Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse tillæg 4.018 for Tornhøj

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Ændringerne vedrører rammeområde 4.5.C1 Tornhøj. Rammeområdets afgrænsning er uændret, men det tilføjes i anvendelsesbestemmelsen, at der også kan placeres boliger i området, dog ikke i stueetagen, som reserveres til andre formål fx butikker, restauranter, kontor eller service.

Retningslinie 7.1.3 tilpasses, så bestemmelserne om basar ikke længere fremgår.

Planforslagets baggrund

I retningslinie 7.1.3 fremgår, at der oprindeligt var en ide om udbygge Tornhøjcenteret med en basar for at styrke det etniske miljø i Aalborg Øst.

Tornhøjgård har derfor hidtil været reserveret til basar, men det er aldrig lykkedes at finde investorer. Derfor skabes der nu mulighed for, at der kan placeres andre typer butikker o.lign. i området for at styrke udbuddet i bydelen samtidig med, at der bliver mulighed for at etablere boliger på 1. sal.

Kommuneplantillægget skal danne basis for vedtagelsen af lokalplan 4-5-102.

Kommuneplanen i dag

Af rammen for 4.5.C1 fremgår at det er målet at skabe rammerne for et styrket, velfungerende bydelscenter for hele Aalborg Øst med god tilgængelighed. Desuden ønskes at forbedre sammenhængen mellem Tornhøjcentret og Trekanten.

Stiforbindelserne Astrupstien og Hvalpsundforbindelsen er fortsat højt prioriterede forbindelser.

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan 4-5-102, Tornhøj, Aalborg Øst.