Redegørelse tillæg 1.027 for området ved Vestre Bådehavn |
Kommuneplantillægget skal give mulighed for, at der kan tillades selvstændige boliger på 1. sal for Bådehavnsvej 11, 13 og 15. Der ændres kun på anvendelsen, de bebyggelsesregulerende bestemmelser fastholdes uændret.
Ændringer i kommuneplanrammen Området er i dag udlagt til blandet boliger og erhverv - kommuneplanramme 1.3.D1 Skudehavnen/ Vestre Bådehavn. Området er inddelt i 4 zoner:
Det er kun i zone 2 på 1. sal, det er tilladt at indrette selvstændige boliger og herudover kan der laves boliger i direkte tilknytning til erhverv.
Vestre Bådehavn har et unikt maritimt miljø med blandede erhverv og fritidsfunktioner.
Kommmuneplanrammen ændres, så der laves en 5. zone:
I zone 5 kan indrettes selvstændige boliger på 1. sal. Stueetagen skal forsat anvendes til erhvervsformål. Aalborg Kommune vurderer ikke, at indretninger af boliger på 1. sal i zone 5 vil ændre på områdets karakter.
Kystnærhedszone
Bådehavnsvej 11, 13 og 15 set fra fjorden
|
Området ligger i kystnærhedszonen i det planlagte kystlandskab, zone B jf. kommuneplanens retningslinie 11.4.2.
Området ligger i byzone.
De ændringer, der kan foretages i område, vil ikke påvirke skylinen, og allerede i dag er der bebyggelse henholdsvis øst, vest og syd for området. En udvidelse af anvendelsesmulighederne på 1.-3. sal med bolig i en mindre del af rammeområdet vil ikke visuelt påvirke områdets skyline.
|
Rekreative stier
|
Gennem rammeområdet løber overordnerede rekreative stier.
Jf. kommuneplanens retningslinie 11.2.6 skal offentligheden sikres tilgængelighed via et sammenhængende stinet og forbindelserne skal opretholdes.
|
Kiler
|
Området ved Friluftsbadet ligger i "Limfjordskilen"
Jf. retningslinie 11.1.2 skal friluftslivet understøttes og forbedres, ligesom der samtidigt skal sikres sammenhæng for dyre og planteliv.
|
Klima
|
Store dele af kommuneplanrammen 1.3.D1 ligger i områder med høj risiko for oversvømmelse.
Jf. retningslinie 2.1.6 skal lokalplaner i områder med høj risiko (5% eller mere i 2050) for oversvømmelse (rød markering på kort) redegøre for klimatilpasningstiltag.
|
|
Kommunen har modtaget ansøgninger om indretning af boliger på 1. sal for Bådehavnsvej 11, 13 og 15, hvor det gældende plangrundlag ikke tillader indretning af boliger.
Områdets maritime karakter skal sikres og videreudvikles, og det vurderes vigtigt at tilgodese offentlig tilgængelighed, havnemiljøet og eksisterende fritidsrelaterede funktioner.
|
23-02-2015
|
|