Tillæg for boligområde ved Hadsundvej |
Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan
|
Tillægget vedrører kommuneplanens ramme 4.1.D4 (Hadsundvej).
Området har hidtil været anvendt af Kommunedata, der nu er flyttet til en anden lokalitet. Udflytningen muliggør en ny anvendelse af området, der i kommuneplanens hovedstruktur er udpeget som byudviklingsområde til boliger. Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og det aktuelle projekt for det ny boligområde. Baggrunden for ændringer er, at bestemmelserne for offentligt tilgængelige P-pladser i området er fjernet.
Udvidelsen er nærmere beskrevet i lokalplan 4-1-102, Boliger, Hadsundvej, Vejgård, som offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget.
|
|
|
Planen er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b. Da planen kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens § 3, stk. 2. Aalborg Kommune har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2.
Kommunen har herefter vurderet, at der ikke er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Da planen samtidig kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, vurderer kommunen, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering efter lovens bestemmelser. Området er også i forvejen er omfattet af kommuneplanens Hovedstruktur og vil blive anvendt i overensstemmelse hermed.
|
|
25-02-2008
|
|