Byrådet har besluttet at kommuneplanen for Aalborg Kommune fremover skal foreligge i digital form på kommunens hjemmeside på Internettet. På denne måde får både borgere, embedsmænd og politikere hurtigt og nemt adgang til at se de gældende planbestemmelser samt konkrete plandispositioner for den næste 12 års periode. Det bliver også lettere for kommunens embedsmænd løbende at holde planen ajour og foretage revisioner. Endelig giver den digitale form enestående muligheder for at lave "links" inde i selve planen til andre relevante planer og hjemmesider ? også uden for Aalborg Kommunes regi.
Den nye udformning af kommuneplanen er en væsentlig ændring i forhold til den nuværende plan, der som udgangspunkt foreligger som en række hæfter og ringbind ? altså i papirform. Det bliver naturligvis også muligt at udskrive den nye kommuneplan fra Internettet, både i sin helhed eller som enkelte dele heraf.
Indholdsmæssigt og strukturelt må den nye form betegnes som et kompromis mellem på den ene side Bykatalogets meget indlevende og beskrivende planlægningsform med byarkitekturen i centrum og på den anden side ønsket om en mere enkel og juridisk præcis form. Indholdsmæssigt har det været et mål, at det ikke kun skulle være en plan for arealanvendelsen, men en plan der tog udgangspunkt i sammenhængen mellem funktion/anvendelse og det fysiske rum (landskab og byarkitektur).
Det har også været et mål, at gøre planlægningen dynamisk og fremme funktionsintegration - det kommer blandt andet til udtryk i brede anvendelsesbestemmelser og mulighed for at blande forskellige boligformer i mange områder.
Konkret rummer planforslaget følgende ændringer i forhold den gældende kommuneplan:
Hovedstruktur Den fremtidige udvikling af Nørresundby skal først og fremmest ske inden for bygrænsen, hvor der overordnet set lægges vægt på omdannelse og forskønnelse. I forlængelse heraf ønskes byens erhvervsmæssige potentialer synliggjort noget bedre, trafikkens dominerende rolle i bybilledet reduceret og offentlighedens adgang til de rekreative arealer forbedret.
Med hensyn til omdannelse lægges vægt på, at anvende fx afviklede erhvervsarealer til andre formål - typisk boligbebyggelse eller mere blandede funktioner. Der arbejdes også med muligheden for at omdanne eksisterende boligområder til mere "blandede" områder, både hvad angår udformning, boligtyper og alternative anvendelser.
Visuel omdannelse er primært rettet mod Nørresundbys mange erhvervsområder samt de markante vejanlæg, der på effektiv vis opdeler byen på bekostning af bymiljøet.
Byens attraktive beliggenhed ved fjorden og de fjordnære landskabsområder skal fortsat være et væsentligt aktiv ifm. bosætning og lokalisering af erhverv i Nørresundby. Dette forudsætter samtidig, at de natur- og landskabsmæssige kvaliteter sikres via de grønne kiler og forbindelser. Endvidere skal byens beboere stadig - og i endnu højere grad - sikres adgang til de rekreative arealer via stinet og stiforbindelser.
Detailhandelsplanlægningen konkretiseres for bydelene i Nørresundby, hvad angår butiksstørrelser og placering.
Spredt bolig- og erhvervsudvikling samt udvikling i større skala skal fortsat undgås i det åbne land, men den nye planlov giver nye muligheder. I områder med beskyttelsesinteresser i forhold til natur og grundvand prioriteres disse højest.
Skansekvarteret Skansekvarteret skal fortsat udvikles primært som en attraktiv lokalitet for bosætning.
Der sikres mulighed for nyt boligbyggeri i det tidligere kolonihaveområde "Skanseparken". Ved en eventuel flytning af NB's baner fra Nørresundby Idrætscenter på Lerumbakken skal den fremtidige anvendelse af de frigjorte arealer vurderes. Der er endvidere stadig byggemuligheder i Lindholm Søpark.
Der lægges især vægt på at sikre områdets særlige terræn-, bygnings- og bymiljømæssige kvaliteter og karakteristika samtidig med, at der i højere grad gives mulighed for at indpasse erhvervs-, service- og offentlige funktioner, der passer naturligt ind i et boligområde, uden det ændrer den overordnede karakter. Der er ingen muligheder for decideret erhvervsudvikling i Skansekvarteret.
De nærrekreative arealer i kvarteret, bl.a. Skanseparken og de to kridtgrave sikres og understøttes med gode stiforbindelser, som understreger bydelens grønne strukturer.
Løvvang Løvvang skal fortsat fungere og udvikles som boligområde med tilknyttede funktioner til dækning af dagligdagens behov og fornødenheder. Udviklingen sætter fokus på mere kvalitet i både bebyggelse og udenomsarealer, så bydelen bliver et attraktivt bosted for en bredere del af befolkningen.
Bydelen kan betragtes som fuldt udbygget - primært med boliger - og det betyder, at udviklingsmulighederne skal ske inden for de eksisterende rammer.
Hovedindsatsen rettes mod at forbedre og levendegøre bomiljøet i nogle af de større boligområder. Indsatsen baseres på den rummelighed der findes her i form af store opholds- og parkeringsarealer, der - for en stor dels vedkommende - ofte ligger ubenyttet hen. Kommuneplanen giver nu mulighed for at fortætte en række områder.
Samtidig gives der mulighed for at indpasse nye funktioner i boligområderne, så der dannes basis for et mere varieret og levende byliv.
I Løvvang lægges desuden vægt på at forskønne og vitalisere centerområdet mht. bygninger, skiltning o.l. samt etablering af et centralt bytorv, der kan være samlingspunkt for bydelens beboere.
Endelig er planen med til at bevare og forstærke bydelens grønne strukturer - der er begrænsede - samt sikre offentligheden gode adgangsbetingelser til de omkringliggende rekreative arealer, bl.a. Lindholm Høje og De militære arealer.
Lindholm I udviklingen af Lindholm lægges vægt på at sikre og profilere et attraktivt udbud af erhvervsgrunde samt sikre kvaliteten af bolig- og rekreative områder.
Med planen sikres nye arealer for erhvervslokalisering ved Lufthavnsvej, tæt ved fjorden og med tætte relationer til både lufthavnen og det overordnede vejnet. Generelt lægges vægt på at erhvervsområderne forskønnes, både bygningsmæssigt og mht. til skiltning, friarealer o.l.
Byggemulighederne i Lindholm er begrænsede, men der gives nu mulighed for at etablere boliger i en del af erhvervsområdet ved Voerbjergvej/Anders Mørchs Vej, hvor erhvervsfunktionerne enten er afviklede eller er under afvikling.
Udviklingen af boligområderne fokuserer på at bevare de eksisterende bygningsmæssige kvaliteter, forskønne nedslidte bygninger samt at sikre, at terræn- og udsigtsmæssige kvaliteter indtænkes ved fremtidigt byggeri.
Omfanget af de rekreative arealer udvides ved Lindholm Fjordpark og Lindholm Camping for at understrege forløbet af grønne forbindelser gennem bydelen.
Endelig lægges vægt på at forskønne og forny centerområdet, bl.a. bygninger, skiltning o.l., men også ved etablering af et centralt bytorv.
Nr. Uttrup Den primære udvikling i Nr. Uttrup er rettet mod erhvervsarealerne. Erhvervsområdet ved Høvejen udvides med et tidligere rekreativt areal der har en god trafikal beliggenhed, men ingen særlig rekreativ værdi. Endvidere gives der mulighed for at indrette en række forskellige "lette" erhvervsfunktioner på det tidligere teglværks grund ved Hjørringvej. Endelig lægges der vægt på at der sker en visuel forskønnelse af de mange erhvervsområder i bydelen.
På boligsiden er der få udviklingsmuligheder. Der gives mulighed for at etablere boliger på den tidligere lervarefabriks grund. I bydelens mange parcelhuskvarterer lægges der vægt på at integrere nye - naturligt tilknyttede - funktioner, som kan medvirke til at vitalisere bylivet her.
I Nr. Uttrup - der i særlig grad er belastet af trafik - er en væsentlig indsats rettet mod at forbedre miljøet langs vejene. Der lægges især vægt på at få skabt flere fysiske forbindelser til de fjordnære arealer på tværs af motorvejen samt, at der gennemføres en visuel opstramning af dominerende vejforløb fx ved ombygning af vejarealer eller ved forstærkning af de grønne strukturer langs vejene.
Endelig lægges der vægt på, dels at forskønne Nr. Uttrups centerområde visuelt mht. bygninger, skiltning o.l., og dels at forbedre den fysiske sammenhæng i området, der er stærkt opsplittet af trafikerede veje.
Det åbne land Indsatsen i landområdet har fokus på at sikre og forbedre de grønne, rekreative forbindelser samt at fastholde muligheden for at indpasse pladskrævende og støjende fritidsaktiviteter. Alle områder, hvor der er beskyttelsesinteresser i forhold til grundvand, natur og/eller landskab eller hvor der er andre særinteresser, er beskrevet med rammebestemmelser.
I Voerbjerg og på Lindholm Høje har planlægningen et bevarende sigte.
Rammerne er en konkretisering af regionplanlægningen, samt præcisering af at Byrådet ikke ønsker bymæssig udvikling i landområdet dvs. ingen større virksomheder og ingen spredt boligbyggeri. Byrådet bakker dog op omkring de nye muligheder for bosætning og lokalisering af erhverv i nedlagte landbrugsejendomme, men det er specielt vigtigt at håndhæve princippet i beskyttelsesområderne.
|
Den nye form bygger videre på nogle af Bykatalogets kvaliteter. Samtidig er der lagt vægt på at gøre den mere enkel og præcis.
Den nye kommuneplan er først og fremmest tænkt som et digitalt arbejdsredskab.
Kommuneplanen for Nørresundby fokuserer bl.a. på forbedrede adgangsmuligheder til byens mange rekreative arealer.
Skansekvarteret skal fortsat udvikles til primært bosætning.
De rummelige friarealer i store dele af Løvvang danner basis for en fortætning.
Kvalitet og naturskøn beliggenhed skal kendetegne erhvervsområderne i Lindholm.
I Nr. Uttrup skal tilgængeligheden til de rekreative fjordarealer forbedres på tværs af motorvejen.
I landområdet er det fortsat de rekreative- og landskabelige interesser der er bærende i den fremtidige udvikling.
|
Plangrundlaget for Nørresundby - undtaget Midtbyen - har ikke været genstand for en samlet behandling siden midten af 1980'erne. Samtidig har kommuneplanlægningen som helhed udviklet sig til et uoverskueligt system af kataloger og tillæg. Der var derfor behov for en generel fornyelse af planlægningen. Fornyelsen blev igangsat via "fælles form" arbejdet som involverede både kommuneplanlæggere, lokalplanlæggere og byggesagsbehandlere fra Teknisk Forvaltning. Dette arbejde resulterede i et notat med retningslinierne for en ny fælles form på kommuneplanlægningen. Det er med udgangspunkt i dette grundlag, at den nye digitale kommuneplan er udformet.
Debathæftet "Aalborg Kommune - Solsiden", der blev udsendt d. 22. september 2001, var startskuddet til en 8 ugers offentlig debat forud for revisionen af kommuneplanen. Debathæftet beskriver kommuneplanområdet, dvs. Nørresundby minus midtbyen, samt nogle af områdets mange kvaliteter. Det beskriver også de problemstillinger, som Byrådet mener det kan være aktuelt at se nærmere på i forbindelse med revisionen. Det er fx forhold omkring nye boligområder, bymiljø og de mange store trafikanlæg i Nørresundby. Debatperioden udløb d. 19. november 2001.
Resultaterne af debatperioden, dvs. både borgerhenvendelse og referater fra borgermødet, har efterfølgende dannet grundlag for udarbejdelsen af nærværende forslag til kommuneplan for Nørresundby.
|
Der blev i september 2001 offentliggjort et debathæfte om kommuneplanrevisionen i Nørresundby.
|
Den gældende kommuneplan består af:
-
Hovedstruktur 1999, der for udvalgte temaer beskriver de overordnede mål, politikker og retningslinier for udviklingen inden i Aalborg Kommune.
-
Bykataloget, der foruden hovedstrukturen gælder for de centrale dele af Aalborg og Nørresundby (Vestbyen, Ø-gadekvarteret, Nørresundby midtby og Thistedvej-området). Bykataloget er disponeret således: et indledende afsnit "Byens mål", og dernæst byplanrammer for hele bydele, byplanrammer for gader og pladser samt byplanrammer for delområder.
-
Kommuneplan 1986, der gælder områderne udenfor de centrale dele af Aalborg og Nørresundby. Planen indeholder beskrivelser for lokalområde, by/bydel og kvarterer samt rammebestemmelser med mere detaljerede "rammer" for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen.
-
Fjordkataloget, der har fokus på planlægningen og udviklingen af de fjordnære arealer. Fjordkataloget indeholder dels en overordnet politik for det samlede fjordområde, der omfatter en række mål og konkrete projektforslag, og dels byplanrammer med detaljerede bestemmelser for anvendelse og byggeri i de enkelte delområder langs fjorden.
-
Grønt katalog, der har fokus på planlægningen og udviklingen af kommunens grønne strukturer ? både landskab, natur og rekreative arealer. I kataloget konkretiseres kommunens politik for det grønne, men indeholder ikke egentlige byplanrammer. I stedet beskrives generelle mål og handlemuligheder for hele kommune samt konkrete mål for de grønne kiler og forbindelser, der forløber gennem kommunens forskellige delområder.
-
Erhvervskataloget (link), der har fokus på lokaliseringsmuligheder for de forskellige erhvervstyper samt planlægningen af kommunens erhvervsområder. Kataloget kan betragtes som et serviceprodukt, der primært er rettet mod erhvervslivet og dets servicepartnere, med beskrivelser af alle kommunens erhvervsområder herunder mål, salgsoplysninger og byplanrammer.
Kommuneplanområdet - Storby Nord - er omfattet af både Kommuneplan 1986 og de nævnte plankataloger. Plangrundlaget er løbende suppleret med en række tillæg for mindre geografiske områder.
I det omfang at det stadig er aktuelt, er det planlægningsmæssige indhold fra de nævnte planer indarbejdet i forbindelse med områderevisionen. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen for Nørresundby erstatter den indholdet af Kommuneplan '86, Fjordkataloget, Grønt katalog og Erhvervskataloget for så vidt angår Nørresundby-området.
|
Det grønne katalogs principper for en grøn struktur i Aalborg Kommune er indarbejdet i kommuneplanforslaget for Nørresundby.
Fjordkataloget er også indarbejdet i forslaget for så vidt angår Nørresundby.
|
Som et led i debatten blev der afholdt et borgermøde på Skansevejens Skole d. 25. oktober 2001. Der deltog ca. 90 personer i mødet fordelt på borgere, embedsmænd og politikere. Mødet var arrangeret som et "café-møde", hvor deltagerne kunne vælge at deltage i i alt 3 gruppediskussioner à en halv time. Der kunne vælges mellem følgende 4 emner:
-
Erhvervsområdernes profil og udvikling
-
Trafikale forhold og kollektiv trafik
-
Boliger og butiksforsyning
-
Byudvikling og grøn struktur
Til hvert emne var tilknyttet 3-4 embedsmænd, som lavede oplæg, ledte gruppediskussionerne og tog referat. Efter de 3 runder af gruppediskussioner blev der kort samlet op på de primære diskussionsemner i plenum.
Nørresundby Boldklubs baner på Lerumbakken Debatten i Nørresundby kom i høj grad til at dreje sig om overvejelserne om boligbyggeri på Nørresundby Boldklub's baner på Lerumbakken. Kvarterets beboere udtrykte betænkelighed og bekymring ved at inddrage et større baneareal - som i dag også bruges som nærrekreativt areal - til boligformål. Beboerne var især bekymrede for den fremtidige trafikafvikling til og fra området ved indpasning af op til 80 nye etageboliger. Beboerne mener endvidere ikke, at NB's nye banefaciliteter i Stigsborgkvarteret vil kunne fungere som en reel erstatning for arealet på Lerumbakken.
Efterfølgende er det besluttet at fastholde områdets nuværende anvendelse til rekreative formål i kommuneplanen. Hvis NB's baner på sigt alligevel flyttes fra Lerumbakken skal anvendelsen af de frigjorte arealer revurderes.
Lervarefabrikkens grund Et andet emne der blev fokuseret på i debatten var den fremtidige anvendelse af den tidligere lervarefabrik "Røgilds" grund, hvor der i et tillæg til den gældende kommuneplan gives mulighed for etablering af nye boliger som åben-lav og etageboliger samt dagligvare- og udvalgsvarebutikker. En del af Nr. Uttrups beboere mener ikke, at der er behov for flere butikker i bydelens centerområde, og at etablering af nye butikker blot vil medføre at eksisterende butikker må lukke. Man mener i stedet, at der bør etableres ældreboliger eller kulturelle funktioner på arealet.
|
Anvendelsen af den tidligere lervarefabriks grund var til debat. Det er nu planlagt at opføre ældreboliger på arealet.
Banearealerne ved Nørresundby Idrætscenter fastholdes som rekreative arealer i kommuneplanen.
|
Overfartsstedet Sundby Nørresundby har sin oprindelse i slutningen af 1000-tallet, hvor transport over land blev aktuel. De gamle transportveje fra øst, nord og vest blev samlet ved overfartsstedet Sundby. Byens rolle som transportknudepunkt har således altid været aktuel. Udover landbrug og fiskeri levede man af færgefart og krohold.
Overfartsstedet mellem Nørresundby og Aalborg, 1769.
Fra landsby til købstad I 1700-tallet havde Nørresundby karakter af en stor landsby - uden egentlig handel på grund af Aalborgs monopol. 1800-tallet var en opgangsperiode; indbyggertallet blev seksdoblet og var ved århundredeskiftet voksede til 3.500. Byen fik bl.a. dommerembede, ting- og arresthus samt status som handelsplads i 1856. Omkring 1850 begyndte byen af sprede sig ud langs udfaldsvejene og som noget helt nyt havde nogle af husene 2 etager. I 1870'erne kom jernbanen til Nørresundby og først i 1900 fik byen status som købstad. Både i 1700- og 1800-tallet blev byen hærget af omfattende brande. Det betyder at der i dag kun er lidt tilbage af den oprindelige bebyggelse og de oprindelige gadeforløb, fx ved Bejlerstræde og Nellikestræde. De fleste nyopførte huse fik 2 etager ligesom de huse, der blev bygget langs indfaldsvejene. Mønsteret med udbygning langs udfaldsvejene fortsatte efter århundredeskiftet, mens Skansebakken stadig spærrede for yderligere udbygning direkte mod nord. Efterhånden nåede bebyggelsen ud til de forstæder, der var groet op omkring de tidligere landsbyer, Lindholm og Nr. Uttrup, og det bebyggede område havde fået U-form. Det var først med etableringen af Forbindelsesvejen omkring 1950 at U'ets to "arme" blev forbundet. I dag er resultatet et næsten fuldt udbygget byområde bestående af midtbyen og 4 bydele: Skansekvarteret, Nørre Uttrup, Lindholm og Løvvang.
"Fremskridtet" satte sine spor Da Limfjordsbroen blev bygget i 1933 skete der voldsomme ændringer i det centrale bybillede. Vejudfletningen ved brolandingen krævede gadegennembrud både mod øst og vest, og "Brogården" blev opført midt for brolandingen. De nye tider i byen betød også, at der blev "ryddet op med hård hånd" i den gamle bygningsmasse. Der er dog stadig eksempler på boligbebyggelse fra 1800-tallet i midtbyen. Indtil 1900-tallets begyndelse var der også mange små pladser i Nørresundby Midtby, men de forsvandt efterhånden som der skulle gives plads for "fremskridtet" - bl.a. i form af nye moderne bygninger samt vejanlæg og parkeringspladser.
Boligudbygningen i Nørresundby Ved slutningen af 2. verdenskrig, hvor befolkningstilvæksten var næsten eksplosiv var behovet for gode og billige lejligheder meget stort. Boligmassen var nedslidt efter krisen i 30'erne og "Klondyke-perioden" under krigen, hvor der havde været masseindvandring af arbejdskraft til udvidelse af lufthavnen og bygning af diverse befæstningsanlæg. Det var baggrunden for at boligselskaberne kom til at spille en stor rolle i udviklingen af Nørresundby. De ældste etage- og karrébebyggelser ligger i Nørresundby midtby. Efter 2. verdenskrig blev der imidlertid også opført etage- og karrébebyggelse i de gamle landsbyer Gl. Lindholm og Nørre Uttrup i tilknytning til de vigtigste udfaldsveje, Thistedvej og Hjørringvej. De ældre etagebebyggelser i kommuneplanområdet har et karakteristisk formsprog med symmetrisk sadeltag med stor taghældning og fremtræder næsten udelukkende med facader i røde teglsten og med rødt vingetegl på tagene.
De fleste ældre etageboliger i Nørresundby har et karakteristisk udseende med sadeltag, stor taghældning og er udført i røde teglsten og vingetegl.
De nyere etageboliger fra 60'erne og 70'erne ligger for en stor dels vedkommende langs med Forbindelsesvejen i Løvvang, der som den nyeste af de fire bydele afrunder byen mod nord. Siden er der endvidere - dog i mindre omfang - opført etagebebyggelse på ledige eller afviklede arealer forskellige steder i byen. De nyere etagebebyggelser er kendetegnet ved et andet - og mere rationelt - arkitektonisk formsprog samt brug af andre materialer. Det typiske formsprog er "kassen" med facader i gult tegl og med dominerende, ubrudte vinduesrækker samt utilpassede havestuer.
Villa- og parcelhusområder findes i alle fire bydele. Det ældste område er Skansekvarteret, der blev udbygget i starten af 1900-tallet. Skansekvarteret rummer mange forskellige boligtyper, både enfamilies- og dobbelthuse, tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger. Hovedparten af bebyggelsen har karakter af fritliggende bebyggelse, men med spredte indslag af rækkehuse og boligblokke. Langs bydelens grænser mod Østergade/Hjørringvej og Lindholmsvej ligger mange bygninger med facade i gadelinie og har karakter af randbebyggelse. Fælles for hele kvarteret er, at husene ligger flot i terrænet omkring tætte, hyggelige gaderum. Skansekvarteret rummer endvidere en væsentlig del af Nørresundbys bevaringsværdige bygninger, dels i form af den ældre randbebyggelse langs de overordnede veje og dels i form af villabebyggelser med helt særlige bygningsmæssige kvaliteter og detaljer, kraftigt inspireret af idéerne bag "Bedre Byggeskik" og funktionalismens indtog i de danske byer.
Gedigen funkisvilla i randen af Skansevej. Bygningen forholder sig til både terræn og vej.
De lidt yngre villa- og parcelhusområder fra 50'erne og 60'erne ligger primært i Lindholm og Nørre Uttrup, men også i mindre grad i Skansekvarteret. Boligerne er typisk i 1½ plan og har en mere ydmyg og ordinær fremtoning, hvor der er sparet på detaljerne, men hvor der stadig er rum for variation. Bygningerne er ofte placeret tæt på vejen med små forhaver, hvilket giver mange af Nørresundbys villakvarterer en homogen karakter.
De nyeste parcelhusområder ligger i Nr. Uttrup og i Løvvang. Enhederne er typisk større og mere ensartede end i de ældre villakvarterer, ligesom grundene er væsentlig større og ofte forskanset bag tætte hække. De nye parcelhuskvarterer har også tit et internt vejsystem, som husene orienterer sig omkring. Samlet set giver disse træk områderne en lukket og anonym karakter, der ikke bidrager væsentligt til et levende bybillede.
Stagnation i 70'erne Perioden efter kommunesammenlægningen i 1970 var præget af stagnation for Nørresundbys vedkommende. Byens handelsliv svandt ind til næsten ingenting. Det blev til et område man hastede igennem, og billedet af Nørresundby blev for mange, det man kunne se fra indfaldsvejene, store skilte og uskønne bygninger. Men i dag er nedgangen vendt. Specielt i Midtbyen er der sket markante forbedringer af bymiljøet i de seneste år. Også fremtiden tegner lys. Nørresundby fungerer som en integreret del af storbyen, og det giver gode muligheder for nye arbejdspladser og et bedre grundlag for butikker og service. Nørresundby er endvidere et attraktivt og efterspurgt alternativ til at bosætte sig Aalborg.
Byfornyelse i Nørresundby Inden for den seneste 6-års periode er der, som nævnt, gjort en stor indsats for at forny og genetablere noget af den historiske byplan i byens centrale områder. Der er bl.a. gennemført byfornyelsesprojekter i Vestergade ved Spiesgade og Skovvej samt i karréen ved Brotorvet, Vesterbrogade, Nygade og Torvegade. Projekterne har bl.a. omfattet etablering af nye boliger, forbedring af friarealer og eksisterende boliger samt en fornyelse af gaderummet langs Vesterbrogade og Vestergade.
I 1995 blev endvidere gennemført en omfattende omdannelse af Nørresundby Torv, men det formål at skabe bedre rammer for handelslivet. Det resulterede i en omlægning af trafikken samt etablering af en ny plads med gode. I forlængelse af omdannelsen af Torvet, blev der taget fat på en gennemgribende fornyelse af gågade-området, Vestergade. Byens primære handelsgade har nu skiftet udseende ? både gadebelægning og bygninger er fornyet.
Siden da er der taget fat på de sidste etaper af byfornyelsen af Nørresundby Midtby, som omfatter de resterende arealerne mellem Vestergade og Garvergade. Her sker der fornyelse i form af nyt boligbyggeri, anlæg af fælles friarealer samt facaderenoveringer.
Byomdannelse i Nørresundby Udover den store byfornyelsesindsats i tætbyområdet er der i perioden 1995-97 også gennemført et omdannelsesprojekt på havnefronten, nemlig Lindholm Strandpark. Området der ligger mellem jernbanebroen og DAC-området er indrettet som et nærrekreativt parkområde med bl.a. badestrand.
DAC-området i Lindholm er godt i gang med at gennemgå en større omdannelsesproces, hvor det tidligere industriområde omdannes til et blandet bykvarter med erhverv, boliger, service mv. I området kan i alt etableres ca. 400 boliger.
Et andet planlagt byudviklingsprojekt ligger omkring en ny nærbanestation i Lindholm. I forbindelse med selve stationsbygningen er det muligt at indpasse både boliger og butikker. Området omkring Lindholm Station er udpeget og afgrænset som kvartercenter. I området forventes at kunne være ca. 50 boliger.
Længere mod øst - i retning af Midtbyen - er der planlagt byudvikling i yderligere to områder på havnefronten: Mellem broerne og i Stigsborgkvarteret. I begge områder kan der ske en byomdannelse med attraktive boliger og erhverv. Der forventes etableret ca. 140 boliger mellem broerne og ca. 200 boliger i Stigsborgkvarteret.
Uden for Midtbyen har indsatsen mht. byomdannelse været knapt så stor ? selvfølgelig også fordi behovet ikke har været nær så påkrævende. Men der er alligevel sket noget. For eksempel er der etableret et nyt etageboligområde, Lindholm Søpark, i Lindholm kridtgrav. Området, der endnu ikke er færdigudbygget, fungerer desuden som rekreativt område.
Lindholm Søpark er et af de større byomdannelsesprojekter i kommuneplanområdet.
Den hidtidige indsats i de øvrige bydele har hovedsageligt haft karakter af boligforbedringsprojekter i regi af de forskellige boligforeninger i området. Projekterne omfatter typisk indendørs forbedringer som udskiftning af køkken og bad samt udskiftning af vinduer. Der er også en del eksempler på sammenlægninger eller nyindretninger af lejligheder. De udendørs forbedringer omfatter typisk lukning eller renovering af altaner, facaderenovering, udskiftning af tag samt forbedringer af udenomsarealer, fx grønne arealer, legepladser, parkeringsarealer osv.
Kultur og fritidsliv Kultur- og fritidsaktiviteter i kommuneplanområdet er tæt forbundet med skolerne i de fire bydele: Skansevejens Skole, Gl. Lindholm Skole, Løvvangsskolen og Nr. Uttrup Skole. Udenfor normal skoletid bruges skolernes lokaler til undervisning i Ungdomsskolen samt forskellige andre kulturelle aktiviteter, bl.a. foreningsidræt, møder i det lokale samråd og beboermøder.
En væsentlig del af aktiviteterne på kultur- og fritidsområdet knytter sig dog også til de bynære grønne arealer, fjorden og de naturmæssige omgivelser. Et af de vigtigste områder ligger på Lerumbakken, hvor Nørresundby idrætscenter, Solsidehallen, Nørresundby Boldklub (NB), Nørresundby Tennisklub (NTK) og Svømmeland er placeret. Lindholm Idrætsforening (LIF) råder over et baneanlæg vest for Voerbjergvej, mens Nr. Uttrup Boldklub & Idrætsforening (NUBI) har banefaciliteter på Hjørringvej ved Nr. Uttrup Skole. LIF's gamle baner ved Åvej anvendes stadigvæk til idrætsformål. Herudover kan nævnes Sundby-Hvorup Lystbådehavn i Nr. Uttrup og vandskistadion'et i Voerbjerg Kær.
Fritid og rekreation er samlet under ét i Sundby-Hvorup lystbådehavn.
Grønne strukturer og grønne områder Nørresundby ligger indbydende på den sydvendte side af en kridtø med afrundede bakker og markante terrænfald ned mod Limfjorden. Kridtøens sydligste højdedrag er helt dækket af byen og har Skansebakken som sit højeste punkt. På det mellemste ligger Lindholm Høje, som samtidig afrunder byen mod nordvest. Nord for byen ved Hvorup og det militære øvelsesterræn ligger kridtøens nordligste højdedrag. Fra kridtøens toppe er der flotte udsigter i alle retninger - over Limfjorden og de lavtliggende fjordenge, til Aalborg mod syd og mod nord ud over det kuperede militære område til Hammer Bakker.
Grønne strukturer gennem byen og langs fjorden i kommuneplanområdet.
Langs den vestlige og østlige fjordkyst samt langs Lindholm Å er der antydninger af grønne landskabsforløb ind i byen i form af grønne kiler - Ryåkilen, Store Vildmose Kilen og Rærupkilen. Den rekreative og økologiske sammenhæng i kilerne er vigtig for mennesker, dyr og planter ? men i dag er den ufuldstændig. Både i Store Vildmose Kilen og langs fjorden mangler der sammenhæng i de rekreative stier. Lindholm Å, der er den eneste blå kile i kommuneplanområdet, følger hele Store Vildmosekilens forløb og er med til at skabe en god økologisk sammenhæng. Åen forløber således gennem en del af det tætte byområde i Lindholm, kolonihaveområderne i Voerbjerg samt Voerbjerg Kær mod nord. Voerbjerg Kær, der rummer mange spændende naturkvaliteter, omfatter en tidligere lergrav som i dag anvendes til vandskistadion.
Beliggenheden på fjordens solside er attraktiv. I modsætning til den til tider mørke og kølige havnefront på Aalborgsiden ligger Nørresundbys havnearealer dejligt lyst og inviterer i høj grad til rekreativ udnyttelse. De vestlige engarealer har høj landskabelig værdi, men udnyttelsesmulighederne begrænses af lufthavnen. Engdragene mod øst ligger som et smalt med attraktivt bælte. De er dog også vanskeligt tilgængelige på grund af motorvejen og den erhvervsmæssige udnyttelse, som nogle steder strækker sig næsten helt ned til vandkanten.
Inde i byen er det enkeltstående grønne områder, der skaber åndehuller. Solsideparken og Lindholm Kridtgrav er vigtige rekreative områder, der samtidig vidner om tidligere tiders kridtindvinding. Skansen og den tilhørende park, der ligger midt i Skansekvarteret, er også en vigtig oase. Skansen fik sit navn på Christian IV's tid i år 1628, da Jylland blev besat af den tyske kejsers tropper. Nørresundbys højeste punkt, Sundby Bjerg, dannede et naturligt udgangspunkt for de fjendtlige troppers befæstning af fjordbyen. Det stjerneformede skanseanlæg fra 1600-tallet kan stadig anes i Skanseparken Skansen har gentagne gange været brugt til ufredelige formål - senest under 2. verdenskrig - men den har dog heldigvis mest været brugt til fredelige formål. Tilplantningen af Skansen blev påbegyndt i 1860. I 1893 købte Nørresundby Kommune området. Pavillonen Skansehuset blev opført og der blev anlagt en festplads, hvor fester, politiske sammenkomster mv. blev afholdt. Festpladsen var også Nørresundbys første fodboldbane, og i 1930 blev der anlagt to tennisbaner her.
Den gamle Skansepark med Skansehuset. Skansehuset blev opført i 1901 og nedtaget endeligt i 1946.
Endelig har kolonihavebevægelsen sat sit tydelige præg på Nørresundby - en naturlig konsekvens af, at over halvdelen af byens boliger er etageboliger. Der er knap 700 kolonihaver i Nørresundby fordelt i følgende områder: Skanseparken, Voerbjerglund, Åblink, Kirkedalen, Brixlund, Kongelunden og Lunden. Områderne ligger på kommunalt ejet jord undtagen Skanseparkens kolonihaver og enkelte haver i Brixlund, der er privatejede. De fleste af områderne er velfungerende og ligger ideelt set i forhold til etageboligområderne. Endvidere er mange af områderne i dag med til at skabe en grøn sammenhæng i byen, men kunne dog udgøre et langt større aktiv, hvis man fx kunne færdes igennem dem ad rekreative stier.
Butiks- og erhvervslivet Den største koncentration af butikker i Nørresundby findes i midtbyen, hvor hovedparten ligger i tilknytning til gågaden og de øvrige, primære handelsgader.
I kommuneplanens område er der butiksområder i Lindholm, Løvvang og Nørre Uttrup. Butikkerne i Lindholm og Nørre Uttrup ligger traditionelt i tilknytning til de overordnede veje i bydelen, mens butikkerne i Løvvang er samlet i et overdækket centerområde; Løvvangscentret. Udbuddet af butikker i de tre kvarterer omfatter primært dagligvareforretninger og i mindre grad udvalgsvareforretninger. Herudover er en stor del af de mere plads- og transportkrævende butikker i Nørresundby lokaliseret i tilknytning til det overordnede vejnet, fx Hjørringvej, Thistedvej og motorvejen (Sundsholmen). Det drejer sig bl.a. om bilforhandlere, byggemarkeder, engroshandel mv.
Nørresundby har en fremtrædende position når der er tale om lokalisering af erhverv, hvilket bl.a. hænger sammen med den gode trafikale tilgængelighed til byen. Det ses også tydeligt i bybilledet, at byens trafikstruktur har været bestemmende for, hvor virksomhederne er blevet placeret. For eksempel ligger mange erhvervsfunktioner i direkte tilknytning til havnearealerne, de store indfaldsveje og motorvejsnettet og har således en meget synlig placering. Erhvervsfunktionerne er derfor meget synlige, når man bevæger sig gennem byen. Andre særlige kvaliteter ved byen er de mange muligheder for erhvervslokalisering i smukke grønne omgivelser, tæt på fjorden og i tætte, bymæssige omgivelser. Nye vidensvirksomheder er fx ofte meget fokuserede på attraktive placeringer, enten i centrale byområder eller omgivet af særlige naturmæssige kvaliteter.
I kommuneplanens område ligger de primære erhvervsområder i Lindholm (Lufthavnsvej-kvarteret og Voerbjergvej-kvarteret) og Nørre Uttrup (Hjørringvej-kvarteret, Sundsholmen, Høvej-kvarteret, Bouet Syd og Bouet nord). Herudover er der blandede områder til boliger, erhvervs- og centerformål i Løvvang og i mindre omfang i Skansekvarteret. Der er i dag en stor rummelighed til nyt byggeri i de eksisterende erhvervsområder. Lufthavnsvej-kvarteret markerer sig ved at have en unik naturmæssig beliggenhed ved fjorden samt i umiddelbar tilknytning til lufthavnen. I Voerbjergvej-kvarteret er det også de grønne omgivelser og nærheden til lufthavnen, der gør området til et attraktivt erhvervsområde.
|
Der er i dag mere end nogensinde fokus på byernes udformning og udnyttelse, men der er mange modsatrettede tendenser i tiden i forhold til, hvordan byerne skal udvikle sig. Er det bæredygtighed eller velfærd, der skal sættes i centrum? Og hvad er der i givet fald mest velfærd/bæredygtighed i - at bo i byen eller på landet?. En af grundene er at det igen er blevet attraktivt at bo og drive erhverv i byen, bl.a. fordi der er tætte relationer til handels- og kulturlivet og mange af de andre goder, som bylivet byder på. Men det sætter også arealerne i de tætte byområder under et pres, som ikke er set siden industrialiseringen i det forrige århundrede. Men her er det vigtigt at gøre brug af de mange års erfaringer, der er gjort siden da. Hvordan fremtidens by bliver eller bør være kan vi kun gisne om, men her tegnes nogle af hovedproblemstillingerne i en politik for storbyens udvikling:
Fokus på bæredygtighed Mange forestiller sig at fremtidens byer bliver mere bæredygtige. Den bæredygtige by indebærer bl.a. at vi skal undgå at opdele byerne i store ensformige bolig- og erhvervsområder, som resulterer i byer uden liv og lange afstande til arbejde, indkøb mv. Der skal være forskellige boligtyper i bydelene samt boliger til unge og ældre. I bydelene skal der også være arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Byerne skal være tætte for at nedbringe ressourceforbruget og behovet for transport. Byudvikling på bar mark skal begrænses, og der skal i langt højere grad satses på byomdannelse. Erhvervene bliver mere miljøvenlige og kan derfor bedre passes ind i byerne og blandes med andre aktiviteter. Biltrafikken bidrager væsentligt til CO2-udledningen. For at "fremtidssikre" byerne er det vigtigt at de planlægges med henblik på effektive kollektive transportsystemer og fremme af cykling og gang.
Fokus på velfærd Som modbillede til den bæredygtige by peger den faktiske udvikling på, at udviklingen går i en anden retning.
Velstanden forventes at fortsætte med at stige. Der bliver flere biler og der køres mere i dem. Det betyder mere trafik på veje samt at den enkelte i højere grad har mulighed for at få tilgodeset sine individuelle krav til bolig, arbejde, indkøbssted, kulturtilbud osv. Valgfriheden betyder at byerne må konkurrere mere om at tiltrække indbyggere, spændende arbejdspladser, attraktive indkøbsmuligheder, kulturtilbud mv. På boligmarkedet medfører velstandsstigningen kombineret med den stigende individualisering at den enkelte vælger sin måde at bo på meget bevidst. Unge, børnefamilier og ældre stiller vidt forskellige krav til boligens beliggenhed og udformning. Familieboligerne bliver større og grundene de bygges på bliver også større. På længere sigt stiger antallet af ældre, hvilket peger på en væsentlig ændring i boligefterspørgslen.
Byområder med kvalitet Erhvervsudviklingen peger i retning af at miljøtunge virksomheder fylder mindre og mindre i det samlede billede. Derved er det gamle modsætningsforhold mellem boliger og erhverv afløst af, at der på mange punkter er en fælles interesse for kvalitet i bymiljøet. Et godt bymiljø har en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.
Den fælles interesse handler også om, at byudviklingen præges af kvalitet. Det gælder udformningen af institutioner, fællesanlæg, veje, pladser mv. Det gælder boligernes udformning og størrelse, for gode boliger tiltrækker gode medarbejdere. Det handler ikke bare om arkitektonisk kvalitet, men også kollektiv trafikbetjening, rent miljø, tryghed, nærhed til indkøbsmuligheder eller til den institution som udgør et aktivt omdrejningspunkt for livet i bydelen.
Et nedslidt fysisk miljø kan undertiden være medvirkende til, at et område tynges af store andele af beboere med sociale og/eller økonomiske problemer - og omvendt. Områder, der tilsyneladende i dag er velfungerende, kan på sigt udvikle sig til problemområder med stor fraflytning. Måske kan det ramme store ensartede parcelhusområder?
Kvalitet er også et nøgleord, når der skal udlægges nye boligområder til byvækst. Det handler om at tage udgangspunkt i det særlige ved det enkelte byområde og dets omgivelser, så et nyt boligområde får sine helt egne kvaliteter.
|
Kvalitet i bymiljøet har særlig interesse i tiden.
|
Med den seneste ændring af Planloven er der åbnet op for nye muligheder for bolig- og erhvervsudvikling i landområdet. Formålet er at skabe rammerne for at bremse affolkningen af landområderne. Det er blandt andet blevet lettere at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til andre - men bestemte typer - erhvervsformål eller til etablering af en ny medhjælper- og/eller generationsskiftebolig på en ejendom, såfremt ejendommen er 30 ha eller mere.
Det er dog fortsat helt centralt, at spredt (uplanlagt) bebyggelse i det åbne land er uønsket. I landområdet har hensynet til bevaring af naturens og landskabets kvaliteter samt varetagelsen af landbrugserhvervets interesser første prioritet.
|
Ændring af Planloven giver nye muligheder for udvikling i landområderne.
|
I forbindelse med den igangværende områdevise revision af kommuneplanen er områdeafgrænsningerne ændret. Statistikområdeinddeling i Aalborg Kommune - og derfor også Nørresundby - er indrettet efter de gamle planzoner, som ikke helt stemmer overens med de nye grænser. Det vurderes dog at talmaterialet er så dækkende, at det kan give et fornuftigt og brugbart billede af de befolkningsmæssige forskydninger i kommuneplanområdet.
Børn og unge Inden for de yngste befolkningsgrupper (0-6 årige og 6-15-årige), der har søgning til børneinstitutioner og skole, tegner fremtiden et markant fald på henholdsvis ca. 10 % og 15 %. Dette adskiller sig fra det generelle billede, hvor antallet af unge på landsplan forventes at stige markant inden for den nærmeste årrække.
De 22-66 årige I Aalborg Kommune forventes aldersgruppen af 22-66-årige at være næsten konstant i planperioden, mens samme aldersgruppe i Nørresundby forventes at stige svagt. Altså en svag fremgang i den erhvervsaktive befolkningsgruppe.
De ældre På landsplan er der udsigt til, at antallet af ældre stiger kraftigt i de kommende år, hvilket øger behovet for fx ældrepleje. I Aalborg Kommune forventes samlet set kun en lille stigning inden for gruppen af ældre i planperioden (2003-2015), hvor aldersgruppen 67-79 år forventes at stige fra 2007, mens antallet af ældre i aldersgruppen 80-99 år forventes at falde svagt i hele perioden.
Samlet set tegner billedet i Nørresundby en befolkningsgruppe med markant flere ældre og markant færre børn og unge.
|
Udviklingen inden for aldersgruppen 0-6 år i perioden 2002-2015.
Udviklingen inden for aldersgruppen 60-67 år i perioden 2002-2015.
Udviklingen inden for aldersgruppen +67 år i perioden 2002-2015.
|
En stor del af de nuværende beboere i villa- og parcelhusområderne i området tilhører gruppen af såkaldte "aktive" ældre. Kendetegnende for denne gruppe er ofte, at de pga. familien eller deres øvrige netværk gerne vil blive boende i lokalområdet, men ikke ønsker at blive boende i deres hus ? de vil gerne bo i noget mindre med en attraktiv beliggenhed og gerne i tæt tilknytning til kultur- og fritidsfaciliteter. Væksten inden for aldersgruppen 60-67 år, der omfatter de "unge" ældre, betyder at der inden for den nærmeste årrække bliver en stor efterspørgsel på bestemte boligtyper, som efterspørges af denne gruppe, fx seniorbofællesskaber.
Der har gennem de seneste år også været en stigende interesse for familieboliger i Nørresundby. Inden for kommuneplanområdet er der imidlertid næsten ingen byggemuligheder når det drejer sig om enfamilieshuse, og derfor er eneste mulighed at skabe grundlag for en udskiftning af de nuværende beboere i villa- og parcelhusområderne der ? som nævnt - for en stor dels vedkommende tilhører gruppen af "aktive" ældre. Der kan altså frigøres en del familieboliger i Nørresundby ved at igangsætte en flyttekæde. Dette kan ske ved at udvide udbuddet at de boligtyper der efterspørges af den ældre befolkningsgruppe.
Det faktiske boligbyggeri i kommuneplanområdet siden 1986 tæller ca. 380 boliger, hvoraf den langt overvejende del er opført i Skansekvarteret. En mindre del er opført i Lindholm og Nr. Uttrup, mens Løvvang kun har fået tilført en enkelt nyopført bolig.
|
Amtet varetager den overordnede fysiske planlægning. Regionplanens afvejning og prioritering af de forskellige interesser og hensyn giver på mange områder bindinger for kommunens planlægning.
Detailhandel Regionplanen arbejder med følgende centertyper i Aalborg Kommune: Regioncenter, bydelscenter, distriktscenter og lokalcenter. Regionplanen giver desuden mulighed at udpege kvarterscentre i de centrale byområder samt områder til butikker med særligt pladskrævende.
I kommuneplanområdet er der udpeget bydelscentre i 3 af Nørresundbys 4 bydele samt kvarterscentre i Nr. Uttrup og Lindholm. Herudover er der udpeget områder til butikker med pladskrævende varegrupper i Nr. Uttrup. Bydelscentrene skal først og fremmest være med til at sikre en lokal butiksforsyning i bydelene, mens kvarterscentre kan sikre . Butikker i de enkelte bydele skal primært placeres i centerområderne med let adgang for cyklister, gående og kollektiv trafik, og der skal som minimum være en dagligvarebutik i hvert bydelcenter. Inden for hver af Nørresundbys bydelscentre er der fastlagt en rummelighed på 1.000 m2.
Størrelsen af den enkelte butik må ifølge regionplanen ikke overstige 3.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker. I landsbyer og lokalplanlagte byer udenfor bymønstret må størrelsen på den enkelte butik ikke overstige 750 m²for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker.
I områder til pladskrævende butikker må størrelsen på den enkelte butik ikke overstige 3.000 m² og ikke være mindre end 500 m², dog kan byggemarkeder opføres med op til 5.000 m². Ifølge regionplanen er det desuden muligt inden for byzone at etablere detailhandelsbutikker på op til 200 m², hvis det er i overensstemmelse med de overordnede mål og retningslinier.
Særligt pladskrævende varegrupper er: Større bygningsmaterialer og haveartikler, biler, campingvogne, både, landbrugsmaskiner m.m. Byggemarkeder, som udgør en integreret del af en tømmerhandel, henregnes også under denne butikstype.
|
Støjkonsekvenszoner Dele af Nørresundbyområdet påvirkes af støjkonsekvenser fra skydebaner ved Voerbjerg og Hvorup. De nordligste regioner ligger desuden inden for konsekvensområdet for flystøj fra Aalborg Lufthavn.
Drikkevandsinteresser Området nord for Nørresundby rummer et grundvandsreservoir som er omfattet af særlige drikkevandsinteresser. Indvindingsoplandet for eksisterende vandværker i Løvvang og Nørre Uttrup rækker desuden ind over de nordligste bydele.
Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande skal så vidt muligt friholdes for fremtidig by- og erhvervsudvikling, og der må som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende aktiviteter.
Den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen i området er dårlig, og derfor er de betydelige grundvandsinteresser en af hovedårsagerne til, at der ikke kan inddrages nye arealer til byudvikling mod nord. Hvor indvindingsoplandene rækker ind over eksisterende byområder, kan det desuden blive nødvendigt at se på særlige grundvandsbeskyttende tiltag.
Kystnærhedszone Nørresundbyområdet er omfattet af en 3 km bred kystnærhedszone langs fjordkysten. Langs Lindholm Å og mellem lufthavnen og Lindholm Strandpark er der områder som har status som regionalt kystlandskab. Det betyder, at det som hovedregel skal friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv. Almennyttige fritids-/rekreative anlæg kan tillades, såfremt landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes.
Byzonearealer administreres af kommunen og er ikke omfattet af regionplanens beskyttelsesbestemmelser. Det gælder langt hovedparten af Nørresundbyområdet.
Beskyttet natur De beskyttede naturtyper omfatter søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev samt sten- og jorddiger. Også ret små naturområder er beskyttet. Amtet har i 1995 lavet en vejledende registrering af naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Det er denne registrering, der er baggrund for angivelsen af §3-områder i kommuneplanens rammebestemmelser. Området kan have udviklet sig siden, så nye arealer nu opfylder betingelser for beskyttelse (naturindhold og størrelse). Omvendt kan arealer have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen.
Bygge- og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Specielt strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt med det formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb.
Værdifulde kulturmiljøer Området omkring Lindholm Høje er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Her må der ikke udføres byggeri, anlægsarbejde, og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen af områdets kvaliteter.
Vejreservation I Lindholm og ved den eksisterende Limfjordstunnel er der fastlagt planlægningszoner til en evt. fremtidig 3. Limfjordsforbindelse.
Arealreservationer i tilknytning til togdrift Mellem det eksisterende banetracé og Aalborg Lufthavn er der reserveret mulighed for en fremtidig banebetjening af lufthavnen.
I Lindholm og ved Aalborg Lufthavn er der reserveret areal til etablering af nye nærbanestationer.
Regional lufthavn Aalborg Lufthavn er udpeget som lufthavn af regional betydning og skal sikres de nødvendige udviklingsmuligheder.
Administration af landzonetilladelser Pr. 1. september 2002 har kommunen overtaget landzonekompetencen i hele det åbne land. Udgangspunktet for administrationen af denne kompetence er først og fremmest regionplanens retningslinier.
Udvikling af infrastrukturen i Aalborg-området Infrastrukturudvalget blev i efteråret 1999 blevet nedsat af Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Trafikministeriet. Formålet med udvalgets arbejde er at undersøge fremtidige muligheder for at bane- og vejbetjene Aalborg-området med person- og godstransport, således at hensynet til effektivitet, økonomi, miljø og ressourcer tilgodeses.
Infrastrukturudvalgets arbejde er sammenfattet i en rapport (link), hvor der på baggrund af den hidtidige trafikudvikling samt nye undersøgelser af trafikafviklingen i Aalborg-området gives en række anbefalinger til indretning af den fremtidige infrastruktur.
I rapporten anbefales det, at der fastsættes en ny hovedstruktur for den kollektive trafik samtidig med at der udarbejdes en ny kollektiv trafikplan. Udvalget vurderer, at det på den baggrund er muligt at skabe et mere konkurrencedygtigt alternativ til biltrafikken. På den anden side betyder den støt stigende udvikling i vejtrafikken, at det inden for en kort tidshorisont også vil være nødvendigt at tage stilling til en udbygning af kapaciteten for den fjordkrydsende trafik.
Med hensyn til gods- og flytrafik, så foreslår udvalget, at man med fordel kan bygge videre på den eksisterende struktur. Med de igangværende investeringer i Aalborg Lufthavn og i vejnettet omkring denne er man nået langt i bestræbelserne på at fremtidssikre lufthavnen. Satsningen på en udvidelse af charterturismen kan fremmes yderligere, såfremt der også sikres banebetjening af lufthavnen med IC-tog.
|
Regionplanen rummer mange overordnede bindinger for kommuneplanlægningen.
Konsekvenszoner for flystøj
Interesseområder for drikkevand i og omkring Nørresundby.
Beskyttet natur (§ 3-områder) i og omkring Nørresundby.
Med infrastrukturrapporten blev der for alvor taget hul på debatten om kommunens fremtidige trafikstruktur.
|
Plan- og bæredygtighedsstrategi - Ny hovedstruktur Sideløbende med den områdevise revision af Aalborgs Kommuneplan er Byrådet i færd med at udarbejde en plan- og bæredygtighedsstrategi, som det er fastlagt i Planloven. Strategien rummer de overordnede visioner, strategier og mål for kommunens udvikling. Arbejdet med plan- og bæredygtighedsstrategien hænger tæt sammen med et forslag til en overordnet byudviklingsplan for Aalborg Kommune og koordineres med Nordjyllands Amts forslag til regionplantillæg for en 3. Limfjordsforbindelse med VVM-redegørelse samt amtets debatoplæg om den regionale by- og infrastruktur (RUBIN-projektet). Der forventes en samlet offentliggørelse af de fire dokumenter i foråret 2003.
Tidsfølgen betyder, at der kan være planspørgsmål af betydning for Nørresundby som først afklares endeligt på et senere tidspunkt - det gælder fx prioritering af byudviklingsområder og evt. etablering af en 3. Limfjordsforbindelse.
Den overordnede byudviklingsplan er en del af en samlet revision af en række hovedstruktur-temaer for hele kommunen. I første omgang sættes der fokus på temaerne: bymønster, byudvikling - byomdannelse, boliger, erhverv, butikker, miljø og bæredygtighed, park og landskab, trafik - veje og stier, kollektiv trafik, vandforsyning og teknisk forsyning i øvrigt.
Planredegørelse Siden 2001 er der årligt udarbejdet en planredegørelse i forbindelse med budgetlægningen - et fysisk budget. Formålet er at gøre det lettere at se, hvordan økonomiske prioriteringer og budget hænger sammen med konkrete handlinger, fysisk udvikling og planlægning.
Lokal Agenda 21 Agenda er latin og betyder "hvad der bør gøres" og tallet 21 står for " det 21. århundrede". Agenda 21 er altså en handlingsplan for hvad der bør gøres i det 21. århundrede. Agenda 21 er et udtryk for global enighed og politisk forpligtelse til at samarbejde om at skabe en bæredygtig udvikling, som Danmark har tilsluttet sig. Formålet er at igangsætte aktiviteter som er med til at forbedre miljøet og mindske ressourceforbruget.
Det er op til den enkelte regering at udarbejde nationale strategier for arbejdet med Agenda 21. I Danmark er følgende 5 pejlemærker vedtaget som retningsgivende for det lokale Agenda 21-arbejde i kommuner og amter:
-
Helhedssyn og tværsektoriel tænkning
-
Aktiv borgerdeltagelse
-
Kredsløbstankegang
-
Inddragelse af globale hensyn
-
Styrkelse af det langsigtede perspektiv
Igennem Planloven er det pålagt Byrådet at redegøre for deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede sammen med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet. Strategien skal bl.a. beskrive kommunens målsætninger for
-
mindskelse af miljøbelastningen
-
fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
-
fremme af biologisk mangfoldighed,
-
inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde, og
-
fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
På den baggrund udarbejdede Byrådet i sommeren 2000 en folder, der beskriver, hvordan Aalborg Kommune vil tage hul på en bæredygtig indsats i det 21. århundrede. Folderen skal altså betragtes som startskuddet til igangsætning af en Lokal Agenda 21 strategi for Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune har allerede igangsat en række aktiviteter i kommuneplanområdet som understøtter en bæredygtig udvikling.
Lov om kolonihaver Folketingets nye Lov om kolonihaver har til formål at sikre kolonihaveområder som en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og aktivitet i fritiden. Loven fastlægger at varige kolonihaveområder kun kan nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
Kommunerne skulle inden d. 1. november 2001 give Miljøministeriet besked om, hvor vidt man ønskede de kommunalt ejede kolonihaver fastholdt som "varige" eller "ikke varige" ud fra byplanmæssige betragtninger. Faktorer, som kan have betydning for om et område er egnet som "varigt" eller "ikke varigt", er følgende:
-
Nærhed til etageboliger
-
Trafikal tilgængelighed ad cykelstier eller via bybusnet
-
Områdets bidrag til byens grønne struktur
-
Støj-, forureningsgener o. lign. fra nabofunktioner
-
Samfundsmæssige eller bystrukturelle bindinger på området, fx grundvandsbeskyttelse
-
Økonomi
I forbindelse hermed er der efterfølgende udarbejdet et notat, hvori alle kommunens kolonihaveområder er vurderet med henblik på udpegning som "varige" eller "ikke varige" ? altså både private og kommunalt ejede områder.
Inden for kommuneplanområdet er der af kommunen indberettiget to områder som "ikke varige", nemlig Brixlund og Lunden. Herudover har grundejeren af Skanseparkens kolonihaveområde på samme vis indberettiget området som "ikke varigt". Lunden, der er et lille kommunalt ejet område, ligger isoleret og er præget af forfald og derfor udpeges området som "ikke varigt". Brixlund er udpeget som "ikke varigt", da det ligger midt i et erhvervsområde, tæt ved motorvejen og synes meget belastet af støj og forurening fra trafikken. Endvidere er en del haver i området præget af forfald. Brixlund er delvist privat og delvist kommunalt ejet.
Aalborg Kommune har indgået 100-årige lejekontrakter med alle kolonihaveselskaber, som lejer sig ind på kommunal jord. Kontrakterne udløber først i 2077. Der skulle dog være mulighed for at opsige kontrakterne forinden mod erstatning, men på dette punkt er kontrakterne uklare. Alternativt åbner der sig måske i nogle områder mulighed for frivillige aftaler med brugerne om afvikling af et område, evt. med tilbud om erstatningshaver. Der er dog ikke langvarige lejekontrakter i Lunden. Her er løbetiden kun 1-2 år.
Kommunal plan for detailhandel En ændring af Planloven i 1997 betyder, at alle kommuner og amter skal gennemføre en detaljeret detailhandelsplanlægning som en revision af region- og kommuneplaner. Aalborg Kommunes plan for detailhandelen, der p.t. er under udarbejdelse, skal blandt andet fastlægges grænser for, hvor meget butiksareal der må være i de enkelte byer eller bydele og angive hvor store de forskellige butikstyper må være. Disse retningslinier skal være i overensstemmelse med regionplanen for Nordjyllands Amt.
Butiksbrancherne gennemgår en voldsom udvikling i disse år. Resultatet ser ud til at være stordrift og koncentration på færre enheder. Det betyder en øget konkurrence ? både mellem de enkelte butikker og de enkelte centerområder. Dette mærkes også i kommuneplanområdet, hvor antallet og udbuddet af butikker ? især udvalgsvarebutikker ? er skrumpet ind i de seneste år. Der er dog stadig en forholdsvis stor lokalkøbsandel i de 3 bydelscentre, specielt mht. køb af dagligvarer, hvor købsandelen udgør 82 %, 136 % og 171 %. En væsentlig årsag til de høje tal er dog det tidligere lavprisvarehus "OBS!" i Nr. Uttrup, der nu er omdannet til dagligvareforretning ("Kvickly Ekstra") og forretning med boligtekstiler ("Jysk sengetøjslager"). Det tidligere lavprisvarehus markante rolle kan også ses på tallene for lokalkøbsandelen af beklædning og udvalgsvarer, der er væsentligt højere end i størstedelen af kommunens øvrige bydelscentre.
Ældre og handicappede Ældre- og handicapforvaltningen har beskrevet forvaltningens mål og indsatsområder for arbejdet i 2002 i to pjecer: "Fælles værdier" og "Med brugeren i centrum". Pjecerne er udsendt i november 2001.
Pjecen "Fælles værdier" beskriver det fælles værdigrundlag, som ligger til grund for arbejdet i forvaltningen. Det fælles værdigrundlag bygger på:
-
Nærvær/omsorg
-
Respekt
-
Ansvarlighed
Pjecen "Med brugeren i centrum" beskriver mål og rammer for forvaltningens arbejde i 2002. Det overordnede mål er ? i et samspil mellem brugeren og medarbejderen ? at skabe rammerne for et godt liv for yngre med handicap og ældre i Aalborg Kommune. Et godt liv tager udgangspunkt i den enkeltes baggrund, livsform og udviklingsmuligheder. I 2002 er der særlig fokus på fire indsatsområder:
-
Styrke indsatsen overfor brugere med særlige behov ? især demente
-
Tilbyde boliger efter behov
-
Styrke brugernes mulighed for at leve et aktivt liv
- Samarbejde ? med brugeren i centrum ? for at sikre helhed og sammenhæng i ydelserne.
Skoler "Aalborgs skoler i det nye årtusinde" fra august 2001 er skolevæsenets handlingsplan for kommunens skoler. Herudover udarbejder de enkelte skoler deres egen plan med skolens værdigrundlag, målsætninger og indsatsområder.
I Nørresundy findes 4 kommunale skoler, der alle har klassetrin fra børnehaveklassen til 9. kl. Herudover er der 10. klasses-center på Løvvangskolen. Skolerne i Nørresundby er følgende:
- Skansevejens Skole
- Gl. Lindholm Skole
- Løvvangskolen
- Nr. Uttrup Skole
I den kommende årrække forventes elevtallet generelt at falde på skolerne I Nørresundby, jævnfør skemaet. Eventuelle elevoverskud fra byomdannelsesområderne på havnearealerne skal overføres til Løvvangskolen.
Skole |
Elevtal 2002/03 |
Elevtal 2008/09 |
Skansevejens Skole |
470 |
528 |
Gl. Lindholm Skole |
568 |
549 |
Nr. Uttrup Skole |
451 |
433 |
Løvvangskolen |
540 |
467 |
Trafik- og Miljøplan, Nørresundby I efteråret 2001 vedtog Byrådet en lokal Trafik- og Miljøplan for Nørresundby, som er grundlaget for den fremtidige indsats på vej- og trafikområdet, bl.a. i kommuneplanområdet. Trafik- og Miljøplanen for Nørresundby spiller en væsentlig rolle i forbindelse med planlægningen af området, bl.a. set i sammenhæng med den helhedsorienterede byfornyelse, hvor planen kan understøtte den byudvikling, der sker i de forskellige lokalområder.
I relation til kommuneplanområdet indeholder Trafik- og Miljøplanen en plan for vejstrukturen, en hastighedsplan samt en række forslag til konkrete projekter på udpegede vejstrækninger. En plan for stistrukturen indgår ikke, men behandles i den samlede stiplan for hele kommunen.
Plan for vejstrukturen i Nørresundby.
Som et led i udarbejdelsen af planen blev der gennemført en skolevejsanalyse på 5 skoler i Nørresundby med i alt 357 deltagende elever. Formålet med analysen var dels, at foretage en kortlægning af de ruter der primært benyttes af eleverne til og fra skole og dels, at udpege eventuelle lokaliteter som eleverne vurderer som farlige, eller hvor de føler sig utrygge i forbindelse med færdsel.
Stiplan for Aalborg Kommune Den samlede stiplan for Aalborg Kommune er revideret og offentliggjort i efteråret 2002. Planen, der indeholder en oversigt over kommunens forskellige stityper - både eksisterende og planlagte - er indarbejdet i kommuneplanen for Nørresundby.
Den 3. Limfjordsforbindelse Der foreligger endnu ingen afklaring mht. en 3. Limfjordsforbindelse - om der skal være en forbindelse og hvilken løsning det i så fald skal være. Nordjyllands Amt forventer at tage endelig stilling til sagen i august 2003.
Kollektiv trafik Den kollektive trafikstruktur i kommuneplanområdet omfatter 7 bybuslinier - herunder 3 servicelinjer - samt en lang række regionale busruter, der udgør en væsentlig del af den kollektive trafik over fjorden.
Aalborg Kommune er i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab ved at udarbejde en ny kollektiv trafikplan. I den forbindelse revurderes den nuværende rutestruktur, placering af centrale stoppesteder og deres kvalitetsniveau - også i kommuneplanområdet. Forslaget til kollektiv trafikplan er til offentlig debat i perioden 12. oktober - 9. december 2002.
El- og gasforsyning Godt 58.000 forbrugssteder får leveret energi fra Aalborg Kommunes Elforsyning (AKE), heraf hovedparten af forbrugerne i Nørresundby Midtby samt forbrugere i lufthavnsområdet. Resten af Nørresundbys forbrugere, dvs. Lindholm, Løvvang og Nørre Uttrup forsynes med el fra Elforsyningen Sundby-Hvorup.
Herudover er ca. 11.000 husstande i Aalborg og Nørresundby tilsluttet bygas, der leveres fra Aalborg Kommunes Gasforsyning.
Vandforsyning Drikkevandsforsyningen i Aalborg Kommune dækkes fra 48 aktive boringer, der leverer frisk drikkevand til ca. 93.000 indbyggere i et forsyningsområde, der stort set omfatter byområdet i Aalborg og Nørresundby. Uden for byområderne forsynes ca. 1.300 ejendomme fra små fællesvandværker eller egne boringer/brønde. Årsudpumpningen fra Aalborg Vandforsyning var i 1999 på ca. 7,7 mio. m3.
Varmeforsyning Fjernvarmen i Aalborg Kommune leveres fra tre hovedleverandører: I/S Nordjyllandsværket, Aalborg Portland og I/S Reno Nord. Hovedparten af varmen produceres på Nordjyllandsværkets nye kraftvarmeblok, mens en mindre del udgøres af overskudsvarme fra cementproduktion og affaldsforbrænding på Aalborg Portland og Reno Nord. Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning dækker ca. 90 % af varmebehovet inden for det aktuelle forsyningsområde.
I Nørresundby forsynes de tre lokalområder Lindholm, Løvvang og Nørre Uttrup med fjernvarme fra Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning, mens den centrale del af Nørresundby forsynes fra Nørresundby Fjernvarmeforsyning, der aftager fjernvarme engros fra Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning.
Spildevand Byrådet vedtog d. 13. august 2001 "Spildevandsplan 2001" for Aalborg Kommune. Spildevandsplanen beskriver hvilke områder, der er kloakeret eller skal kloakeres. Planen beskriver også, hvordan spildevandet samles, renses og udledes.
Spildevandsplanen er det juridiske grundlag, der giver kommunen ret til at kræve private ejendomme tilsluttet offentlig kloak, at kræve ændringer i kloakeringen og at ekspropriere til nye anlæg.
Hovedparten af Nørresundby er offentligt kloakeret. Dog er en lang række erhvervs- og offentlige områder fællesprivat kloakeret. Fra disse fællesprivate spildevandsanlæg afledes spildevandet til den offentlige kloak.
Næsten alt spildevand fra Nørresundby pumpes under fjorden til Renseanlæg Vest, der er et avanceret mekanisk-biologisk-kemisk renseanlæg. Når spildevandet er renset ledes det ud i Limfjorden.
Spildevandet fra den sydlige del af flyvestationen og lufthavnen renses på et privat mekanisk-biologisk renseanlæg. Det rensede spildevand udledes i Limfjorden.
Renovation I år 2000 vedtog Byrådet en ny kommunal affaldsplan, der gælder i perioden 2000-2012. Planens overordnede mål er, at genanvende så meget affald som muligt i stedet for deponering eller afbrænding, men også at sikre en effektiv bortskaffelse af det affald der ikke kan genanvendes. Affaldsplanen kan således betragtes som en positiv og naturlig fortsættelse af Aalborg Kommunes arbejde for at skabe en bæredygtig udvikling på affaldsområdet.
Den prioriterede indsats for affaldshåndtering i Aalborg Kommune følger det "behandlingshieraki", der er opstillet i såvel EU's affaldsrammedirektiv, som i affaldsbekendtgørelsen. Hierarkiet er som følger:
Farligt affald, som olie- og kemikalieaffald, klinisk risikoaffald m.m. indgår ikke i prioriteringen. Disse fraktioner holdes adskilt fra de øvrige affaldsfraktioner og kræver særlig behandling.
|
Publikationen "Det bæredygtige Aalborg" præsenterer en status for den lokale Agenda 21 indsats.
Hvert år i forbindelse med budgetlægningen udarbejdes der en planredegørelse for Aalborg Kommune.
"Med brugeren i centrum" skal medvirke til at skabe rammerne for et godt liv for ældre og handicappede i Aalborg Kommune.
Den lokale trafik- og miljøplan for Nørresundby er grundlaget for den fremtidige indsats mht. veje og trafik i kommuneplanområdet.
Varmecentralen på Vikingevej.
Affaldsplanens overordnede mål er at genanvende så meget affald som muligt i stedet for deponering eller afbrænding.
|
Som et led i forbindelse med at integrere miljøhensyn og bæredygtighed i planlægningen på et højere "strategisk" niveau, har kommunen udarbejdet et vurderingsskema, som tænkes anvendt specifikt til at vurdere kommune- og lokalplaner. Skemaet er udarbejdet med udgangspunkt i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling - "Udvikling med omtanke ? fælles ansvar" ? og det tilhørende indikatorsæt, som regeringen udsendte i oktober 2001. Den udsendte strategi er det danske bud på, hvordan miljøvurdering kan integreres i planlægningen på et strategisk niveau. Ifølge EU's direktiv skal strategisk miljøvurdering være implementeret i det danske plansystem senest 1. januar 2004.
De 7 områdevise revisioner af kommuneplanen skal som de første "overordnede" planer miljøvurderes på grundlag af det omtalte vurderingsskema. Kommunen forventer løbende at revidere skemaet, bl.a. på baggrund af de erfaringer der gøres ved brug af skemaet samt ændrede vurderingsbehov.
Sideløbende vil der fortsat blive gennemført miljøvurdering af mindre, konkrete planlægningsprojekter ? fx indpasning af virksomheder ? på grundlag af den hidtil anvendte vurderingsmetode.
Sammenfatning af miljøvurdering af kommuneplan for Nørresundby Planens indflydelse på Aalborg Kommunes miljømål er vurderet. Planen er ikke vurderet i forhold til regionale og nationale mål. For hver enkelt kommuneplanramme er det vurderet, om ændringerne har positiv eller negativ indflydelse på målene.
Samlet påvirker kommuneplanen for Nørresundby følgende miljømål:
-
Grønne kiler: Der skal være gode vilkår for naturen både i bolig- og erhvervsområder, langs vejene, i de rekreative områder og i det åbne land. De grønne kiler og forbindelser skal fungere som spredningskorridorer for planter og dyr.
-
Stier: Det skal være muligt at færdes mellem de grønne områder via et sammenhængende stinet. Stistrukturen fastholdes. De største forbedringer sker ved at skabe krydsforbindelser til fjordarealerne på tværs af veje. Der er ikke planlagt nedlæggelse af eksisterende stier.
-
Særlige drikkevandsinteresser: Drikkevandet skal komme fra rent grundvand og vandkvaliteten skal sikres ved bedst mulig placering og beskyttelse af indvindingsanlæggene. Der inddrages ikke områder med særlige drikkevandsinteresser til byzone eller tekniske anlæg.
-
Skovarealet skal fordobles fra 6% til 12%. Der udlægges ikke områder med ny skov ligesom planen ikke omfatter inddragelse af eksisterende skov til andet formål.
-
Placering af erhverv: For at sikre, at erhvervsområderne får en hensigtsmæssig placering, afgrænsning og struktur opdeles de i 5 kategorier med hver sin egnethed til at indeholde forskellige virksomhedstyper. De enkelte kategorier har anbefalede minimumsafstande til boliger og andre forureningsfølsomme anvendelser. Erhvervsområdet teglværket i Nørre Uttrup er ændret til lettere erhverv.
-
Energi: Ca. 10 % af elforbruget i Aalborg Kommune skal produceres af vindkraft. Dette mål er nået. Denne plan har ikke ændret på målopfyldelsen.
-
Byarealet skal udnyttes bedre: Generelt skal der planlægges efter at opnå højere bebyggelsestæthed og større blanding af byfunktioner, så arealforbruget mindskes, og man opnår en bedre udnyttelse af infrastrukturen. I en stor del af planens boligområder er den tilladte bebyggelsesprocent øget og der er blevet mulighed for at placere mindre miljøvenlige erhvervsvirksomheder i boligområderne. Der er desuden sket en omlægning til boligområder fra erhverv og rekreative områder.
-
Fjernvarme: Markedsdækningen i Fjernvarmeforsyningens område skal være 95 % i 2001 og 98 % i 2011. En række områder der ikke tidligere ikke havde bestemmelse om varmeforsyning eller betinget fjernvarmepligt har i den nye plan fået henholdsvis betinget fjernvarmepligt og fjernvarmepligt.
-
Grøn sammenhæng: Det skal være muligt at færdes i et sammenhængende net af grønne områder og rekreative stier i hele kommunen.
|
Miljøvurdering skal være med til at sikre at planlægningen sker på et bæredygtigt grundlag - også i Nørresundby.
|
25-11-2002
|
|