Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse Lindholm og Landområde

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Kommuneplanrammerne for Lindholm og Nørresundby Landområde er en del af Aalborgs nye digitale kommuneplan. Med den digitale kommuneplan har både borgere, embedsmænd og politikere fået en hurtig og nem adgang til at se de gældende planbestemmelser samt mål og visioner for den næste 12 års periode. Det bliver også lettere for kommunens embedsmænd løbende at holde planen ajour og foretage revisioner. Endelig giver den digitale form enestående muligheder for at lave "links" inde i selve planen til andre relevante planer og hjemmesider ? også uden for Aalborg Kommunes regi.

Den nye udformning af kommuneplanen er en væsentlig ændring i forhold til den tidligere plan, der som udgangspunkt foreligger som en række hæfter og ringbind ? altså i papirform. Det er naturligvis også muligt at udskrive den nye kommuneplan fra Internettet, både i sin helhed eller som enkelte dele heraf.

Indholdsmæssigt og strukturelt må den digitale kommuneplans form betegnes som et kompromis mellem på den ene side Bykatalogets meget indlevende og beskrivende planlægningsform med byarkitekturen i centrum og på den anden side ønsket om en mere enkel og juridisk præcis form. Indholdsmæssigt har det været et mål, at det ikke kun skulle være en plan for arealanvendelsen, men en plan der tog udgangspunkt i sammenhængen mellem funktion/anvendelse og det fysiske rum (landskab og byarkitektur).

Det har også været et mål, at gøre planlægningen dynamisk og fremme funktionsintegration - det kommer blandt andet til udtryk i brede anvendelsesbestemmelser og mulighed for at blande forskellige boligformer i mange områder.

I forhold den gældende kommuneplan er der tale om følgende planlægningsmæssige ændringer:

Lindholm
Lindholms rekreative betydning for byen understreges. Bydelens naturkvaliteter sikres og udbygges ved Lindholm Fjordpark og Lindholm Camping, og der sikres stiforbindelser fra byen.

Fremover skal Lindholm også have en mere central position for erhvervslokalisering. Efterspurgte kvaliteter som udsigt, natur, synlighed, infrastruktur og byliv er således søgt indtænkt i planlægningen af eksisterende og nye erhvervsområder. I sær bydelens trafikale betydning - i kraft af lufthavnen, Thistedvej og en eventuel fremtidig vestlig 3. Limfjordsforbindelse er i fokus.

Udviklingen af boligområderne fokuserer på at bevare og understrege væsentlige karaktertræk i den eksisterende bebyggelse - de røde boligblokke, boligforeningsbebyggelsen på Kjeldsens Allé mv. Der er også lagt vægt på at sikre, at terræn- og udsigtskvaliteter.

Endelig er en bymæssig omstramning og fornyelse af centerområdet vægtet, blandt andet gennem etablering af et centralt bytorv.

Det åbne land
Indsatsen i landområdet har fokus på at sikre og forbedre de grønne, rekreative forbindelser samt at fastholde muligheden for at indpasse pladskrævende og støjende fritidsaktiviteter. Alle områder, hvor der er beskyttelsesinteresser i forhold til grundvand, natur og/eller landskab eller hvor der er andre særinteresser, er beskrevet med rammebestemmelser.

Særligt ifht. Lindholm Højes kulturværdier har planlægningen et bevarende sigte.

Rammerne er en konkretisering af regionplanlægningen, samt præcisering af at Byrådet ikke ønsker bymæssig udvikling i landområdet dvs. ingen større virksomheder og ingen spredt boligbyggeri. Byrådet lægger dog vægt på at der skal være gode muligheder for bosætning og lokalisering af erhverv i nedlagte landbrugsejendomme.

Ændringer ifht. det godkendte forslag

Indholdsmæssige ændringer:
De indkomne indsigelser og debatindlæg har givet anledning til, at er lagt op til enkelte justeringer af indholdet i forhold til planforslaget:  

  • Områdebetegnelsen for Lindholm Kirke og Kirkegård er ændret fra 2.4.R4 til 2.4.O3.
  • Bestemmelser om arkitektur har gennemgået en ekstra kvalitetscheck. 
  • Egholmlinieføringen for en evt. 3. Limfjordsforbindelse er reserveret.
  • Det fremlagte forslag om at udlægge frigivne militære arealer ved Lufthavnsvej til erhvervsformål trækkes tilbage, da arealerne berøres af arealreservationen til Egholmlinien.
  • Der er lavet tilføjelser vedr. fjernvarmepligt i enkelte rammeområder.
  • Tilføjelse af bestemmelse om synlige affaldsløsninger i Lindholm Center.

Redaktionelle ændringer
Kommuneplanen for Nørresundby har været en del af et udviklingsprojekt. De første erfaringer med at bruge den nye form har foranlediget ændringer af redaktionel karakter ? først og fremmest med henblik på at øge kommuneplanens brugervenlighed. Siden fremlæggelsen af kommuneplanforslaget er der således også foretaget følgende redaktionelle ændringer:

  • Tekstens omfang er generelt reduceret og suppleret med illustrationer.
  • Teksten i rammebeskrivelserne er redigeret, så der sondres klart mellem bestemmelser og vejledning.
  • Der er tilføjet en klar angivelse af boligtyper under "Anvendelse" i rammebeskrivelserne.
  • Rækkefølgen for anvendelseskategorier under "Anvendelse" i rammebeskrivelserne er tilrettet, så rækkefølgen er som i Bilag A.
  • Konsekvensrettelser og korrektion af datafejl i rammekort og illustrationsplaner.

De nævnte redaktionelle ændringer vurderes ikke at have konsekvenser for det planlægningsmæssige indhold.

Planforslagets baggrund

"Sydvest-området" og "Nørresundby" var de 2 første af 7 områder, for hvilke der blev gennemført en samlet kommuneplanrevision, jf. magistratens beslutning i oktober 2000. Der er afholdt forudgående høring for revisionerne i efteråret 2001, og kommuneplanforslag blev fremlagt på byrådsmødet den 25.11.02. Forslagenehar været offentliggjort i perioden 03.12.02-05.02.03.

Hovedparten af Kommuneplan for Nørresundby blev vedtaget endeligt af Byrådet 22.9.03. Kommuneplanens rammer for udviklingen i Lindholm og Nørresundby Landområde var væsentligt berørt af valget af linjeføring for en 3. Limfjordsforbindelse. Derfor måtte bearbejdningen af kommuneplanen for Lindholm bydel og Nørresundby Landområde til endelig politisk vedtagelse afvente Amtsrådets valg af linjeføring d. 9.9.03.

Med Byrådets vedtagelse af Plan- og bæredygtighedsstrategien i september 2003 blev valget af Egholmlinien også en del af Aalborg Kommunes planperspektiver.

De fravalgte linieføringer ophæves i forbindelse med Regionplan 2005, men indtil da må de også opretholdes i kommuneplanen. En ophævelse af arealreservationen til Lindholmlinien åbner mulighed for helt nye planperspektiver for Lindholm. Det er således hensigten, at de berørte områder skal gennemgå en fornyet planlægning, når reservationen er ophævet.

Kommuneplanrammerne for områderne 2.4.B11 Anders Mørchs Vej og 2.4.H1 Voerbjergvej er ikke med i dette områdetillæg. Rammerne blev vedtaget endeligt d. 19.4.04 sammen med vedtagelsen af lokalplanen for en ny boligbebyggelse ved Anders Mørchs Vej.

Kommuneplanrammerne for område 2.4.B1 Ringholmsvej er heller ikke med. For dette område offentliggøres et nyt forslag (Tillæg nr. 2.005 - Lindholmsvej).

28-02-2005