Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse tillæg 1.042 for området ved Ny Kastetvej og Kastetvej

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Tillægget ændrer byggemulighederne i rammeområde 1.3.B2 Ny Kastetvej m.fl., således at der langs Kastetvej gives mulighed for en bebyggelsesprocent på op til 225 samt at etageboliger kan etableres i op til 5 etager.

Tillægget ændrer desuden anvendelsesmulighederne i rammeområde 1.3.B2 Ny Kastetvej m.fl., således at der langs Kastetvej gives mulighed for butikslignende formål og klinikker mv.

Langs Kastetvej vurderes det hensigtsmæssigt at kunne fortsætte den eksisterende struktur med etageejendomme i 5 etager, samt at give mulighed for flere typer erhverv, der passer ind i boligområdet.

Planforslagets baggrund

Aalborg Kommune har iværksat et planlægningsarbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan 1-3-117 for etageboliger på det østlige hjørne af Ny Kastetvej og Kastetvej.

Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og de fremtidige ønsker til udviklingen i området.

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan 1-3-117.

15-01-2018