Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse tillæg 7.011 for området ved Hadsundvej i den nordlige del af Gistrup

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Kommuneplantillægget omhandler den nordlige del af Gistrup by. Der lægges op til, at boliger også kan opføres som etageboliger inden for et afgrænset område, der svarer til afgrænsningen af Lokalplan 7-2-103. Den maksimale bebyggelsesprocent ønskes samtidig hævet fra 40 til 55, mens fælles opholdsarealer for etageboliger ønskes fastsat til min. 15 % for etageboliger og min. 10 % tæt-lav boliger inden for lokalplanens område. Det er begrundet dels i et ønske om generel fortætning dels at der er tale om byggeri i 2 (2½) etager med private haver, der fremstår som tæt-lav byggeri. Ændringen af den procentuelle andel til opholdsareal er afvigelse i forhold til kommuneplans retningslinje 6.1.2, Kvantitative retningslinjer for nyudlæg, som foreskriver min. 25 % af et områdes areal til opholdsarealer, når det gælder etageboliger og 15 % for tæt-lav boliger.  

Området gennemskæres af Hadsundvej, som går nord-syd i området. Terrænet i området er fladt og går mod nord over i et lavereliggende område, som gennemskæres af Landbækken.

Byens bebyggelsen består af mange parcelhuse og flere nyere tæt-lav boliger. Langs Hadsundvej er bebyggelsen en blanding af erhverv og boliger, ligesom den tidsmæssigt strækker sig over en periode på ca. 100 år og derfor afspejler mange forskellige typer byggeskik.

Områdets beliggenhed gør, at det i forhold til bosætning er attraktivt i forhold til universitetet, NOVI og det kommende universitetshospital.

Området er delvis belggende inden for kildepladszonen til Gistrup Vandværk, hvorfor der skal tages særlig hensyn for at beskytte grundvandet. Området må ikke anvendes til formål, der kan forurene grundvandet.

Lokalplanområdet anvendes i dag til autolakeringsvirksomhed. Det er planen, at området omdannes fra erhverv til bolig, en anvendelse, som er bedre i overensstemmelse med grundvandsinteresserne.

Ortofoto grundvand

09-10-2017