at færdes igennem fjordengene og ned til vandet, hvilket gør, at Limfjorden slet ikke bliver brugt rekreativt i den udstrækning, som man kunne forvente en storbys borgere ville gøre det.

Øst for Aalborg præges landskabet af industri og tekniske anlæg. Vest for Aalborg er Limfjorden mere varieret og virker mere mild med småøer og grønne strandenge. Den nordlige fjordkyst præges af vidtstrakte strandenge af høj landskabelig værdi - dog delvist afbrudt af lufthavnsarealet og Vendsysselværket.

Gennem Aalborg har Limfjorden karakter af en bred flod. Midt i det flade fjordlandskab rejser Aalborg by sig markant, og specielt fra øst er det de store erhvervsbyggerier som tegner byfronten stærkest, hvorimod den vestlige byfront er knap så markant.

Grøn-blå struktur
I Grønt Katalog fra 1999 blev det tidligere Aalborg Kommunes grønne hovedstruktur fastlagt på det overordnede plan med ådalene, Limfjorden og bakkerne som de bærende elementer. Ådalene og Limfjorden både adskiller og sammenbinder kommunen. Princippet om, at disse skal fremstå som åbne landskabstræk uden væsentlig beplantning eller bebyggelse, er videreført i den nye hovedstrukturs "grøn-blå struktur". Kommunens overordnede rekreative stier har deres hovedforløb her, fordi de dermed på en let opfattelig måde kan bringe storbyens borgere ud i det åbne land og samtidig forbinde de enkelte bysamfund, der alle ligger ned til en grøn forbindelse.

Uden for byen fremstår ådalene og fjordlandskaberne meget tydelige og naturskønne. Når ådalene nærmer sig byen og løber igennem den, er de ofte mere uklare og ofte indskrænket til et stiforløb. Der er i Aalborg midtby dog også sket ændringer i disse år, hvor store virksomheder i ådalsforløbene og på havnefronterne lukker eller flytter og dermed åbner mulighed for at føre intentionerne ud i livet i form af fritlagte åløb, rekreative havnefronter eller mere synlige byadskillende og identitetsskabende, grønne landskabsbånd helt fra havnefronten og ud til kommunens yderste grænser. I planlægningen skal det tilstræbes, at synliggøre og indarbejde landskabskilerne helt ind i bymidten som et rekreativt betydende landskabselement.

Storbyens grønne områder
Aalborgs image illustreres snarere ved skorstene end ved træer. Det er et image, der hænger tæt sammen med byens historiske baggrund i værftsindustri og cementproduktion.

Det er kendetegnende, at de grønne områder enten ligger, hvor der gennem tiden har været uhensigtsmæssigt at bygge, eller hvor der har været oplagte kvaliteter at bevare: På de lave arealer langs fjorden, på de højeste og stejleste bakker, i de gamle råstofgrave, ovenpå gamle fyldpladser eller langs ådale.

Der pågår et kontinuerligt arbejde med at forbedre byens parker og grønne arealer samt at skabe et sammenhængende rekreativt stinet.

Nyere parker og større grønne områder - fx Bundgaardsparken og Solsideparken - hører sammen med de mere eller mindre private haverum omkring boligbebyggelser til den nye bys grønne rum. Men det grønne i den nye by er også de byafgrænsende randplantninger og grønne ukurante "overskudsarealer". Mange af disse grønne arealer er anlagt indenfor de sidste 50 år, og mange er anlagt som "midlertidige" løsninger.

Netop fordi Aalborg midtby er så fattig på grønne områder, er der her et behov for at give borgerne nye store, grønne friarealer, når muligheden byder sig, fx ifm. byomdannelse af store erhvervsområder.

Der kan være en tendens til, at man ønsker grønne områder, der skal kunne tilgodese mange ønsker på en gang, og der kan være en vis angst for et enkelt indrettet grønt område uden en masse "udstyr" og forudbestemte rum for specifikke udfoldelser. Her er det vigtigt at fremtidssikre, så de nye grønne områder også kan rumme kommende generationers ændrede ønsker og behov, uden at parkområdet skal omlægges af hver generation. Netop fornemmelsen af noget levende, som har groet på samme sted i årtier eller århundreder, kan være det der gør, at man finder ro i et grønt område.

Havnefronterne
Tidligere orienterede hverken Aalborg, Nørresundby, Hals eller Nibe sig mod vandet. I Hals og Nibe kan man tale om at byerne skal åbnes op mod havnearealerne igen, men i Aalborg og Nørresundby er det en helt ny havnefront, som er under opbygning.

Der er i disse år en meget høj byggeaktivitet langs havnefronterne, og der planlægges for at gøre havnefronterne attraktive som byområder.

Byens grønne toppe
I Aalborg og Nørresundby er også de grønne bakker en central del af landskabsoplevelsen og et af byens særlige kendetegn. Det er her skoven og bakkelandskabets øvrige naturtyper bliver nærværende, i mange sammenhænge tilført kulturskabte elementer i form af dramatiske skrænter, kridtgravssøer mv. På Nørresundby-siden er det især Skansen - men også Lindholm Høje, der tegner byprofilen. På fjordens sydside står Møllebakken/Bejsebakken, Sohngårdsholm/den gamle golfbane og Signalbakken som grønne kulisser for den tætte by. Tilsvarende opleves områderne omkring Nr. Tranders / Bundgårdsparken og Gug Sydøst som grønne toppe i den nye by.

Gader og pladser
Selv om bilismen er stadig stigende, vil Aalborg måske ligesom København opleve, at folk fravælger bilen, enten fordi det bliver for svært at have den med ind i byen, eller fordi byen i sig selv opfylder de basale behov for at kunne leve et liv uden bil. Dermed kan byens gader og veje i højere grad indrettes på de bløde trafikanters vilkår, og der kan skabes bedre og flere gadetræer.

Der bliver allerede nu plantet mange træer langs midtbyens større gadestrækninger, men mange gadeplantninger har på grund af biler og busser kummerlige leveforhold. Plantningen af gadetræer skal koordineres med trafikplanlægningen.

Gennemfartsvejene i landsbyerne er ofte overdimensionerede, da færdselsstrukturen i kommunen har ændret sig, og her er der mulighed for at forskønne vejene ved at tilføre dem vejtræer. Desuden er plantninger langs vejarealer vigtige som levested for mange dyr og fugle, og ofte er de det nærmeste man kommer på egentlig "natur". Plantninger langs vejarealer kan være alt fra vejtræer til hegn, krat til egentlige småskove, og de er af stor betydning for, hvordan man oplever byen.

Grønne funktioner
Idrætsanlæg, legepladser og kolonihaver er rum, som står til rådighed for individuelle og gruppevise fysiske og sociale aktiviteter. Alt sammen tilbud, som gør borgerne sundere og gladere.

Ikke mindst børn har brug for arealer, hvor de kan lege og motionere udendørs for at kunne udvikle sig til sunde, sociale og hele mennesker. Deres motorik udvikler sig og de får skærpet evnen til at koncentrere sig, hvilket forbedrer deres evne til at lære.

Grønne landsbyer
Landsbyerne har længe fremstået som homogene enheder i det åbne landskab. De er kendetegnet ved åbne grønne bystrukturer med store randplantninger i form af læhegn, dyrefolde og gamle haver omkring landsbyhuse og landejendomme. I de seneste årtier er dette billede ændret i takt med landbrugets industrialisering. De store, men nødvendige, landbrugsbygninger, som ofte er at sammenligne med rent industribyggeri, dominerer helhedsbilledet i mange landsbyer.

Rigtig mange af Aalborg Kommunes landsbyer har endnu deres gadekær, byfælleder og gadejordsarealer intakte, og det er bykvaliteter, som der bør værnes om. Fx er Volsteds Forte og søen i Skørbæk unikke bidrag til oplevelsen af landsbymiljøet. Men hvor disse elementer før havde en central rolle i landsbyens liv, er de i dag mange steder blevet overflødige, og der skal derfor udtænkes nye muligheder så de igen kan indgå som fælles mødesteder for beboerne.

Vigtige grønne områder og lokaliteter
"Havnefronterne, Jomfru Ane Parken, Slotshaven, Lindholm Høje, Urtehaven, Solsideparken, Skansen i Nørresundby, Skansen I Hals, Hammerværket og Guldbækken, Lindholm Strandpark, Egholm, Fjordmarken, Vestbyens strandpark, Nordens kridtgrav, Skovbakken, Mølleparken, Bejsebakken, Kildeparken, Karolinelund, Østre Anlæg, Signalbakken, Vandværksparken, Sohngaardsholmsparken og den gamle golfbane, Bundgaardsparken, Østerådalen og Sydøstskoven, kirkegårdene, idrætsanlæggene, Kolonihaverne, de bolignære grønne områder, fredelige gader, torve og pladser...."

Sammenlignet med andre storbykommuner, er listen over vigtige grønne områder ikke særlig lang. Det bunder delvis i Aalborgs historiske udvikling. Aalborg har aldrig været fæstningsby som København, hvorfor der ikke er efterladt større sammenhængende voldanlæg/fæstningsanlæg, som kunne overgå til parkbrug. På det tidspunkt hvor andre kommuner/store byer udlagde grønne fælleder i deres randområder, var Aalborg Kommune allerede fuldt udbygget helt til kommunegrænsen, og først efter den første kommunesammenlægning, fik man "plads" til at udvide sig i oplandet. Da var tiden en anden, og planlægningen gik andre veje. Aalborg overtog de inddragede kommuners grønne områder og en friarealstruktur, som ikke var baseret på Aalborg bys behov.

Det offentlige byrum dækker over et bredt spekter af pladser, gågader, indendørs rum, havnepromenader, parker og grønne områder, shoppingcentre, p-pladser etc. Byrum, hvor der er mulighed for, at mennesker kan mødes og interagere. Det offentlige rum kan også være privatejet fx friareal ejet af en grundejerforening, et indkøbscenter etc. Byliv leves overalt og varierer afhængig af tid og sted.

Det regionale byliv
Bylivet på de centrale pladser, gågader, parker og havnefronter spiller en rolle, der rækker ud over de lokale behov. Her lægger Byrådet vægt på at fremme mangfoldige byrum, som kan danne ramme om store og små begivenheder og aktiviteter. Byrum som inspirerer forskellige målgrupper på forskellige tider af døgnet - den fastboende såvel som den besøgende, der søger en bestemt udfoldelsesmulighed eller en kulturel oplevelse.

Butikker, restauranter og caféer er vigtige medspillere i storbylivet, men Byrådet lægger vægt på, at det ikke nødvendigvis skal koste penge at deltage i byens liv i de offentlige rum. Det betyder fx, at midtbyernes pladser og strøg skal udformes så der inviteres til andet end indkøb og caféliv. Planlægning af mangfoldigt byliv handler derfor både om at skabe rammerne for særlige, og måske midlertidige events og kulturelle indslag samt støtte om det gode hverdagsliv. Aalborg Metal Festival, Karneval og Nibefestival, sportsaktiviteter, belysning, vandelementer, musik og beplantning er eksempler på aktiviteter og tiltag, der kan forandre opfattelsen af byrummet.

Det er også vigtigt, at man let kan komme fra det ene sted til det andet. Vi skal bygge videre på den eksisterende struktur af byrum og forbindelser – så vi undgår utrygge, øde offentlige rum og kvarterer, og så livet på pladserne kan understøtte livet i byernes parker, på havnen, langs fjorden mv. En god tilgængelighed til byrummene skal gøre det muligt at deltage i midtbyernes særlige tilbud, selv om man kommer relativt langvejs fra og har brug for transport. Omvendt sikrer gode forbindelser, at borgere fra midtbyen også har mulighed for at udnytte oplandets kvaliteter – fx strandbad, skøjtebane, rollespilslund, naturområder og meget
andet.

I kommune- og lokalplanlægningen skal der arbejdes med samlede byrumsplaner, der sikrer forskellige muligheder i byens buket af byrum. Der skal både være rum, der summer af aktivitet og fredfyldte grønne oaser, som udgør en pause fra det hektiske storbyliv. Derved ønsker Byrådet at sikre, at bylivet ses i en sammenhæng. De forskellige lokaliteter skal understøtte og supplere hinanden gennem differentieret indhold og kvalitet. Byrumsudviklingen vil blive understøttet af nye teknologiske virkemidler til formidling og dialog.

Hverdagslivet
Bylivet skal blomstre – også i det nære. Det mangfoldige byliv skal også forstås som det offentlige liv, der leves i forstaden, oplandsbyen og landsbyen. Her er det i høj grad hverdagslivet, der udspiller sig. Udformningen og aktivitetsmulighederne på bytorvet, landsbyfælleden og i kvarterets park, skal tilpasses den enkelte bys eller bydels identitet og behov, men skal samtidig favne en bred vifte af muligheder. Der skal være steder, hvor du naturligt møder din nabo og steder, hvor der er plads til en gadefodbold-turnering, hundeluftning eller løbetur. Der skal være en legeplads, en grillplads og en bænk lige i nærheden. Parkerne og de grønne områder spiller en særlig rolle. De udgør både i dagligdagen, og til særlige events, rammen for en stor mængde af forskellige aktiviteter lige fra smutvej til arbejdsplads og skole, motionsområder og legeområder, til rammen om den lokale byfest. I fjordbyerne udgør vandet et væsentligt rekreativt område, som har betydning for aktiviteter og som kan udnyttes bedre.

Små grønne pladser i byerne giver en anderledes oplevelse af årstidernes skiften. Grønne områder er med til at give byen et afvekslende udseende og er vigtige for menneskers sundhed og trivsel. De åbner typisk op for andre anvendelsesmuligheder end torve og pladser kan tilbyde og giver pause fra byens pulserende liv. Kirkegårde, skolers og institutioners udearealer samt idrætsanlæg er også en del af byernes grønne områder – og med et bevidst udviklingsarbejde kan eksempelvis skolegårde gøres til attraktive lærings- og aktivitetsarenaer, også udenfor
skoletid.

For at sikre sammenhængende grønne områder, skal der fastlægges grønne strukturplaner for alle større byer. Tidligere kridt- og lergrave bør forsat udnyttes rekreativt som en del af de grønne sammenhængende forbindelser. I udkanten af Aalborg og de større oplandsbyer er det vigtigt, at der i Kommuneplan09 sikres store områder til byparker og robuste rekreative områder, da mange nye pladskrævende sportsgrene, som fx mountainbikecykling, lægger et stor pres på parkområder. Problemstillingen er tydeligst i Stor Aalborg, hvor større områder supplerer borgernes egne haver.

Brugerne skal inddrages
For at få succesfulde byrum, der opfylder borgernes behov, er der brug for at nytænke dialogen med borgere, brugere, bygherrer og andre interessenter. Derigennem kan der opbygges et solidt, lokalt rodfæste for forandringer og kommende aktiviteter. Eksempelvis har Aalborgs østre havnefront i april 2007 været centrum for en velbesøgt workshop på havnen. Formålet var at indsamle ideer, der kan gøre stedet til et aktiv i Aalborgs palette af byrum. Fem arkitekt-oplæg udgjorde råstoffet til en række spændende idécollager udarbejdet af borgerne. Processen på den østre havnefront er et eksempel på hvordan den sædvanlige designproces kan vendes på hovedet. Ideen er, at vi - før nye bydele planlægges - overvejer hvad de nye byrum skal kunne: Hvem skal inviteres til hvilke aktiviteter og hvornår? I den forbindelse kan der også eksperimenteres med fleksibel og midlertidig brug af byrum - fx til events o.l.

Byrådet vil også i fremtiden lægge stor vægt på at sætte det lokale byliv i centrum for udviklingen af konkrete planer - både når eksisterende byområder omdannes, og når helt nye bykvarterer skal indrettes.

Biologisk mangfoldighed
Udpegningen af byomdannelses- og byudviklingsområder, hvor de grønne træk fremmes og byens netværk af parker forbedre, skaber mulighed for bedre biologiske mangfoldighed i byerne. Dette understøttes ved, at der i forbindelse med byomdannelse og byudvikling skal reserveres det nødvendige areal til nye større rekreative områder. Ønsket om, at disse arealer har en minimums størrelse på 5 ha og at de nye områder indgår ovenstående netværk, forbedrer ligeledes mulighederne for større artsdiversitet og spredning til tidligere forarmede områder. 

Landskab
De grønne landskabstræk og rekreative muligheder fremmes. Sammenhæng mellem landskabet, naturen og byerne sker i byomdannelses- og byudviklingsområderne. hvor der er ændringsmuligheder.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Mindre befæstelse af fremtidige byarealer og fremme af lokal nedsivning beskytter vandløb mod erosion, men sikrer også en mindre belastning af vandområder, både pga. færre aflastninger via overløbsbygværker men også ved forbedret spildevandsrensning på renseanlæg.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv
Byrummenes kvaliteter og særpræg sikres ved, at byomdannelsen skal tage udgangspunkt i de eksisterende forhold. 

Klimapåvirkning og luftkvalitet
Forbedring af byrum og grønne områder på baggrund af kvalitetsvurdering af blandt andet klima (6.1.3) og planlægning om øget beplantning ved gader, byrum og parker vil fremme luftkvaliteten og skaber et bedre lokalt klima i form af skygge og læ. Træer påvirker omgivelserne temperaturmæssigt ved at mildne om vinteren og køle om sommeren. De skaber herigennem mere stabile livsbetingelser for en lang række dyr og planter.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Kommuneplanens fokus på, at forbedre sammenhængen, tilgængeligheden, øge aktivitetsmuligheder og antallet af rekreative områder, bidrager i stor omfang til menneskers sundhed og oplevelse af naturen. Ligelighedsprincippet om en bedre fordeling af byernes rekreative arealer og opmærksomheden om større udlæg i underforsynede byområder, sikring af mindre friarealer i eksisterende boligområder, danner grundlag for en forbedring af oplevelse af fristeder og oaser i byens hektiske liv. 

Etablering af oplevelseszoner (6.1.6.) og nytænkning med indretning multifunktionelle byrum og parker til det eventprægede byliv giver gode muligheder for ”liv i byen” og en bedre og større udnyttelsesgrad af områderne. Det vil dog også kunne medføre forøgede gener for naboerne til disse arealer i form af støj, øget trafik mm.

Flere grønne områder tæt på boliger og øget mulighed for at cykle vurderes, at kunne reducere den trafikale støjbelastning, ligesom flere træer, buske og bløde overflader virker støjdæmpende.

Lettere adgang til rekreative områder ved at fjerne trafikale barrierer skaber større tryghed og sikkerhed.

Samlet vurdering
Det vurderes at ændringerne i kommuneplanen for byliv - parker og byrum giver mulighed for bedre sammenhæng imellem områderne og fremmer muligheden for oplevelser, aktiviteter og rekreation i byerne. Nye større rekreative områder og forbedring af grøn – blå struktur bidrager ligeledes til større naturværdier tæt på borgerne.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om Byliv – parker og byrum i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål der ikke er relevante er ikke nærmere omtalt her.

For mål opstillet for klima vurderes det, at der er en positiv effekt for to mål (samlet klimastrategi og fokus på afledning af vand). 

For mål opstillet for natur, vurderes fire mål at være positive (sikre attraktiv natur og rekreative muligheder, øget skov, minimering af spildevandspåvirkning og grøn lokalplanlægning).

I mål opstillet for miljø og sundhed vurderes det, at to af målene har en positiv effekt (færre støjramte boliger (trafik) og fremme af cykling), og to mål vurderes at have en neutral effekt (reduktion af trafikkens luftforurening of ingen risiko ved forurenet jord).

Når afsnittet om byliv – parker og byrum sammenholdes med bæredygtighedsstrategien har de positive mål altså samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.