Lovgrundlag og procedure for en miljørapport
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.
Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.
Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store miljøbelastende projekter listet i lovens bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt beskyttelsesområde.
For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
I miljørapporten beskrives, hvordan den ændrede kommuneplans realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges.
Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsing) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter.
Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.
Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for forslaget til kommuneplantillægget med en høringsperiode på min. 8 uger.
Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.
Ikke teknisk resume
Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Frejlev.
Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Frejlev, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.
Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.
De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:
Biologisk mangfoldighed – Frejlev er omgivet af skov, marker og naturarealer. Der ligger beskyttede naturarealer på skrænterne ligger lige syd for Ny Nibevej og Nibevej.
Landskab – Frejlev ligger på en nordvendt skråning, som er præget af to forhistoriske kystskrænter.
Arkitektur og Kulturarv – De tidligere grusgrave, som er gravet en i den forhistoriske kystskrænt, er spor fra byens historie og danner samtidig unikke og markante landskabsrum. Fællesjord-arealerne i byens centrum er spor fra da det var en mindre landsby.
Befolkningen levevilkår – Byens fysiske indretning
Menneskers sundhed – Rekreative muligheder og trafiksikkerhed.
Grundvand, overfladevand og jordbund – Frejlev ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Syd og øst for Frejlev er der indvindingsopland til almene vandværker. Enkelte ejendomme er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2.
Biologisk mangfoldighed
De nye arealer, som udpeges i kommuneplantillægget, ligger på landbrugsjord, hvor det ikke direkte berører noget natur.
Nord for Frejlev ligger der en del eng- og mosearealer på de flade lavtliggende arealer. Med kommuneplantillægget laves der ikke planmæssige ændringer i nærheden af disse områder. Inde i Frejlev og uden for byen ligger der en del overdrevsarealer på de forhistoriske kystskrænter, som former landskabet. Det er et princip i kommuneplantillægget at skrænterne i byen ikke skal bebygges. Det vurderes at skrænterne dermed ikke vil blive påvirket i væsentlig grad.
Inden for det erhvervsområde, som planlægges omdannet til boliger, er der en vest-vendt skrænt, som er udpeget som overdrev. I den ny kommuneplanramme 6.3.B9 sikres det at ingen af skrænterne i området bebygges. Det vurderes, at det beskyttede overdrev ikke vil blive påvirket af omdannelsen.
I det rekreative område Den Grønne Grusgrav i den vestlige del af byen er der udpeget overdrev- og engarealer. Med kommuneplantillægget fastholdes den nuværende anvendelse, som rekreativt område. Arealerne vurderes ikke at blive påvirket negativt.
Nærmeste Natura 2000 område er ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Å” (site 15), som ligger 3,5 km fra Frejlev. Det forventes ikke at den planlagte udvikling vil kunne påvirke habitatområdet.
”Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum” (20) ligger 12 km fra Frejlev og forventes ikke påvirket.
Med hensyn til bilags IV-arter er der ingen kendte forekomster i Frejlev. Nærmeste forekomst er odder i Hasseris Å ved St. Restrup 1,5 km vest for Frejlev. Den planlagte udvikling forventes ikke at have nogen påvirkning på odderne.
Som uddybning af ovenstående vurderes følgende:
I det område der er omfattet af byudviklingsplanen forekommer beplantningsbælter og enkeltstående unge som gamle træer. Det vurderes, at der potentielt set kan forekomme en række arter af flagermus i forbindelse med beplantningsbælter og gamle træer i området. Der er ingen planer i byudviklingsplanen om at fjerne nogle af disse elementer, hvorfor det vurderes at arter af flagermus, som potentielt set kan forekomme i området, ikke vil få ødelagt raste- eller yngleområder som følge af planen.
Områdets grusgrave rummer solbeskinnede skrænter med varierende naturindhold, visse steder med god naturkvalitet og § 3 beskyttet natur. Det vurderes, at der potentielt set kan forekomme bilag IV-arten markfirben på nogle af de mest soleksponerede skrænter med lav vegetation. Der er ingen planer i byudviklingsplanen om at benytte skrænterne direkte, men i området ”Grusgravene” på FC Betons arealer forekommer en vesteksponeret § 3 beskyttet skrænt, som vurderes at være et potentielt levested for markfirben. Det vurderes dog overvejende sandsynligt, at arten ikke forekommer i området. I forbindelse med konkrete planer fx højt etagebyggeri i området, bør det derfor sikres, at skrænten ikke kommer til at henligge i skygge. Dette kan afværges ved at holde afstand mellem skræntfoden og bebyggelsen.
Samlet set vurderes det, at kommuneplantillægget ikke vil have nogen umiddelbar negativ effekt på beskyttede arter eller naturarealer, herunder yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.
Landskab
Højdekoter farvelagt baseret på højdemodel 2009. Viser overordnede landskabstræk.
Visning af terræn fra Scalgo Live baseret på højdemodel 2015. Viser detaljeret terrænformer.
Frejlev ligger meget synligt i landskabet på en nordvendt bakkeskråning ud mod engarealer og Limfjorden. Især fra Ny Nibevej er selve byen, Frejlev Kirke og Frejlevsender-masterne meget karakteristiske.
Mod syd er byen omkranset af Drastrup Skov, som ligger højt i landskabet.
Fra det meste af Frejlev by er der smukke udsigter ud over englandskabet, Limfjorden og Aalborg. Ny bebyggelse vest for byen placeres, så udsigten til landskabet mod nord bevares.
Inde i byen, især omkring Svenstrupvej, er der markante forhistoriske skrænter. I byudviklingsplanen er det hensigten at øge skrænternes synlighed i byen. Nyt boligområde 6.3.B11 kan resultere i at dele af skrænterne sløres. Men med den nuværende beplanting er skrænterne ikke synlige. Med udvikling i området er der mulighed for at skabe bedre adgang til skrænterne og øge naturkvaliteten.
Den sydligste del af byen ligger i kote 50-54 m.o.h. og den nordligste del af byen ligger i kote 6 m.o.h. Der er altså store terrænforskelle.
Planen om at omkranse Frejlev med skov mod syd er realiseret og fastholdes.
Arkitektur og Kulturarv
Det mest synlige kulturarv i byen er Frejlev Kirke, som ligger nord for Nibevej lige ved ankomst til byen fra øst. Der er en beskyttelseslinje rundt om kirken på 300 m. Der ligger en fredning på arealet mellem Frejlev Kirke og Nibevej. Vivaldisvej-kvarteret er indrettet med indsigtskiler til kirken fra øst og nord. Dette fastholdes. Frejlev Kirke og omgivelserne forventes ikke at blive påvirket negativt af den planlagte udvikling.
Længere ind i Frejlev ligger der tre tidligere grusgrave syd for Nibevej og vest for Svenstrupvej. De to østligste er fungerende erhvervsområder, som forventes omdannet til boliger (Rammeområde 6.3.B9). Den vestligste og største grusgrav er blevet udviklet til et grønt rekreativt område og fastholdes som dette (6.3.R2).
Grusgravene har haft stor betydning for byens erhverv med råstofindvinding og senere betonstøberi. Råstofindvindingen har også skabt nogle meget markante landskabsrum med stejle skrænter, men grusgravene er meget lidt synlige fra resten af byen. Når de to østlige grusgrave omdannes, skal synligheden og adgangen til områderne styrkes og skrænterne skal være offentligt tilgængelige.
Befolkningens levevilkår og materielle goder
Byudviklingsplanen giver mulighed for at omdanne erhvervsområdet i de tidligere grusgrave til boligområde. Etablering af boliger vil medføre en trafikstigning i forhold til i dag, hvor området benyttes af tre virksomheder. Til gengæld vil mængden af tung trafik med store lastbiler gennem byen mindskes væsentligt.
Der dannes endvidere basis for, at flere vil bruge den offentlige transport, da hovedparten af byens nye boliger placeres i meget kort afstand fra stoppesteder på Nibevej.
Byudviklingsplanen udpeger et nyt centerområde og bymidte, hvor der er mulighed for etablering af nye butikker. Bymidte afgrænsningen ligger sammen med de eksisterende indkøbsmuligheder i byen.
Menneskers sundhed
Rekreative kvaliteter
Byudviklingsplanen tilgodeser byens og områdets rekreative kvaliteter på følgende områder:
Byudviklingsplanen stiller krav om, at der etableres fælles udendørs opholdsarealer i forbindelse med etablering af nye boligområder. Der lægges vægt på, at alle har adgang til opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområder i byen.
I den planlagte omdannelse af Bakkegården og erhvervsområderne lægges der også vægt på at de grønne skrænter, som ligger centralt i byen skal gøres tilgængelige for offentligheden som rekreative naturarealer.
I kommuneplantillægget er der lagt vægt på at styrke forbindelserne til Den Grønne Grusgrav og Drastrup Skov.
Trafiksikkerhed
I forbindelse med fordebatten til kommuneplantillægget har borgerne i Frejlev haft stort fokus på trafiksikkerhed og trafikafvikling. På vegne af Aalborg Kommune har det rådgivende ingeniørfirma COWI lavet et trafiknotat, som redegør for konsekvenserne af realisering de planlagte boliger og mulige løsninger.
På Nibevej igennem Frejlev er den nuværende gennemsnitlige trafik på hverdage 6.200 biler pr. døgn. Med en fuld udbygning af de allerede planlagte arealer ved Griegsvej (ca. 185 boliger) og de nye arealer syd for Nibevej, som der planlægges med dette kommuneplantillæg, (265 boliger) vil der være en øgning i trafikken på Nibevej på ca. 2.700 ture i bil om dagen.
Kærvedgårdvej
Den øgede biltrafik skaber ikke i sig selv behov for at vejnettet ændres inde i byen, men udenfor byen ved krydset Kærvedgårdvej/Nibevej vil den øgede kørsel forstærke de eksisterende kapacitetsproblemer i krydset, så trafik ikke længere kan afvikles, når der er spidsbelastning i morgentimerne.
Som konsekvens af kommuneplantillægget vil der blive behov for at ændre krydset Kærvedgårdvej/Ny Nibevej. Det vurderes at kunne gøres inden for en økonomisk realistisk ramme.
Nibevej
Som nævnt tidligere vil den øgede trafik ad Nibevej ikke i sig selv medføre et behov for ændringer af krydsene gennem Frejlev. Hovedudfordringer i relation til vejens nuværende indretning er dels en manglende sammenhæng mellem vejens tværprofil med en meget bred kørebane og den ønskede hastighed på vejen (40 km/t), og dels fravær af faciliteter for cyklister på store dele af vejstrækningen samt på delstrækninger også fravær af fortov i vejens nordside.
Ud over at gøre det mindre attraktivt at cykle og gå langs Nibevej medfører indretningen også, at vejen opleves som en større barriere end den behøver gøre. En hovedgade med græsrabat frem for fortov i én vejside opleves ikke som en hovedgade, men snarere som den gennemkørselsvej Nibevej ophørte med at være i starten af 1990'erne. Derfor er der god grund til at ændre vejens tvær-profil.
Man kan godt lette krydsninger af vejen ved at indlægge støttepunkter i form af krydsningsheller i de punkter, hvor man ønsker krydsningen skal ske. Men med afstanden til den omkringliggende bebyggelse vil en permanent løsning med sådanne støttepunkter gøre det vanskeligt samtidig at forbedre forholdene for gående og cyklister. Etablering af midterheller kan – hvis pladsen ikke er tilstrækkelig – resultere i trængning af den langskørende cykeltrafik ad Nibevej, hvilket ikke er ønskeligt.
Derfor anbefales det, at der arbejdes hen imod, at Nibevej bliver omprofileret på strækningen gennem byen. Det er en omfattende løsning, der også indebærer tilpasning af vejens afvanding.
Selvom en løsning med cykelsti og fortov kan nødvendiggøre kompromis med de minimumsbredder, man normalt vil anvende, vurderes det at en sådan løsning vil kunne fungere tilfredsstillende og derfor vil blive oplevet som en markant forbedring af strækningen trafikalt og visuelt.
Forslag til ny profil langs Nibevej.
Cykelsti og fortov kan etableres i samme niveau for at opnå en mere fleksibel brug på de delstrækninger, hvor minimumsmålene må bringes i anvendelse. Der vil på disse steder være behov for særlig opmærksomhed, hvis der er behov for opsætning af færdselstavler langs Nibevej, så de ikke får negativ indvirkning på tilgængelighed eller trafiksikkerhed.
Indretningen vil gøre det lettere at krydse Nibevej pga. den reducerede kørebanebredde.
Svenstrupvej
Placeringen af varegården ved den nu nedlagte Brugsen har medført, at fortovet i Svenstrupvejs østside er afbrudt på en kort strækning, så der ikke er et sam-menhængende fortov fra Nibevej frem til stien, der fører op til Rossinisvej.
Selvom fortovet er smalt, sikrer det, at man kan nå frem til Nibevej uden behov for at krydse Svenstrupvej. Derfor foreslås etableret fortov på den manglende delstrækning.
Signalregulering af krydset Svenstrupvej/Nibevej vil kunne bidrage til at løse problemet med dårlig oversigt mod vest fra Svenstrupvej og samtidig sikre en god afvikling af trafikken fra Svenstrupvej.
I kommuneplanen er indeholdt en vejlinje for en mulig forlægning af Svenstrup-vej øst om Frejlev frem til krydset ved Kærvedgårdvej. Det er hensigten at Grøndalsvej forlænges frem til den forlagte Svenstrupvej. Det vil medføre, at en del trafik til de sydlige boligområder (Leharparken, Kolloparken, Lannerparken og Kalmarparken), sammen med gennemkørende trafik mod Svenstrup vil blive flyttet væk fra Nibevej på strækningen mellem Kærvedgårdvej og Svenstrupvej.
Med en ny vej vil der dog stadig være lokal biltrafik, som vil benytte Svenstrup-vej fordi dette vil være den korteste vej til indkøb, skole mv.
Den skønnes dog, at den forlagte vej vil kunne fjerne mere end halvdelen af den nuværende trafik ad Svenstrupvej på strækningen mellem Grøndalsvej og Nibe-vej.
Løsningen med en forlægning af hele Svenstrupvej vil være dyr at realisere, og det er spørgsmålet om fjernelse af 1.500-2.000 biler fra Svenstrupvej og Nibe-vej gennem den østlige del af Frejlev, i sig selv kan berettige det samlede an-lægsprojekt. I den sammenhæng bør det bemærkes, at effekten af vejen i for-hold til trafikken til og fra Svenstrup eventuelt kan blive reduceret som konse-kvens af den 3. Limfjordsforbindelse, fordi ruten via Hobrovej og en kommende motorvej frem til Ny Nibevej kan blive foretrukket af nogle trafikanter. Dette kan tale for at fokusere på en lokal løsning i Frejlev.
Med de aktuelle trafikniveauer på Nibevej er der ingen tvivl om, at ændringen i trafikken vil være mærkbar, og det vil – alt andet lige – blive lettere at krydse vejen bl.a. for større skolebørn fra Straussvej-kvarteret på vej mod Frejlev Skole og det kan blive mere trygt at cykle ad Svenstrupvej.
Derfor anbefales det at fastholde muligheden for på langt sigt gennem et reduceret projekt at forbinde Grøndalsvej og Nibevej ved Kærvedgårdvej.
Hvis der etableres en ny vejforbindelse, foreslås den afsluttet i en ny rundkørsel ved Nibevej/Kærvedgårdvej.
Som alternativ til den nye vej kunne tænkes en omprofilering af Svenstrupvej mellem Grøndalsvej og Nibevej.
En omfattende løsning vil være en omprofilering med den samme indretning af tværprofilet, som foreslås for Nibevej. På den nordligste strækning nær Nibevej vil det dog ikke være muligt at realisere dette tværprofil pga. afstanden mellem bygningerne på hver side af vejen.
En mindre omfattende løsning vil være indretning af Svenstrupvej som 2-1 vej. For at realisere en 2-1 vej vil det være nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelig oversigt i kurverne på vejen. Ved en skiltet hastighed på 40 km/t, som kunne være relevant for Svenstrupvej, vil kravet til mødesigt være 80 m, dvs. at det skal være muligt at se modkørende trafikanter 80 m fremme ad vejen. Dette vil på nogle delstrækninger nødvendiggøre rydning af oversigtsareal langs vejen, hvor hække eller træbeplantning fjernes.
Etablering af ny omfartsvej vs. nye stiforbindelser og forbedring af eksisterende veje
De sydlige boligkvarterer i Frejlev er planlagt med den forudsætning at den nuværende vejreservation realiseres. Boligområderne er fra 1970’erne og her næsten 50 år efter er forlængelse af Grøndalsvej og forlæggelsen af Svenstrupvej endnu ikke realiseret. At bruge Svenstrupvej i sin eksisterende udformning som eneste vejforbindelse fra de sydlige boligkvarterer til Nibevej har været tænkt som en midlertidig løsning. Det ses fx i Kalmanparken, hvor nummereringen af boligerne starter fra øst, i stedet for fra vest, hvor den nuværende vejadgang er.
Forudsætningerne i området har dog ændret sig siden. Der er store drikkevandsinteresser og Statsskoven Drastrup Skov er blevet etableret syd for Frejlev. På arealerne lige syd for Nibevej i den østlige del af byen er større arealer blevet registreret som beskyttet natur.
På arealer hvor man tidligere forventede byudvikling er dette altså ikke længere aktuelt.
I Frejlev har borgerne i mange år klaret sig med en utryg vejforbindelse, som var tænkt som en midlertidig løsning. I kommuneplantillægget er udgangspunktet at den nuværende løsning med Svenstrupvej som forbindelsesvej fra de sydlige boligkvarterer er en blivende løsning og dermed bør vejen tilpasses, så den opfylder behovet for en tryg vejforbindelse for alle trafikanter. En delløsning kan være at skabe alternative forbindelser for fodgængere og cyklister. En ny forbindelse vest om Den Grønne Grusgrav vil dog være afhængig af realisering af de nye boligområder syd for Nibevej.
De nye stiforbindelser er indarbejdet i kommuneplantillægget og de tilhørende kommuneplanrammer. Det vil altså indgå i det videre lokalplanlægningsarbejde.
Med kommuneplantillægget vil hele strækningen øst for Svenstrupvej fra Bellinisvej til Rossinisvej blive omfattet af kommuneplanramme til boligformål 6.3.B9, hvilket giver mulighed for, at der skabes bedre forhold langs Svenstrupvej i forbindelse med ny bebyggelse.
Grundvand, overfladevand og jordbund
Grundvand
Store dele af Frejlev er placeret inden for område med særlige drikkevandsinteresser nr. 1432, Aalborg Sydvest. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD.
I den sydøstlige del af Frejlev ligger tre indvindingsoplande til almene vandværker. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed. De tre vandværker, der er placeret i den sydlige del af Frejlev, samt syd og vest for er alle bæredygtige, og der gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden.
Den største trussel for vandindvindingen i forhold til byvæksten er forurening i indvindingsoplandet med pesticider og miljøfremmede stoffer. Lokal nedsivning af regnvand (LAR) bør derfor ikke anvendes i vandværkernes kildepladszone, da der er så tæt på indvindingen, at risikoen for forurening er stor. I vandværkernes indvindingsoplande bør der ligeledes ikke anvendes genbrugsmaterialer som lettere forurenet jord, forurenede byggematerialer, forbrændingsaske, forbrændingsslager og lignende ved terrænregulering og anlæg af veje m.m. pga. forureningsrisikoen.
I overensstemmelse med ovenstående udlægger byudviklingsplanen ikke nye byudviklingsområder inden for indvindingsoplande og kildepladszoner. De rammeområder, der ligger inden for kildepladszone og/eller indvindingsopland, indeholder bestemmelser om grundvandsbeskyttelse.
Jordforurening
Der er ejendomme, der er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2. Endvidere er nogle af områderne omfattet af områdeklassificering. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bl.a. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, eller institution skal ejer eller bruger af arealet, ansøge kommunen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal.
Generelt for området med områdeklassificering gælder, at hvis der opføres bl.a. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens § 72 b sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning.
Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til kommunen fra kortlagte grunde og områdeklassificerede grunde. Hvis der under bygge-, anlægs- eller jordarbejde konstateres en forurening på ejen-dommen, skal arbejdet i henhold til jordforureningslovens § 71 standses, og kommunens miljøafdeling kontaktes.
Klimatiske faktorer
Der er meget lav risiko for oversvømmelse i Frejlev. Boligområderne i Frejlev er placeret ovenfor den forhistorisk stenalderkystskrænt og det fastholdes at der ikke bygges på lavtliggende arealer mod nord, hvor det primært vil være stigende grundvand, som vil kunne udgøre en trussel.
Alternativer
Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.
0-alternativet
0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Men da Frejlev er udpeget som en oplandsby med særlige byvækstpotentialer i kraft af byens beliggenhed, potentialer og kvaliteter, er der dog et ønske om fortsat at kunne udbygge byen. En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen på en bæredygtig måde. Dette sker aktuelt ved at udnytte eksisterende planlagte areal i byen til byudvikling. Frejlev rummer endvidere erhvervsarealer, hvor det forventes at virksomhederne flytter ud, hvormed arealerne kan omdannes til centralt placerede boligområder.
Veje
Der har været foreslået to nye veje: realisering af den nuværende vejreservation og en ny adgangsvej til Ny Nibevej vest for Frejlev.
Realisering af den nuværende vejreservation vil kun i meget begrænset omfang hjælpe på de nuværende utilstrækkelige forhold for de bløde trafikanter, da mange turene i bil stadig vil skulle ind igennem Frejlev, for at komme hen til hallen, skolen og indkøb. Det vil også i væsentlig grad forringe de rekreative naturarealer, som ligger øst for Frejlev. Til gengæld vil den ny vejforbindelse også være med til at underminere handelspotentialet i byen, fordi borgerne fra de sydlige boligområder vil have større incitament til at handle andre steder på deres vej til og fra arbejde, fordi de ikke er tvunget til at komme centrum af Frejlev.
Af de samme årsager fravælges det også at arbejde videre med at lave en supplerende adgangsvej til Ny Nibevej vest for byen. Det er uhensigtsmæssigt at skabe gennemkørende trafik på Griegsvej, som ligger omgivet af boliger. Det vil også kun i begrænset omfang fjerne trafikken inde i centrum af Frejlev. Og i det omfang trafikken fjernes vil det være med til at underminere handelslivet.
Det er derfor valgt at fokusere på at skabe bedre forbindelser internt i Frejlev og forbedre forholdene for bløde trafikanter langs Nibevej og Svenstrupvej.
Boliger
Område A, G og H er fravalgt, fordi de ligger yderligt i byen mod henholdsvis vest og øst. Med omdannelsen af erhvervsarealerne centralt i byen er der kun begrænset behov for at udlægge nye arealer. Der er i stedet blevet fokuseret på at skabe en afrunding af byen mod sydvest. Her vil nye boliger ligge tæt på byens centrum med offentlig og privat service, samt der er god adgang til rekreative faciliteter i form af Den Grønne Grusgrav og Drastrup Skov. Det vil også få en stærk forbindelse til de nye boligområder, som skabes ved omdannelse af erhvervsområdet.
Det er fravalgt at give mulighed for etablering af boliger på den grønne skrænter i byen, da de ønskes fastholdt som karaktergivende naturelementer i byen med rekreativt potentiale.
Afbødende foranstaltninger
Generelt er miljøvurdering en proces, der gennemføres løbende i forbindelse med arbejdet med kommuneplantillægget, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.
Byudviklingsplanen for Frejlev er udarbejdet som et kommuneplantillæg - en form for en områderevision - der angiver fremtidsperspektiverne for byens udvikling i de kommende 12 år.
Planens indhold bevæger sig på et overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødende foranstaltninger og overvågningsprogrammer.
Byudviklingsplanen bliver fulgt op af mange konkrete planer og projekter. I processen med disse planer, vil arbejdet med de valgte fokusområder i miljørapporten blive videreført.
Sammenfattende redegørelse
I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planen, skal der efter miljøvurderingslovens § 9 foreligge en sammenfattende redegørelse for:
- Hvorledes miljøhensyn er integreret i planen?
- Hvordan udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
- Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
- Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen
Hvorledes miljøhensyn er integreret i planen?
Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er det forsøgt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområde til andre formål, trafikbetjening, klimaforhold, naturinteresser osv.
Hvordan udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante miljøforhold i relation til forskellige bindinger i byen - eksempelvis trafikforhold, beskyttet natur, landskab, fredskov og grundvandsinteresser.
I forbindelse med offentlighedsfasen er der indkommet 19 bemærkninger, herunder en bemærkning fra Miljøstyrelsen om manglende redegørelse for påvirkning af habitater og ynglesteder for Bilag IV-arter. Den eksisterende redegørelse under afsnittet Biologisk Mangfoldighed er blevet uddybet og samlet set vurderes det, at kommuneplantillægget ikke vil have nogen umiddelbar negativ effekt på beskyttede arter eller naturarealer, herunder yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter.
Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
0-alternativet er ikke valgt, da Aalborg Kommune har stor interesse i at udnytte potentialet for byvækst. I forbindelse med miljørapporten er vurderet forskellige alternative byudviklingsretninger for Frejlev. Den valgte løsning vurderes at være den løsning, der har mindst indvirkning på miljøet.
Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen
Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er ikke planer om at iværksætte afbødeforanstaltninger eller overvågningsprogrammer. Det vil eventuelt være muligt i forbindelse med kommende konkret planlægning. |
Baggrund og formål
Før og efter
Før og efter
Før og efter
Før og efter
Før og efter
Før og efter
Før og efter
Før og efter
Byudviklingsområder, efter
Øvrigt landområde, før
