Redegørelse - 9 Landdistriktet |
|
Fra forslag til endelig plan:
Denne redegørelse er udarbejdet som forudsætningsmateriale til forslag til Kommuneplan09. Med den endelige godkendelse af planen er der foretaget følgende ændringer, der berører dette afsnit:
- Efter forhandling med Miljøcenter Århus er det tydeliggjort i Retningslinie 9.1.2 Jordbrugsparceller, at den bebyggede del af jordbrugsparcellerne skal have sammenhæng til den eksisterende bebyggelse i byen.
Redegørelsen er ikke konsekvensrettet i overensstemmelse med ændringerne.
|
Indbyggertallet i landdistrikterne (uden for byer med mere end 200 indbyggere) i Aalborg Kommune har i de senere år været stigende, 4% på 12 år. Unge med børn vælger at flytte på landet - ofte hjem til den egn de er vokset op i. Landdistrikterne byder således ofte på attraktivt foreningsliv, skoler, børnepasning mv.
Velstillede familier flytter også gerne på landet, især i de attraktive områder med natur og kultur. Aalborgs landdistrikt præges af en stor andel af velstillede og højtuddannede indbyggere. I Byrådets landdistriktspolitik arbejdes med en anden definition af landdistriktet (se landdistriktspolitikken her), end i kommuneplanlægningen. I landdistriktspolitikken regnes alle områder uden for Aalborg-Nørresundby til landdistriktet.
Yngre tilflyttere lægger ikke så meget vægt på butikker og lokale jobs. De arbejder ofte i Aalborg og er parat til at køre efter andre tilbud og faciliteter. De ældre beboere ser det derimod som en trist udvikling, at butikker og lokale erhverv lukker. Et forhold vægtes dog højt af de fleste; nemlig det lokale miljø, nærhed, netværk, foreningsliv - aktive lokalsamfund.
Pendlingen fra landdistriktet til Aalborg er steget markant. Det samme gælder antallet af husstande med én eller flere biler i landdistriktet. Dvs. at folk på landet i højere grad baserer sig på at kunne køre i bil efter arbejde, service og andre tilbud. Livsformen på landet bliver i stadig højere grad præget af at være bosteder, hvor de fleste vil søge arbejde og service i byerne. Den stigende pendling hænger sammen med, at antallet af arbejdspladser inden for landbrug, gartneri og skovbrug i Aalborg Kommune, hvoraf hovedparten er placeret i landdistrikterne, har været faldende gennem en længere årrække.
Strukturudviklingen i landbruget, hvor produktionen koncentreres på færre, større og mere specialiserede enheder, medfører desuden overflødiggjorte beboelsesbygninger. Bygninger som kan være attraktive for fritidslandmænd, familier som ønsker at flytte på landet, eller erhverv som ønsker at etablere sig i billige lokaler i smukke omgivelser.
Der kan dog også opstå problemer som følge af miljømæssige gener for naboer til store, industrielle landbrug. Problemerne forstærkes og koncentreres af strukturudviklingen i landbruget.
|
Emner der beskrives i dette afsnit:
|
Danmarks Statistiks opgørelse over befolkningen i landdistriktet (efter deres definition uden for på med mindst 200 indbyggere)
Beskæftigede med arbejdssted i Aalborg Kommune, inden for de primære erhverv.
Pendlingen mod Aalborg er entydig - og stigende. |
Udviklingen i landdistrikterne er underlagt planloven og kommuneplanens retningslinier. Det gælder såvel i fht. byudvikling og erhverv, som for de rekreative muligheder i det åbne land. Afsnittet om ’Det åbne land’ udpeger således fx særlige værdifulde naturområder, økologiske forbindelser, særligt værdifulde landskaber, geologiske beskyttelses- og interesseområder samt større uforstyrrede landskaber, hvor natur og rekreative interesser vægtes højt. Det begrænser byudviklingsmulighederne, men styrker samtidig landdistrikternes kvaliteter.
|
Byrådets politik for landdistriktet fastlægges primært i Byrådets landdistriktspolitik. I Kommuneplan09 er mål og visioner for landdistriktet de samme som i Kommuneplan05 for Aalborg Kommune.
|
De små landsbyer er vigtige dynamoer i landdistriktet. Her fra udgår sociale relationer, historisk identitet og lokalt tilhørsforhold og Byrådet lægger vægt på at understøtte landsbyerne som levende nærmiljøer. Et udbredt lokalt engagement er så afgjort de mindre landsbyers styrke.
På grund af det sparsomme befolkningsunderlag kan der ikke garanteres offentlig service i de små byer. Byrådet ønsker at understøtte lokale initiativer som har til formål at styrke det sociale, kulturelle og funktionelle liv − det kan fx være etablering af fleksible borgerhuse.
Alle de mindre landsbyer skal afgrænses i forbindelse med områderevisionerne, så de rummer mindre udviklingsmuligheder i åbne grønne bystrukturer. Der kan kun opføres enkelte nye huse, nænsomt indpasset. Til gengæld skabes der vide rammer for at udnytte eksisterende bygninger til nye boliger og erhverv.
I tilknytning til en række landsbyer, hvor der ikke er grundvands- og naturhensyn, udpeges områder med mulighed for at afgrænse eksperimentelle frizoner i forhold til nye måder at bo på − på landet.
De udpegede områder med mulighed for boeksperimenter er en særlig form for perspektivarealer. Forud for udnyttelsen af områderne er det nødvendigt med fuld kommuneplanprocedure, dvs. forudgående offentlighedsfase, kommuneplantillæg og lokalplan. I den forbindelse redegøres for den egentlige afgrænsning af området og forholdet til arealinteresserne i område, - herunder landbrugets interesser.
Som udgangspunkt er det hensigten, at der skal være tale om økologiske eksperimenter fx i forhold til at afprøve:
- alternative byggematerialer og -metoder,
- nye vinkler på samspillet mellem boligen, landskabet og naturen
- nye tanker om social, kulturel og demokratisk organisering af bofællesskaber/nærmiljøer
- eksperimenter, der har til formål at sikre bedre sammenhæng i de miljømæssige kredsløb mv.
Den konkrete frizoneudpegning og rammerne for eksperimentet formuleres gennem en lokalplanlægningsproces. Her skal også de nødvendige hensyn i fht. kloakering, trafikbetjening, landskabelig indpasning mv. sikres.
|
Formålet med at skabe mere fleksible udviklingsmuligheder er dels at imødegå en udvikling i retning af "sovebyer og/eller kulturhistoriske museer", dels at skabe et realistisk økonomisk grundlag for fortsat bevaring og vedligeholdelse af smukke landbrugsbygninger, som ikke længere kan anvendes til deres oprindelige formål.
Set i et historisk perspektiv har landsbyerne typisk haft en blandet karakter - med landbrug og småerhverv side om side med boliger. Denne særlige egenart ønskes fastholdt, men tiden er en anden i dag, og derfor vil det sandsynligvis være nye virksomhedstyper, for hvem det er realistisk at etablere sig i en landsby. Det kan fx være kunsthåndværk, en mindre social institution, Bed & Breakfast, nicheproduktion inden for fødevareproduktion eller måske fritidstilbud til storbyboerne.
Sameksistensen med boliger stiller særlige krav til grundige vurderinger af de miljømæssige konsekvenser − øget trafik, støj mv. − før en ny virksomheds etablering i en landsby godkendes.
|
Mulighederne for at ombygge landsbyernes overflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger til boliger er i princippet ubegrænsede. Derimod kan der kun bygges et begrænset antal nye boliger i landsbyerne. Hvad angår bosætning prioriterer Byrådet således først og fremmest genbrug af eksisterende bygningsressourcer i landsbyerne. Et særligt hensyn i den forbindelse er sikringen af landsbyerne som åbne grønne bystrukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret i landsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som ønskes bevaret.
|
Planloven rummer kun begrænsede reguleringsmuligheder i fht. landbruget. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri kan som udgangspunkt opføres uden landzonetilladelse. Undtaget er bygninger, som ønskes opført uden tilknytning til eksisterende bebyggelse - her kan og vil Byrådet stille vilkår om bebyggelsens beliggenhed og evt. udformning, afskærmende beplantning o.l. Grundlaget er en grundig landskabelig vurdering (evt. visualisering af alternativer), som altid skal indgå i landzonesagsbehandlingen i disse sager.
Jf. planlovens §1 har Byrådet samtidig en forpligtigelse til at sikre: "at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet". Det betyder i praksis, at landbrugsbyggeri, der er meget stort i forhold til ejendommens jordtilliggende, og som har industriel karakter kræver landzonetilladelse. Byrådet har således undtagelsesvis muligheden for at forhindre større industribrug, hvis det vurderes nødvendigt for at kunne opfylde Planlovens formålsparagraf.
Byggeri til husdyrbrug reguleres ikke længere efter planloven, men efter tilsvarende regler i Husdyrloven. Der henvises i øvrigt til kommuneplanens retningslinie 11.3.4 med bemærkninger.
|
Boliger i det åbne land Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for spredt bebyggelse. Derfor er boliger, som er blevet tilovers i landbrugets strukturudvikling, den mest oplagte bosætningsmulighed i det åbne land. Planloven åbner desuden mulighed for at etablere én ekstra bolig i overflødiggjorte driftsbygninger på en ejendom. De eksisterende bygningsmæssige ressourcer vurderes at rumme gode muligheder for fx fritidslandmænd og familier, som ønsker at bo på landet.
På større landbrugsejendomme er der som noget særligt også mulighed for at bygge en medhjælper- og/eller generationsskiftebolig. Boligen skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til den eksisterende landejendom.
Virksomheder i det åbne land Virksomheder kan som udgangspunkt kun placeres i overflødiggjorte landbrugsbygninger i det åbne land. Store erhvervsvolumener hører hjemme i byernes erhvervsområder, og der tillades kun undtagelsesvist større tilbygninger til en lovligt etableret virksomhed.
Skiltning og oplag Når der indrettes virksomheder i nedlagte landbrugsejendomme flytter behovet for skiltning, udstilling og oplag også med. Det er vigtigt, at skiltning mht. udformning, materiale og farvevalg afstemmes efter den bebyggelse de knytter sig til og det omgivende landskab, så de ikke virker dominerende. Al skiltning skal naturligvis være i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21.
|
I kommuneplan09 er mål og visioner for landdistriktet de samme som i Aalborg Kommunes kommuneplan05.
Der er derfor ingen væsentlige miljømæssige påvirkninger i relation til landdistriktet.
Bæredygtighedsstrategien Ændringerne i afsnittet om landdistriktet i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål der ikke er relevante er ikke nærmere omtalt her.
Mål og retningslinier om landdistriktet vurderes at være neutral i forhold til to mål (reduktion af CO2 og samlet klimastrategi).
Strategien vurderes at være neutral i forhold til et mål (sikring af rent drikkevand), der er opstillet for ressourcer.
For mål opstillet for natur, vurderes et mål at neutral (sikrer attraktive natur og rekreative muligheder).
For mål der er opstillet for miljø og sundhed vurderes to mål at være neutrale (reduktion af trafikkens luftforurening og fremme cykling).
Når afsnittet om landdistriktet sammenholdes med bæredygtighedsstrategien er alle relevante mål neutrale. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.
Mål
|
Positiv
|
Negativ
|
Neutral
|
Klima
|
|
|
2
|
Ressourcer
|
|
|
1
|
Natur
|
|
|
1
|
Miljø og sundhed
|
|
|
2
|
Mål for egen virksomhed
|
|
|
|
|
23-11-2009
|
|