Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse tillæg 7.005, udvidelse af boligområde ved Klarupvej

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Tillægget vedrører kommuneplanen for Sydøst-området (Klarup) og omfatter den sydøstlige del af det nuværende rammeområde 7.1.B1, Spergelvej m.m. udlagt til boligområde.  

           
Afgrænsning af Kommuneplantillæg nr. 7.005           Gældende Kommuneplanrammer

Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem Kommuneplanen og det aktuelle projekt for udvidelse af boligområdet ved Kærhavegårdvej i Klarup.

Udvidelsen er nærmere beskrevet i lokalplan 7-1-102, Boliger ved Kærhavegårdvej i Klarup, som offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget.

Se lokalplanforslaget her: Lokalplan 7-1-102

Planforslagets baggrund

Udvidelsen af boligområdet er et led i virkeliggørelsen af den overordnede planlægning for den sydøstlige del af Aalborg kommune, hvor Klarup fremover skal bære den primære boligudvikling i Sydøst-området. Den planlagte udvidelse af rammeområdet er i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Hovedstruktur, der blev vedtaget af byrådet den 30.10.2006, hvor arealet er udlagt til byudvikling med henblik på boligbebyggelse.

Tillægget giver mulighed for at opføre boliger. Ændringerne består i at udvide rammeområdeafgrænsningen af rammeområde 7.1.B1 Spergelvej m.m. til boligformål i form af åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse.

Overordnede bindinger

En del af rammeområdet udgør et område med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanlægning indenfor dette område skal søge at sikre, at truslerne mod drikkevandet er mindst mulige.

De særlige drikkevandsinteresser er vist som det blå område nederst på kortet.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (lov nr. 316 af 5.5.2004) § 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b. Da planen kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens § 3, stk. 2. Aalborg Kommune har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2.

Kommunen har herefter vurderet, at der ikke er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Da planen samtidig kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, vurderer kommunen, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering efter lovens bestemmelser. Området er i forvejen omfattet af Kommuneplanens Hovedstruktur og vil blive anvendt i overensstemmelse hermed.

 

23-03-2009