Aalborg Kommune har iværksat et planlægningsarbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan for et mindre område ved Lenevej.
Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og de fremtidige ønsker til udviklingen i området.
Kommuneplantillægget ændres således, at et areal, som i dag er udlagt til rekreative formål, fremover vil være udlagt til boliger.
Ændringen sker, idet arealet ønskes udnyttet til boligformål. Arealet er i dag lokalplanlagt til kolonihaver, men er aldrig taget i brug til dette formål. Størstedelen af arealet ligger i dag ubebygget hen. Sideløbende med kommuneplantillægget udarbejdes en ny lokalplan, som udlægger området til boliger, og den eksisterende lokalplan ophæves for arealet.
|