Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse tillæg 1.044 for området ved Badehusvej og Svendsgade

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Kommuneplantillægget skal sikre, at ejendommen Badehusvej 1, 1A og 1B kan fortættes i overensstemmelse med principperne i kommuneplanens hovedstruktur.

Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocenten bestemmer, hvor stort et hus må være i forhold til den grund, det bygges på. Bebyggelsesprocenter, der er fastsat i kommuneplanen, skal medtages i lokalplaner.

Tillægget ændrer på byggemuligheder for følgende ejendomme:

Ejendom (matrikelnr.) Max. bebyggelsesprocent
jf. gældende kommuneplan
Forslået ændres til
974a, Aalborg Bygrunde 95 210

Redaktionelle ændringer
Der er desuden foretaget mindre redaktionelle ændringer.

Planforslagets baggrund

Aalborg Kommune har iværksat et planlægningsarbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan 1-3-118 Boliger, Badehusvej og Svendsgade, Vestbyen.

Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplan og de fremtidige ønsker til udviklingen i området ved Badehusvej og Svendsgade.

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan 1-3-118 Boliger, Badehusvej og Svendsgade, Vestbyen.