Redegørelse for tillæg 4.045 for området ved Venøsundvej og Tornhøjvej |
Området for kommuneplantillægget ligger centralt placeret i bydelen Tonhøj. Tillægget tilføjer en ny ramme 4.5.D3 Tornhøjvej m.fl., der erstatter den gældende ramme 4.5.O3 Tornhøjvej m.fl.
Områdets anvendelse ændres fra område til offentlig service til område med blandet bolig- og erhvervsformål, så området fremtidigt kan anvendes til blandede byfunktioner i overensstemlse med tankerne bag projektet "City in between, hvor man ønsker multifunktionalitet og fortætning. Rammeområdets afgrænsning fastholdes.
|
|
Gældende kommuneplanrammer
|
Nye kommuneplanrammer
|
For at sikre den ønskede omdannelse og fortætning er de bebyggelsesregulerende bestemmelser i områder også ændret:
- Bebyggelsesprocenten er hævet fra 40 til 50.
- Det maksimale etageantal er hævet fra 2 til 3.
- Den maksimaele bygningshøjde på 15 m fastholdes.
Den nye kommuneplanramme fastsætter også krav om, at ny bebyggelse orienteres mod Astrupstien og understøtter stiens rumlige forløb .
|
Kommunen har igangsat en lokalplanlægning for området. For at sikre overesstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen udarbejdes dette kommuneplantillæg.
Med det ændrede plangrundlag ønsker kommunen at styrke Aalborg Kommunens vision om, at Aalborg Øst skal udvikles til en bæredygtig og sammenhængende bydel indenfor eksisterende grænser via fortætning og omdannelse og med en koncentration af blandede byfunktioner. Derfor gives der mulighed for, at det eksisterende område, udlagt til område til offentlig service, fremtidigt også kan anvendes til boligformål.
Planlægningen tager sit udgangspunkt i helhedsplanen for Astrupstien fra 2014. Helhedsplanen er udarbejdet på bagrund af konkurrencen ”City in Between” fra 2012, der havde til formål at fastlægge en overordnet strategi for en bæredygtig udvikling af Aalborg Øst.
Astrupstien, der forløber langs områdets afgrænsning mod nord og videre mod bydelscenteret Tornhøjcenteret mod øst, opgraderes som den centrale hovedgade og rygrad, der skal forbinde de eksisterende bebyggelsesenklaver i Aalborg Øst både for gående, cyklister og med ny kollektiv trafik i form af en letbus. En letbus vil dels optimere bydelens indre mobilitet og samtidig sikre en god opkobling til et fremtidigt overordnet højklassificeret kollektiv transportsystem og den øvrige by.
Disponering af området og placering af ny bebyggelse skal være med til at understrege Astrupstiens rummelige forløb og funktion som intern hovedgade og rygrad i området.
|
23-01-2017
|
|