Redegørelse tillæg 7.002, udvidelse af boligområde ved Klarupvej |
Tillægget vedrører kommuneplanens ramme 7.1.B1 (Spergelvej m.m.).
Afgrænsning af kommuneplantillæg nr. 7.002 Gældende kommuneplanrammer
Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og det aktuelle projekt for udvidelse af boligområdet ved Klarupvej i Klarup.
Udvidelsen er nærmere beskrevet i lokalplan 7-1-101, Boliger ved Klarupvej, Klarup, som offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget.
Udvidelsen af boligområdet er et led i virkeliggørelsen af den overordnede planlægning for den sydøstlige del af Aalborg kommune, hvor Klarup fremover skal bære den primære boligudvikling i Sydøst-området Den planlagte udvidelse af rammeområdet er i Aalborg Kommunes Hovedstruktur, der blev vedtaget af byrådet den 30.10.2006, er arealet udlagt til byudvikling med henblik på boligbebyggelse.
|
Planen er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b. Da planen kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens § 3, stk. 2. Aalborg Kommune har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2.
Kommunen har herefter vurderet, at der ikke er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Da planen samtidig kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, vurderer kommunen, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering efter lovens bestemmelser. Området er også i forvejen er omfattet af kommuneplanens Hovedstruktur og vil blive anvendt i overensstemmelse hermed.
|
22-10-2007
|
|