Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg

I overensstemmelse med Aalborg Kommunes Planstrategi 2011 og Hovedstruktur 2013, også kaldet Fysisk Vision 2025, ønsker Byrådet at styrke Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. Nye initiativer er særligt koncentreret i en Vækstakse, der løber fra Lufthavnen i nord-vest over Aalborg/Nørresundby Midtby og videre til Gigantium, Universitets Campus og det Nye Universitetshospital til Østhavnen i øst.

Som det fremgår af Fysisk Vision 2025, er Aalborg Midtby Norddanmarks vigtigste kultur-, service- og handelscentrum. Midtbyen skal være åben og inkluderende og kunne tilbyde en mangfoldighed af unikke oplevelser. Oplevelserne skal fange Aalborgs identitet som ”The tough little big city”, der har rødder i en traditionel arbejderkultur, men lever i en nutid i et internationalt videns- og netværkssamfund.

Omdannelse af Aalborg og Nørresundby havnefronter til nye attraktive, mangfoldige byområder er en vigtig drivkraft i styrkelsen af Aalborg/Nørresundby Midtby.

I sommeren 2015 blev produktionen på Spritfabrikken indstillet. Spritfabrikken var en af de ikoniske virksomheder, som er grundlaget for Aalborgs identitet som industriby. Aalborg Kommune ønsker at igangsætte en omdannelse af det tidligere industriområde til blandede byfunktioner, boliger, erhverv, kultur og detailhandel, samtidigt med at stedets kulturhistorie sikres og formidles.

Spritfabrikkens område har en attraktiv placering ud mod fjorden og udgør afslutningen af den tætte by og den bynære del af havnefronten. I den vestlige side af området ligger jernbanedæmningen, som udgør en naturlig afgrænsning af midtbyen.

De tidligere tobaksfabrikker ved Badehusvej og Strandvejen har ligeledes en attraktiv placering mellem den gamle bymidte og den vestlige havnefront. Aalborg Kommune ønsker at fortætte området med flere blandede byfunktioner, samtidigt med at stedets kulturhistorie sikres og formidles.

Udvidelse af Aalborg bymidte

Byrådet ønsker, at området omkring de tidligere sprit-, og tobaksfabrikker samt den vestlige havnefront skal være en del af bymidten med et varieret boligudbud og et udbud af byfunktioner som butikker, cafeer og lignende. For at sikre dette kræves det, at bymidteafgrænsningen for detailhandel udvides.

Aalborg Kommune ønsker at udvide bymidteafgrænsningen for detailhandel, så afgrænsningen fremover følger jernbanen, jf. kortet. Geografisk er udvidelsen på ca. 177.000 m², hvilket svarer til at Aalborg/Nørresundby bymidter udvides med knap 13 %. Det maksimale samlede bruttoetageareal for butikker i bymidten ændres ikke.

Aalborg Bymidte udvides så afgrænsningen følger jernbanen

Arealerne mellem den gamle bymidteafgrænsning og Spritfabrikkens område er fuldt udbyggede (med fortætningsmuligheder) og indeholder en række blandende byfunktioner, som man typisk finder i en bymidte. Her ligger bl.a. en universitetsafdeling, handelsskole, retsbygning, offentlig administration, liberale erhverv, og små butikker og cafeer/barer, primært koncentreret omkring Kastetvej. Hertil kommer ca. 800 boliger.

I den nye kommuneplanramme for Spritfabrikken nr. 1.3.D10 er der ligeledes åbnet op for forskellige blandede byfunktioner, bl.a. boliger, hotel, kunst og kultur, herunder teater.

Det aktuelle byomdannelsesprojekt for Spritfabrikkens område er mere detaljeret reguleret i lokalplan 1-3-113, der behandles parallelt med dette kommuneplantillæg.

Det samlede bruttoetageareal til butikker inden for området for lokalplan 1-3-113 er fastsat til maks. 7.500 m². Heraf op til 3.000 m² til dagligvarebutikker med et maksimum på 1.500 m² pr butik. Udvalgsvarebutikker må maksimalt være 2.000 m² og maksimalt to butikker på over 1.000 m².

Ambitionerne om yderligere fortætning og transformering af de tidligere tobaksfabrikker er mere detaljeret reguleret i lokalplan 1-3-115, der behandles parallelt med dette kommuneplantillæg.

Det samlede bruttoetageareal til butikker inden for området for lokalplan 1-3-115 er fastsat til maks. 6.000 m². Dagligvarebutikker må maksimalt være 3.500 m², og udvalgsvarebutikker må maksimalt være 2.000 m².

Den statistiske metode

Udvidelse af den afgrænsede bymidte skal ske i overensstemmelse med ”den statiske metode til afgrænsning af bymidter”, der fremgår af Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Aalborg Kommune har gennemført den statistiske metode, jf. kortet nedenfor. Da området i dag som nævnt indeholder en række blandende byfunktioner er størstedelen af det areal, som bymidteafgrænsningen ønskes udvides med, omfattet af den statiske metode, som er vist med gul streg på kortet.

Prikkerne udgør forskellige produktionsenheder, jf. den statiske metode, med 25 m zone omkring. De røde amøber angiver mulige bymidtekerner, hvortil der må lægges en 100 m randzone, hvilket den gule streg angiver.

Redegørelse for udvidelse af bymidten

Som det fremgår af kortet ovenfor er den vestligste del af Spritfabrikkens område ikke omfattet af den statistiske metode (den gule streg). Aalborg Kommune ønsker at medtage de sidste ca. 23.000 m², så bymidteafgrænsningen kommer til at følge jernbanen for at sikre en visuelt og funktionel sammenhæng i området. Det vil sige, at der er tale om et mindre areal, som ligger uden for den statiske metode. Bymidtens afgrænsning kan udvides ud over den statistiske afgrænsning ved at inddrage arealer, som grænser op til bymidten, hvis kommunen har redegjort for udvidelsen, jf. § 2 i bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af følgende punkter:

• hvorfor det pågældende område ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret,
• mulige alternative områder, der kan inddrages i bymidten samt en begrundelse for, hvorfor det eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten,
• hvordan inddragelsen stemmer overens med den overordnede detailhandelsstruktur, samt
• konsekvenserne for bymiljøet og trafikken.

Aalborg City er landsdelens vigtigste kulturelle og handelsmæssige center og skal som sådan være attraktiv for Nordjyllands borgere og turister. Det betyder bl.a. at der skal være let adgang dertil.

I syd er bymidten afgrænset, så den omfatter Aalborg Banegård og Kennedyarkaden (busterminal), der ligger i et knudepunkt for den kollektive trafik – både den regionale og lokale trafik. Med den foreslående udvidelse af bymidteafgrænsningen er bymidten afgrænset i vest af jernbanen og Vestbyen Station. Området omkring Vestbyen Station bliver i fremtiden også et knudepunkt for rekreativ, cyklende og kollektiv trafik i Vestbyen. I dag stopper nærbanen ved stationen, mens det vigtigste stoppested i Vestbyen for den forventede BRT/+BUS bliver på Kastetvej nær ved, og den nye cykel/gangbro over Limfjorden langs jernbanebroen lander også her.

Overordnet set vil udvidelsen af bymidteafgrænsningen blive godt betjent med kollektiv trafik, da den forventede BRT/+BUS følger Kastetvej. Derfor er dette område oplagt til en udvidelse af bymidten.

Områdets centrale placering taget i betragtning er det desuden nemt at komme til i bil. Strandvejen, som krydser området, er en af de gennemgående veje omkring midtbyen. For bløde trafikanter vil havnefronten ud for Spritfabrikkens område udgøre en vigtig videreførelse af Aalborgs omdannede Havnefront og sikre forbindelsen til de grønne områder mod vest.

Oversigtskort der viser området i sine omgivelser

Når jernbanen er valgt som afgrænsning af bymidten, er det fordi, at det er en naturlig afgrænsning. Selvom der er niveaufrie krydsninger er der en klar opfattelse af bymiljøet henholdsvis øst og vest for jernbanen. Vest for Spritfabrikkens område ligger Fjordmarken – et af Vestbyens vigtigste grønne områder, der anvendes til rekreation, koncerter, løb mv. Vest for Vestbyen Station ligger Bydelscenter Vestbyen, som rummer en større Kvickly og en række mindre butikker primært langs Kastetvej, se kort ovenfor. Selvom afstanden mellem bymidteafgrænsningen og Bydelscenter Vestbyen er meget lille, fungerer Bydelscenter Vestbyen i høj grad som en selvstændig enhed og som indkøbsmæssigt center for Vestbyen. Dette princip ønsker Aalborg Kommune at holde fast i.

Der vurderes dog at være et behov for en ny dagligvarebutik omkring Spritfabrikkens område. Dels er der et betydeligt antal boliger i området i dag. Som et led i omdannelsen af Spritfabrikkens område skabes der yderligere rummelighed for mellem 6 og 800 boliger. Hertil kommer nye boliger ved fortætning af eksisterende bebyggelse i området, herunder de tidligere tobaksfabrikker. Hele omdannelsen af Spritfabrikken er et led i den overordnede strategi om at fortætte langs den forventede BRT/+BUS, jf. Fysisk Vision 2025. Pt. vokser Aalborg Kommune med ca. 2000 indbyggere om året, hvilket er med til at øge efterspørgslen på både dagligvarer og udvalgsvarer.

Derudover vil en ny dagligvarebutik i området være med til at tiltrække andre butikker på grund af det daglige kundeflow. COWIs analyser fra forskellige danske byer peger på, at andelen af kunder, der kombinerer dagligvareindkøb med udvalgsvareindkøb er op til 10-15 % i bymidter, hvor der er et godt udbud at kombinere dagligvareindkøb med. For at sikre visionen om, at området omkring Spritfabrikken fremover opfattes som en del af bymidten, er det således nødvendigt at tænke i en sammenhængende struktur, hvor dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker kombineres med andre byfunktioner.

Ved at udvide bymidten med området omkring de tidligere sprit- og tobaksfabrikker samt den vestlige havnefront, er der som nævnt synergi med den forventede BRT/+BUS og planer om fortætning langs denne. Sydvest for bymidten ligger en kirkegård. Mod syd ligger bynære erhvervsområder, hvor der fortsat drives erhverv. I øst går bymidteafgrænsningen ved kulturhuset Nordkraft og Musikkens Hus. Hvis man går længere mod øst kommer man meget langt væk fra middelalderbyen, som udgør kernen i Aalborg City. Samlet set er det foreslåede område mod vest ved Spritfabrikken derfor den mest oplagte retning i forhold til at udvide bymidten.

Samlet set bliver kommunens overordnede detailhandelsstruktur styrket med den foreslåede udvidelse af bymidten. Udviklingsperspektiverne for detailhandelsområdet er en meget væsentlig faktor i virkeliggørelsen af den bypolitiske strategi. Som nævnt indledningsvist er det strategien at fastholde Aalborg Midtby som Norddanmarks vigtigste kultur-, service- og handelscentrum.

Udvidelse af potentielle højhusområder

Området ved Spritfabrikken udpeges som et potentielt område for opførelse af højhuse.

Historisk set har Aalborg havnefront været præget af større industribygninger med høje siloer og skorstene, som har været en del af Aalborgs identitet som industriby. Den planlagte bebyggelse på Spritfabrikkens område optager flere træk fra stedets industrielle fortid, både hvad angår udformning og skala.

Havnefronten er byens ansigt udadtil og de høje bygninger tegner en markant profil langs kysten, der er med til at give Aalborg et storbypræg. En høj og markant bebyggelse på Spritfabrikkens område vil derfor være med til at give en naturlig afslutning af den moderne havnefront mod vest.

Visualisering der illustrerer, hvorledes placering af højhuse langs banen kan være med til at markere en afslutning af den moderne havnefront mod vest.

Derudover er området ved den tidligere spritfabrik beliggende stationsnært ved Vestbyen Station, som både udgør et regionalt og bymæssigt knudepunkt, både som stoppested for regionaltog og for den forventede BRT/+BUS. Det bliver derfor i fremtiden et vigtigt omstigningspunkt for byens kollektive trafik.

Fortætning af stationsnære byområder er med til at understøtte en bæredygtig udvikling af Aalborg, hvor den forventede BRT/+BUS er byens nye dynamo for byudvikling. Derfor er en fortætning af området ved Spritfabrikken med tæt og høj bebyggelse i god tråd med byens overordnede visioner for byudviklingen.

Den eksisterende retningslinje 5.1.3 for højhuse ændres, så den også omfatter Spritfabrikkens område som potentielt højhusområde.

Kort der viser placeringsmuligheder for højhuse

Ændring af bevaringsværdige bygninger

Flere af de eksisterende bygningerer i områderne for de tidligere sprit- og tobaksfabrikker er i dag registreret som bevaringsværdige, jf. kommuneplanens retningslinje 5.2.3 Bevaringsværdige bygninger.

Kulturstyrelsen besluttede i 2015 at frede De Danske Spritfabrikkers anlæg i Aal­borg bestående af fabriksbygning med trappetårn, brænderitårn, aftapnings­bygning, kogerbygning, malteribygning med sammenbygget silobygning og forbindelsesbro til fabriksbygning, kulfilterbygning, rørtunnel mellem kulfilter­bygning og brænderitårn, kedelhuse med maskinværksted, dampskorsten, jernbaneporten med murstykker og -piller, de fem nittede jerntanke nord for kulfilterbygningen samt kontorbygning (1931 af Alf. Cock-Clausen og D.D.S.F.'s driftskontor, med senere tilføjelser).

Den røde markering viser de bygninger der er fredet af Kulturstyrelsen

Formålet med fredningen er at sikre opretholdelsen af De Danske Spritfabrikker som et hovedværk i dansk industriarkitektur og et vidnesbyrd om en produktion af national betydning.

Bevaringsværdierne af de øvrige bygninger i områderne for hhv. den tidligere sprit- og tobaksfabrikker er revurderet, hvilket medfører en ændring af bevaringsværdierne, jf. nedenstående kort.

Eksisterende bevaringsværdier for Spritfabrikken	Fremtidige bevaringsværdier for Spritfabrikken

Eksisterende bevaringsværdier for de tidligere tobaksfabrikker	Fremtidige bevaringsværdier for de tidligere tobaksfabrikker

Påvirkning af det værdifulde kulturmiljø omkring Spritfabrikken

Størstedelen af kommuneplanramme 1.3.I1 er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, jf. retningslinje 5.2.1 Værdifulde kulturmiljøer. 

Illustrationen viser en markering af det område, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø.

Da der både sker en markant ændring af områdets anvendelse og placering af ny bebyggelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal det sikres, at kulturbeskyttelseshensynene varetages. Det skal således fortsat være muligt at se kulturmiljøets originalitet og sammenhæng med det omgivende miljø, som det oprindeligt har været en del af.

Spritfabrikken udgør et vigtigt element i Aalborgs industrielle historie, og områdets kulturmiljø rummer først og fremmest en stor identitetsværdi for Aalborg. Fabrikken er ikke længere aktiv som produktionsvirksomhed, og det autentiske præg i det oprindelige kulturmiljø blev derfor svækket ved udflytningen af produktionen. Områdets sammenbygning med de tilstødende, nyere fabriksbygninger, som tidligere var produktion af Estrella Kartoffelchips, er desuden med til at svække det autentiske kulturmiljø omkring de oprindelige fabriksbygninger fra 1931.

Intentionerne i planen for omdannelse af det tidligere industriområde er i god tråd med en bevaring af områdets særlige kulturmiljø. De oprindelige produktionsbygninger fra 1931 er blevet fredet og den kommende bebyggelse og byrumsudformning vil i sin formgivning, skala og materialevalg være med til at forstærke områdets arkitektoniske udtryk. Der er derfor ikke uoverensstemmelse mellem områdets status som særligt kulturmiljø og planerne for omdannelse af området, og retningslinjen ændres ikke.

Påvirkning af kysten

Helhedsplanen for Spritfabrikkens område lægger op til at der sker en bearbejdning af kyststrækningen, der strækker sig ud over den eksisterende kystlinje. Det eksisterende bolværk er i dag meget nedbrudt, og har behov for en renovering. Samtidig fordrer udviklingen af området med ny bebyggelse, at der sker en højvandssikring langs kysten. Områdegrænsen for rammeområde 1.3.D10 er derfor udvidet, så det også omfatter et areal ud i fjorden.

Kommuneplantillægget giver således mulighed for at der i forbindelse med højvandssikring af området kan ske en landskabelig bearbejdning af kysten, som kan være med til at skabe nærrekreative kvaliteter til området, hvilket også på sigt kan fortsættes til området langs kysten vest for jernbanen.

Illustrationsplan, der viser en mulig bearbejdning af kysten med bådebroer, trapper der giver mulighed for at komme ned til vandet, samt sandstrand der skyder sig ud i fjorden.

Ændring af bydelsbeskrivelsen for Vestbyen

I bydelsbeskrivelsen for Aalborg Vestby er Spritfabrikkens område beskrevet som et aktivt industriområde, og ikke som et nyt byomdannelsesområde. Der er derfor foretaget redaktionelle ændringer af bydelsbeskrivelsen for Vestbyen, dog kun for de steder der direkte omhandler Spritfabrikkens område. Bydelsbeskrivelsen er således ikke opdateret i forhold til de øvrige dele af Vestbyen.

Ændring af Kommuneplanrammer

Udvidelsen af bymidten og omdannelsen af Spritfabrikkens område berører i alt 3 eksisterende kommuneplanrammer:

• 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl.
• 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade
• 1.3.I1 Spritfabrikken

For rammeområde 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. foretages ændringer som følge af udvidelsen af bymidten.

For rammeområde 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade foretages ændringer som følge af udvidelsen af bymidten. endvidere opdateres de faktiske byggemuligheder, for at muliggøre en fortætning af området omkring de tidligere tobaksfabrikker, og teksten opdateres så den er i overensstemmelse med ambitionerne i Fysisk Vision 2025 om fortætning inden for Vækstaksen.

Rammeområde 1.3.I1 Spritfabrikken, der udlægger et område til industri, erstattes af en ny kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken, der udlægger et område til blandede byfunktioner. Rammeområdet udvides ud i fjorden mod nord, så der gives mulighed for mindre havneanlæg ud i vandet, samt en landskabelig bearbejdning af kystlinjen.

Bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocenten bestemmer, hvor stort et hus må være i forhold til den grund, det bygges på. Bebyggelsesprocenter, der er fastsat i kommuneplanen, skal medtages i lokalplaner.

Den gældende kommuneplanramme for de tidligere tobaksfabrikker regulerer bebyggelsesprocenten for enkelte ejendomme via kommuneplanens Bilag K.

Den aktuelle planlægning for de tidligere tobaksfabrikker går på tværs af flere eksisterende matrikelskel og er udarbejdet som et samlet projekt som skal skabe grundlag for en transformering og revitalisering af området med en højere samlet bebyggelsesprocent.

I stedet for at regulere bebyggelsen efter bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom, vurderes det, at områdets udvikling fremadrettet reguleres bedre gennem en samlet bebyggelsesprocent for det pågældende område.

I tillægget udpeges en ny zone (Zone 1) i kommuneplanrammen 1.3.D6, hvor den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent foreslås fastsat til 290. Bebyggelsesprocenter i kommuneplanens Bilag K slettes inden for Zone 1.

Redaktionelle ændringer

I kommuneplanrammerne er der yderligere sket mindre redaktionelle ændringer.

I sommeren 2015 blev produktionen på Spritfabrikken indstillet, og Aalborg Kommune ønsker at omdanne området til blandede byfunktioner som en del af bymidten.

Samtidigt er der et ønske om at fortætte området for de tidligere tobaksfabrikker, der er beliggende sydøst for Spritfabrikkens område, således at området kan transformeres til en levende del af bymidten.

Spritfabrikkens område ejes af developere, der har udarbejdet en helhedsplan for en omdannelse af området til nye bymæssige formål.

Helhedsplan for omdannelse af området for den tidligere spritfabrik. Heldhedsplanen er udarbejdet af Henning Larsen Architects for A. Enggaard A/S.

Den eksisterende kommuneplanramme 1.3.I1 Spritfabrikken giver ikke mulighed for anden anvendelse i området end industriel produktion, hvorfor der udarbejdes et kommuneplantillæg, der muliggør en ændret anvendelse af området.

I 2007 udnævnte Kulturstyrelsen de oprindelige produktionsbygninger på Spritfabrikkens område til ét af 25 nationale industrielle kulturarvsminder, og Kulturstyrelsen har i 2015 besluttet at frede De Danske Spritfabrikkers anlæg. En udvikling af området skal derfor ske under særlige hensyn til de fredede bygninger og områdets særlige kulturmiljø.

Aalborg Kommune har iværksat et planlægningsarbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan 1-3-113 for omdannelsen af Spritfabrikken, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen.

Aalborg Kommune har iværksat et planlægningsarbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan 1-3-115 for et bolig- og erhvervsområde på de tidligere tobaksfabrikker, Strandvejen - Badehusvej, Vestbyen.

Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og de fremtidige ønsker til udviklingen af den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg.

Lovgrundlag og procedure for en miljørapport

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer" har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv.

Loven bestemmer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering (miljørapport) af planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. De planer og programmer, det drejer sig om, er angivet i lovens bilag 3 og 4 - men der kan også være andre planer i henhold til lovens §3, stk. 1, nr. 3.

Plantyper som kommuneplan og lokalplaner er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering.

Det fremgår dog, at såfremt planen er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og fastlægger områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis anlægsarbejderne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

I dette tilfælde er der udarbejdet en miljørapport (MV), idet der er tale om større ændringer, og ikke "bare" mindre ændringer på lokalt plan.

Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport (miljøvurdering), fastlægges det nærmere indhold i miljørapporten i samarbejde med berørte myndigheder. Dette kaldes en scoping.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten er den samme som for forslag til kommuneplantillæg med en høringsperiode på minimum 8 uger. Fristerne offentliggøres på www.aalborgkommuneplan.dk/global-services/nyheder.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den bekendtgøres sammen med det endeligt godkendte kommuneplantillæg. Efterfølgende skal planens miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i miljørapporten.

Kommuneplantillæggets indhold, hovedformål og forbindelse med anden planlægning

Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen omfattes af lovens bilag 4, pkt. 10b) Infrastrukturprojekter, herunder anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser.

Indhold og hovedformål

Der henvises til afsnittet om "Planforslagets baggrund" i redegørelsen for kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg.

Forhold til anden planlægning

Der henvises til afsnittene "Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg.

Scoping (høring af berørte myndigheder):

I henhold til miljøvurderingens første fase, har berørte myndigheder været hørt, for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af forslag til kommuneplantillæg 1.031.

Der var ingen bemærkninger i høringsfasen.

Ikke teknisk resumè - hovedkonklusion på miljøvurderingen

Udgangspunktet for planlægningen er at omdanne Spritfabrikkens område fra industriområde til område med blandede byfunktioner, samt at give mulighed for at fortætte på tobaksfabrikkernes område.

Der er ikke fremsat alternativer til planen udover at bevare status quo – det såkaldte 0-alternativ. Ved 0-alternativet vil området blive bevaret som industriområde omgivet af blandet bolig- og erhvervsområde, og omdannelsen af området må droppes.

De væsentlige forhold, som er miljøvurderet, er:

Limfjordskilen som en del af grøn-blå struktur

Den foreslåede planlægning påvirker Limfjordskilen, da et rammeområde udlægges i Limfjorden, med risiko for at skabe barrierer for oplevelsen af kilen. Det afbødes i lokalplanlægningen ved bebyggelsens udformning og placering.

Udlæg af areal til parkeringshus i det grønne område Fjordmarken

Den foreslåede planlægning udlægger areal til et p-hus på Fjordmarken. Et p-hus vil påvirke den grønne struktur, landskabet og de rekreative muligheder på Fjordmarken negativt. Det afbødes i lokalplanlægningen ved at sikre et grønt udtryk, beplantning samt gode stiforbindelser.

Limfjordslandskabet og den kystnære tætte by

Højhusbyggeri på Spritfabrikkens område vil påvirke landskabet. Det afbødes i lokalplanlægningen ved at placere og udforme byggefelter under hensyn til landskabet.

Omdannelse til nyt bymiljø med nye funktioner

Det nye bymiljø vil indeholde mange nye funktioner, herunder boliger, erhverv, indkøbsmuligheder og kulturinstitutioner. Det vil blandt andet medføre en øget personbiltrafik i området. Det afbødes i lokalplanlægningen ved at sikre gode forbindelser for cyklister og gående og ved at sikre adgang til kollektiv trafik.

Støj fra jernbane- og biltrafik

Visse dele af området vil være påvirket af støj fra jernbane- og biltrafik. Det afbødes i lokalplanlægningen ved at sikre, at støjfølsom anvendelse ikke placeres i de støjudsatte områder og afbødende foranstaltninger på bygningerne. En stor del af området herunder havnefronten lukkes for al biltrafik undtagen ærindekørsel.

Friarealer til rekreation, leg, ophold, cirkus mv.

Der etableres mange nye friarealer i området, der vil kunne bruges til rekreation, leg og ophold. Dog medfører udlæg af areal til p-hus på Fjordmarken en risiko for at området bliver for lille til at kunne rumme funktioner som fx cirkus. Det afbødes i kommuneplanen ved at sikre, at kommuneplanrammen ikke går ind over det nødvendige areal til cirkus.

Miljøvurdering

Det er vurderet, at følgende miljøforhold kan blive væsentlig berørt.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

Aalborg Kommunes Grøn-Blå Struktur

Kommuneplantillægget berører en del af Limfjordskilen i Aalborgs Grøn-blå Struktur ifølge Kommuneplanens retningslinje 11.1.2. Indenfor Grøn-blå Struktur skal sammenhæng og tilgængelighed for dyre- og planteliv samt for friluftslivet understøttes og forbedres.

- Der planlægges for et nyt blandet byområde på Spritfabrikkens område, som giver muligheder for at komme tættere på vandet og på tværs af banen. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning, der ikke kan hindres ved den foreslåede anvendelse af området.

- Der planlægges for en udvidelse af kommuneplanrammen for Spritfabrikkens område, så den går et stykke ud i Limfjorden, for at give mulighed for anvendelse af området langs kajkanten til byformål. Der er tale om en vedvarende, negativ virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved i lokalplanlægningen at sikre at ny bebyggelse placeres hensigtsmæssigt.

- Et nyt rammeområde til bl.a. et p-hus på Fjordmarken er et indgreb i Vestbyens grønne struktur, der i forvejen ikke er dækket særligt godt med grønne arealer. Rekreative forbindelser langs fjorden og til Fjordmarken er vigtig. Fjordmarkens betydning vil desuden stige endnu mere med en tæt bebyggelse på Spritfabrikkens område. Der er tale om en vedvarende, negativ virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved at der i lokalplanlægningen sikres et grønt udtryk, beplantning samt gode stiforbindelser.

- Der er risiko for at man med planlægningen for tekniske formål hvor der tidligere var rekreative formål, skaber præcedens for endnu mere bebyggelse. Der er tale om en sekundær, langsigtet, negativ virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved at der ikke i planlægningen inddrages yderligere areal af den rekreative kommuneplanramme til andre formål.

Landskab

Landskabelig værdi, æstetiske ændringer og kystnærhed

Kommuneplantillægget giver mulighed for at der kan opføres højhuse på Spritfabrikkens område.

- Nyt højhusbyggeri vil komme til at påvirke by- og kystlandskabet visuelt. Der er tale om en vedvarende, negativ virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved at sikre i lokalplanlægningen at bebyggelsens placering og karakter indpasses den omkringliggende by og de eksisterende industrianlægs skala.

- Fjordmarkens landskabelige værdi påvirkes ved opførelse af parkeringshus i den nye ramme, der udlægges til formålet. Der er tale om en vedvarende, negativ virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved at p-huset i lokalplanlægningen sikres et grønt udtryk af facaden og beplantning udenom p-huset.

Befolkningens levevilkår og materielle goder

Bymiljø

- Fortætningen og omdannelsen i området vil medføre et forbedret byliv med blandede byfunktioner, rekreative arealer og -forbindelser på fx havnefronten. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er en konsekvens af øget befolkningstæthed i området.

- Nedlæggelse af anvendelsen til industrianlæg forbedrer det omkringliggende bymiljø mht. tung trafik, støj og lugt. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er en konsekvens af omdannelsen af området fra industriområde til blandet byområde.

- Fortætningen på området vil medføre bedre udnyttelse af kollektiv trafik. Der er tale om en vedvarende, sekundær, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er en konsekvens af øget befolkningstæthed i området.

- Fortætningen på området vil medføre øget personbiltrafik. Der er tale om en vedvarende, sekundær, negativ virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved at sikre lav hastighed, begrænset adgang til området udover adgangsvejen,  gode cykel- og gangforbindelser til og i området, samt ved at sikre gode forbindelser til kollektiv trafik.

Adgang til uddannelse, arbejde, indkøb, kultur, grønne områder

- Planlægningen giver mulighed for flere arbejdspladser i området, end det vurderes muligt at kunne etablere med Spritfabrikkens områdes nuværende planlagte anvendelse som industriområde. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er et resultat af omdannelsen af området fra industriområde til blandet byområde.

- Planlægningen giver mulighed for flere indkøbsmuligheder i området, da bymidteafgrænsningen udvides til at omfatte området. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er et resultat af omdannelsen af området fra industriområde til blandet byområde og udvidelsen af bymidteafgrænsningen.

- Planlægningen giver mulighed for nye kulturtilbud i området. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er et resultat af omdannelsen af området fra industriområde til blandet byområde.

- Planlægningen giver mulighed for flere rekreative områder i området. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er et resultat af omdannelsen af området fra industriområde til blandet byområde. Parkeringshuset reducerer det grønne område i Fjordmarken. Der er tale om en vedvarende negativ virkning.  Miljøpåvirkningen kan mindskes ved at det sikres, at der også fremover er plads til cirkusarrangementer og rekreative fritidsaktiviteter på Fjordmarken.

Menneskers sundhed

Friluftsliv og rekreative interesser (i og udenfor planområdet)

- Spritfabrikkens område vil med omdannelsen få flere rekreative funktioner, end det var muligt at etablere med anvendelsen til industri. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan ikke hindres, da den er et resultat af omdannelsen af området fra industriområde til blandet byområde.

- Havnefronten vil blive mere tilgængelig for rekreativ anvendelse med omdannelsen. Der er tale om en vedvarende, positiv virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved ikke at planlægge for placering og omfang af rekreative formål på havnefronten.

- Den nye kommuneplanramme til parkeringshus mv. vil reducere pladsen på Fjordmarken. Der er tale om en vedvarende, negativ virkning. Miljøpåvirkningen kan mindskes ved at det sikres, at der også fremover er plads til cirkusarrangementer og rekreative fritidsaktiviteter på Fjordmarken.

Afbødende foranstaltninger

I planlægningen er der arbejdet med afbødende foranstaltninger for at undgå væsentlige negative påvirkninger i forbindelse med planens gennemførelse. Følgende afbødende foranstaltninger bliver gennemført:

Udlæg af areal til p-hus - påvirkning af grøn struktur, landskab og rekreative arealer

Udlæg af areal til et p-hus på Fjordmarken påvirker Vestbyens grønne struktur. Påvirkningen afbødes i lokalplanen ved der i lokalplanlægningen sikres et grønt udtryk af facaden, beplantning uden om p-huset, samt gode stiforbindelser udenom bygningen.

Udlæg af areal til et p-hus på Fjordmarken påvirker områdets landskabelige værdi. Påvirkningen afbødes i lokalplanlægningen ved at der i planlægningen sikres et grønt udtryk af facaden og beplantning uden om p-huset.

Udlæg af areal til et p-hus på Fjordmarken påvirker tilgængelige arealer til fx cirkus. Påvirkningen afbødes ved at sikre, at afgrænsningen af kommuneplanrammen ikke går så langt ind over Fjordmarkens område, at der ikke er plads til aktiviteter som fx cirkus i området.

Placeringen af et p-hus på Fjordmarken sammen med den eksisterende pumpestation risikerer at skabe præcedens for mere bebyggelse i det grønne areal. Påvirkningen afbødes i kommuneplanen ved at sikre resten af Fjordmarkens anvendelse til grønt byområde.

Nye arealudlægs påvirkning af Limfjordskilen, landskabet og kajkanten

Udvidelse af kommuneplanrammen ud i Limfjorden i områdets østlige del risikerer at skabe en visuel barriere i Limfjordskilen. Påvirkningen afbødes i lokalplanlægningen ved bebyggelsens placering og udformning.

Højhusbyggeri på Spritfabrikkens område påvirker landskabet negativt. Påvirkningen afbødes i lokalplanlægningen ved at begrænse bygningshøjder og ved at placere byggefelter til høje byggerier under hensyn til landskabet.

Biltrafiks påvirkning af området

Fortætningen af området medfører øget personbiltrafik. Påvirkningen afbødes i lokalplanlægningen ved at sikre lav hastighed, begrænset adgang til området udover adgangsvejen, gode forbindelser for cyklister og gående i området samt kollektiv trafikbetjening.

Togtrafiks påvirkning af området

Området påvirkes negativt af støj fra togtrafik. Påvirkningen afbødes i lokalplanlægningen ved at placere byggefelter i god afstand fra støjkilden og ved afhjælpende foranstaltninger på bygningerne.

Alternativer

Der er ikke fremsat alternativer til planen udover at bevare status quo – det såkaldte 0-alternativ.

Ved 0-alternativet vil Spritfabrikkens område blive bevaret som tekniske anlæg og industri i miljøklasse 3-4. Da arealet er beliggende omgivet af områder til blandet bolig og erhverv, vil det være begrænset hvilken type industri der kan ligge i området uden at blive begrænset af miljøkrav. Ifølge afstandsklasserne i Håndbog om Miljø og Planlægning (Naturstyrelsen, 2008) anbefales en afstand på 50-100 meter mellem boligområder og erhverv i miljøklasse 3-4. Da alle industriaktiviteter i området pt. er ophørt, vil der ved 0-alternativet skulle findes nye industrivirksomheder med interesse i at drive erhverv i området. Det vurderes på baggrund af ovenstående afstandsklasser at være urealistisk. Hvis området står tomt i længere tid, vil det have negative konsekvenser for Spritfabrikkens områdes bygningskultur såvel som attraktiviteten af de omkringliggende byområder. Ved 0-alternativet vil det ikke være muligt at fortætte de tidligere tobaksfabrikker yderligere, eller at etablere butiksformål mv. i området. Resultatet vil være at området ikke revitaliseres i samme grad.

Overvågning

De væsentlige miljøpåvirkninger af planen vedrører krav til byggeriets udformning, og vil efter eventuel endelig godkendelse af en eller flere byggeretsgivende lokalplaner blive overvåget gennem den almindelige byggesagsbehandling af de enkelte bygningsprojekter. Her påses det, at byggeriet lever op til lokalplanernes bestemmelser, herunder de afbødende foranstaltninger i forhold til miljøpåvirkningerne.

Sammenfattende redegørelse

Den sammenfattende redegørelse udarbejdes efter at den min. 8 ugers offentlige høring er afsluttet. Her skal beskrives:

• Hvorledes miljøhensyn er integreret i planlægningen.
• Hvordan miljørapporten og udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget betragtning.
• Hvorfor netop den planlægning er valgt ud fra de behandlede alternativer.
• Hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges.

Integrering af miljøhensyn i planlægningen
Det foreslåede område til højhusbyggeri vil påvirke landskabet. Det afbødes ved at stille krav til placering og udformning. Planlægningen kan medføre øget personbiltrafik i området. Det afbødes ved at sikre gode forbindelser for gående, cyklister og kollektiv trafik. Dele af området er påvirket af støj fra jernbane- og biltrafik, derfor sikres det at støjfølsom anvendelse placeres ikke i støjudsatte områder eller at bygnin-gerne støjisoleres. Den foreslåede planlægning udlagde areal til et p-hus på Fjordmarken. Det ville have negativ indvirkning på den grønne struktur, landskabet og de reakreative muligheder. P-huset foreslås fjernet fra planlægningen i forbindelse med den endelige godkendelse.

Behandling af udtalelser indkommet i offentlighedsfasen
Der er i indkommet indsigelser og bemærkninger vedrørende placeringen af et p-hus på Fjordmarken. Det foreslås at p-huset ikke indgår i planlægningen, og miljøpåvirkningen udgår derfor. Der er indkommet bemærkninger vedrørende placeringen af højhuse på Spritfabrikkens område. Det vurderes at miljøpå-virkningen fra planlægningen for højhuse er tilstrækkeligt belyst og afbødet, og planlægningen fastholdes derfor.

Valg af planlægningen ud fra de behandlede alternativer
Den valgte planlægning foretrækkes over 0-alternativet, da den danner grundlag for en omdannelse af et bynært industriområde til blandet byområde, samt muliggør fortætning i overensstemmelse med Aalborg Kommunes strategier.

Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen
Planlægningens miljøpåvirkninger overvåges gennem behandlingen af byggeretsgivende lokalplaner og efterfølgende byggesagsbehandling. Her påses det, at byggeriet lever op til lokalplanernes bestemmel-ser, herunder afbødning af miljøpåvirkningerne.