Biologisk mangfoldighed Projektområdet ligger omkranset af strandbeskyttelseslinjen. Området ligger i økologiske forbindelseslinje, kystnærhedszone, kyst og strandenge ligger i udpeget vejledende § 3 område. Desuden er området Natura 2000-område udpeget til Ramsar- og Habitatområde på baggrund af værdifulde lavvandede kystområder og strandenge. Den øgede menneskelige aktivitet og ændring af strømforhold mm. er ikke nærmere undersøgt. Vurderingen af påvirkningen afventer yderligere undersøgelser.
Landskab Området er udpeget til regionalt naturområde. Med henblik på at bevare kysterne så de fortsat udgør landskabelige helheder, vurderes projektet, at påvirke området negativt på grund af moler, bygninger og vinterpladser til bådene.
Grundvand, overfladevand og jordbund Overfladevandet i et havneområde er generelt påvirket af de aktiviteter, der foregår i havnen. Vandkvaliteten i havnen og påvirkningen af de omgivende arealer vil være afhængig af antallet af både, vandmængde og udskiftning heraf. Spild af brændstoffer og udluvning af aktivstoffer fra bådmaling (indeholder giftstoffer der skal forhindre begroninger med alger og skaldyr) er blandt forureningskilderne.
På land vil de samme aktiviteter kunne påvirke jordbunden. Erfaringer fra andre lystbådehavne viser, at mange vinterpladser til både er forurenede. Forureningerne stammer især fra vedligeholdelse af bådmalingen (slibning og spild).
Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Ved byggeri og anlæg skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensyn varetages.
Klimapåvirkning og luftkvalitet Der må forventes øget trafik til området.
Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder En havn vil blive et aktiv for lokalområdet. Den vil give mulighed for socialt samvær og skabe rekreative muligheder for brugere.
Samlet vurdering Der er væsentlige naturinteresser at beskytte i området, herunder Natura 2000. En udvidelse af Staun havn kan være i modstrid med disse interesser. Eventuelle modstridende interesser kan have betydning for om udvidelsesplanen kan realiseres. I forhold 0-aternativet kan den samlede påvirkning af miljøet ikke vurderes på nuværende grundlag.
Bæredygtighedsstrategi Ændringerne i afsnittet om turisme og fritid i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål der ikke er relevante er ikke nærmere omtalt her.
For mål opstillet for natur vurderes et mål at være positiv (sikre attraktiv natur og rekreative muligheder) med hensyn til rekreative muligheder, og samtidig vil der være en negativ effekt for samme mål mht. beskyttelsen af natur og landskaber. For målet om reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vurderes afsnittet at have en negativ effekt.
I forhold til miljø og sundhed vurderes 2 mål at være negativ (reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer).
Når afsnittet om turisme og fritid sammenholdes med bæredygtighedsstrategien har de negative mål altså samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.
Mål
|
Positiv
|
Negativ
|
Neutral
|
Ikke relevant
|
Klima
|
|
|
|
|
Ressourcer
|
|
|
|
|
Natur
|
½
|
1½
|
|
|
Miljø og sundhed
|
|
2
|
|
|
Mål for egen virksomhed
|
|
|
|
|
|