For at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplan 5-9-106 er der udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget tilpasser retningslinjer, præciserer rammebestemmelser og ændre rammeafgrænsningen på baggrund af VVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskrivelse.
Retningslinjer for vindmøllerne ved Lyngdrup
Kommuneplantillægget ændrer retningslinie 14.2.1 "Planlægning af Vindmølleparker" for vindmølleområdet ved Lyngdrup, der ligger i Landområde Nord– mere specifikt nordøst for Langholt.
|
|
Eksisterende vindmølleområde
|
De ændrede vindmølleområde
|
Retningslinjens tekst om antal vindmøller er også ændret fra "Lyngdrup 7-7" til "Lyngdrup 7-15".
Der er også tilføjet en ny retningslinje 14.2.13. Retningslinjen er tilføjet som følge af kravet om VVM-pligten for vindmøllerne. Baggrunden for ændringen er, at Byrådet ønsker at give mulighed for at realisere et konkret projekt for opstilling af vindmøller i området. Ændringen betyder, at der i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser fastsættes en ny retningslinje for beliggenheden og udformningen af VVM-pligtige anlæg. Retningslinjen fastsætter antallet af vindmøller til 7-15 stk. med en totalhøjde på max. 140 meter.
Endvidere gælder de generelle retningslinjer i kommuneplanen under punkt 14.2 "Vindmøller".
Retningslinje om øvrige landområder
Det nye vindmølleområde ligger i område udlagt som "Øvrig landområde". I øvrige landområder skal hensynet til jordbrug, natur og landskabsinteresser (jf. retningslinje 11.2.3) varetages i balance mellem interesserne i det åbne land og byudviklingsinteresserne. Det er fortsat muligt at færdes og drive landbrug mellem vindmøller. Dog udtages vindmølleområdet af "Øvrige landområde".
|
|
Eksisterende afgrænsninger for øvrige landområder
|
Ændret afgræsning for øvrige landområder
|
Retningslinje om økologisk forbindelse
Den nordlige del af området ligger indenfor en økologisk forbindelse. Jf. retningslinje 11.3.8 skal administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter. Dette tilgodeses ikke med opsætning af vindmøller, hvorfor arealer indenfor det nye vindmølleområde udtages.
|
|
Eksisterende økologisk forbindelse og det nye vindmølleområde
|
Ændret økologisk forbindelse
|
Retningslinje om grøn-blå struktur
Den sydlige del af området ligger indenfor kommunens grøn-blå struktur - Hammer Bakkerkilen. Jf. retningslinje 11.1.2 skal der i kilerne sikres sammenhæng og tilgængelighed for dyre- og planteliv samt friluftsliv understøttes og forbedres. Dette tilgodeses ikke med opsætning af vindmøller, hvorfor arealer indenfor det nye vindmølleområde udtages.
|
|
Eksisterende Grøn-blå struktur
|
Ændret Grøn-blå struktur
|
Ændringer af kommuneplanrammer
Den eksisterende kommuneplanramme til vindmøller "5.9.V4 Vindmøller Lyngdrup" udvides, så der fremtidigt gives mulighed for opsætning af max. 15 vindmøller i 2 parallelle rækker. Kommuneplanrammen omfatter de arealer, som berøres af vindmøllerne med tilhørende vendepladser/arbejdsarealer, koblingsstation, adgangsveje mv. Det vil sige vindmøller og en konsekvenszone på 140 m. Bestemmelserne for det nye rammeområde fastlægger anvendelsen til tekniske anlæg i form af vindmøller og landbrug. Antallet af vindmøller fastsættes til 15 stk. med en totalhøjde på max. 140 m.
Det nye vindmølleområde reducerer kommuneplanrammen "5.9.N5 Langholt Hovedgård".
|
|
Eksisterende kommuneplanrammer
|
Ændrede kommuneplanrammer
|
I den sydlige del af vindmølleområdet ved Lyngdrup ligger kommuneplanramme 5.9.N5 Langholt Hovedgård. Målet med denne planramme er at sikre markante landskabelige helheder i herregårdsmiljøet og det udstrakte moseområde, samt at forbedre spredningsmulighederne for planter og dyr knyttet til naturområdet. En af de planlagte vindmøller placeres på kanten af denne afgrænsning. Arealet, der inddrages i vindmølleområdet, drives landbrugsmæssigt, hvilket kan fortsætte.
|