Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse tillæg 1.005, Udvidet byggemuligheder i 1.4.H1 Østre Havn, Stuhrs Brygge

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Tillægget vedrører kommuneplanens ramme 1.4.H1

Området er i kommuneplanen udpeget som et højt prioriteret byomdannelsesområde, hvor målet er at udvikle et nyt alsidigt byområde med en høj arkitektonisk standard, grøn karakter og som binder byen og havnen sammen. Målet for den konkrete anvendelse af området er, at give mulighed for opførelsen af et domicilbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet, der kan fungere som et "landmark" i området og som indgangsportal til Østre Havn.

Baggrunden for kommuneplantillægget er, at bestemmelserne for bebyggelsesprocenten, etageantallet og husdybden i projektområdet øges. På matr.nr 5 ade, Aalborg Markjordere, gives mulighed for at opføre én sammenhængende bebyggelse i op til 8 etager og 30 m højde. Bebyggelsesprocenten for matriklen fastlægges til max. 410. Der skal etableres fælles udendørs opholdsarealer svarende til min. 10 % af etagearealet. Med en beliggenhed som indgang til havnefronten ved Østre Havn og i kraft af bebyggelsens tilladte højde og volumen, er det vigtigt, at den ny bebyggelse gives en placering, udformning og et udseende, der bevirker, at bebyggelsen etableres i harmoni med de eksisterende omgivelser, og arkitektonisk gives et lyst og luftigt udtryk, der afspejler havnefrontens maritime miljø.

Kommuneplantillægget skal sikre, at der overordnet set er overensstemmelse mellem kommuneplanens intentioner og det aktuelle projekt for området.

Den ændrede anvendelse er nærmere beskrevet i lokalplan 1-4-105, erhverv, Gasværksvej, Ø-gadekvarteret, som har været offentliggjort samtidig med kommuneplantillægget.

Miljøkonsekvensvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr 316 af 05/05/2004) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering.

Kommuneplantillægget er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b, som lyder: ”Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser".

Aalborg Kommune har vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen fastsætter anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 2 og § 4, stk. 2. Der er i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på:

 

  • Mertrafikken til og fra lokalområdet vurderes ikke at ville resultere i en væsentlig øget støjpåvirkning af omgivelserne.
  • Bebyggelsen vil være med til at understrege den bymæssige tyngde i området, men vurderes pga. den delvis transparente facade ikke at fremstå som en massiv mur mod omgivelserne.
22-09-2008