Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse tillæg 1.041 for udvalgsvarebutikker, Friis Citycenter

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Tillægget ændrer retningslinje 7.1.1. Aalborg City, således at der kan etableres 2 udvalgsvarebutikker på hhv. maks. 9.000 m² og maks. 3.500 m² i et butikscenter (Friis).

Planforslagets baggrund

Planstrategi 2016 bringer planlovens mulighed for etablering af 3 nye store udvalgssvarebutikker (på over 2.000 ) i byrådsperioden 2014-2017 i spil. Med byrådets godkendelse af planstrategien er det besluttet, at reservere 2 af de 3 mulige butikker til en omdannelse af Shoppingcenter Friis med én ny stor udvalgsvarebutik på op til 9.000  (Magasin) og yderligere én stor udvalgsvarebutik på op til 3.000  (H&M).

Udnyttelse af denne mulighed udløser en tilføjelse i kommuneplanens retningslinie 7.1.1. Aalborg City, hvilket er baggrunden for udarbejdelse af Kommuneplantillæg 1.041.

Omdannelsen af Shoppingcenter Friis udløser endvidere, at der iværksættes et planlægningsarbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan 1-1-129.

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan 1-1-129.

08-05-2017