Ændringer af kommuneplanrammer
Tillægget er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt i St. Restrup og vedrører kommuneplanen for Landområde Sydvest. Der er lavet en udvidelse af landsbyafgrænsningen for St. Restrup, hvilket er sket ved udlæg af et nyt rammeområde 6.6.L7. Som følge heraf er der foretaget en mindre justering af det eksisterende rammeområde 6.6.L4.
|
|
Gældende kommuneplanrammer
|
Nye kommuneplanrammer
|
Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og et ønske om at realisere en nyt boligområde i St. Restrup - St. Restrup Fælled, der er et meget ekstensivt udnyttet boligområde, der også skal bidrage med en lang række fælles faciliteter til hele områdets brug.
Den eksisterende landsbyafgrænsning udvides med ca. 5 ha.
I den nye kommuneplanramme 6.6.L7 er der de samme generelle anvendelsesmuligheder som i den eksisterende kommuneplanramme for St. Restrup. Forskellen ligger primært i ændrede muligheder i forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser, hvor der er fastsat en bebyggelsesprocent på 30 for åben-lav byggeri og 40 for tæt-lav byggeri. Der er fortsat en maksimal højde på 8,5 meter i op til 1½ etage.
Områdets fremtidige anvendelse, bebyggelsens placering, højde osv. er nærmere beskrevet i lokalplan 6-6-105, Boliger, St. Restrup Fælled, Restrup Kærvej, Landområde Sydvest, som offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget.
Økologisk forbindelse
|
|
Gældende økologiske forbindelse
|
|
Den østlige del af området omkring Restrup Kærvej ligger indenfor en økologisk forbindelse. Jf. retningslinje 11.3.8 skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter.
Udstrækningen af den økologiske forbindelse justeres, så de områder, hvor der muliggøres bebyggelse, ikke ligger indenfor udpegningen. Det drejer sig om et mindre areal omkring Restrup Kærvej.
Ændring af øvrigt landområde
|
|
Gældende øvrigt landområde
|
Nyt øvrigt landområde
|
Det nye rammeområde 6.6.L7 ligger i område udlagt som "Øvrigt landområde". I øvrige landområder skal hensynet til jordbrug, natur og landskabsinteresser jf. retningslinje 11.2.3 varetages i balance mellem interesserne i det åbne land og byudviklingsinteresserne. I lighed med det øvrige areal, der er inden for landsbyafgrænsningen af St. Restrup, udtages det nye rammeområde af "Øvrige landområde".
Fredede fund og fortidsminder
Umiddelbart vest for hovedbygningen på St. Restrup Herregård ligger en fredet 139 lang og 24 meter bred vandfyldt voldgrav. Over voldgraven fører en 5 meter bred muret bro med 4 buer, som også er omfattet af fredningen. Fredningen kaster en 100 meter beskyttelseszone af sig, hvilket berører et mindre areal mod sydøst.
Fredningen ligger også indenfor den eksisterende kommuneplanramme 6.6.L4 og vurderes ikke at blive påvirket af planlægningen.
Drikkevandsinteresser
Den sydvestlige del af kommuneplanrammen ligger inden for område med drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsoplande og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette påvirker derfor ikke planlægningen i området.
Kulturmiljøer
Der er udpeget et større kulturmiljø (Kulturmiljø nr. 84, Store Restrup husmandsudstykning), som omfatter selve St. Restrup Herregård og store dele af landskaberne her omkring.
En stor del af St. Restrup er beliggende som en del af kulturmiljøet, hvilket også gælder den nye kommuneplanramme 6.6.L7.
Udgangspunktet er den kulturhistoriske fortælling om St. Restrup, hvor 50 husmandssteder blev udstykket tilbage i 1912. Her var stort fokus på andelstanken - samarbejder og fællesskab. Den grundlæggende idé med det nye rammeområde og projektet "St. Restrup Fælled" er at fokusere på fællesskaber. St. Restrup Fælled er en nyfortolkning af historien.
Kulturmiljøudpegningen er sammenfaldende med en landskabsudpegning som særligt værdifuldt landskab. Derfor er der i udviklingen af området særligt fokus på at forholde sig til herregårdslandskabet og de strukturer og værdier, der er i området.
Ved at placere bebyggelsen i tilknytning til Restrup Kærvej og arbejde med markant egnskarakteristisk beplantning langs vejen, arbejdes på at sikre en fortsættelse af den eksisterende landsbykarakter. Vest herfor kommer de fritliggende boliger, som placeres i en åben og grøn struktur i landskabet. Området får flere store friarealer med natur- og landskabspræg. Længst mod vest skal området skabe sammenhæng til det åbne land. Der er dog mulighed for indpasning af bygninger som lade og staklade.
Udviklingen af området sker med afsæt i intentionerne med kulturmiljøudpegningen, hvorfor den fastholdes.
Særlig værdifulde landskaber
Området er beliggende som en del af et stort udpeget særligt værdifuldt landskab. En stor del af St. Restrup er beliggende som en del af det særligt værdifulde landskab, hvilket også gælder den nye kommuneplanramme 6.6.L7.
Jf. retningslinje 11.3.13 skal sådanne landskaber friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Hvis samfundsmæssige hensyn nødvendiggør en anvendelsesændring, skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.
De værdifulde landskaber (bevaringsværdige landskaber) er ligeledes en national interesse. På den baggrund har der i offentlighedsperioden været en dialog med Miljøstyrelsen i forhold til en afklaring af om landsbyudvidelsen forringer landskabets karakter i væsentlig grad.
Aalborg Kommune har på den baggrund udarbejdet en redegørelse med fokus på den historiske fortælling, beliggenhed i bevaringsværdigt landskab og en konkret landskabsanalyse.
Kommunens konklusion i forhold til den landskabelige vurdering er, at plangrundlaget ikke giver mulighed for at etablere byggeri, der forringer landskabet i væsentlig grad.
Kommunen går ikke på kompromis med karakteren af landskabet og de målsætninger der er for at bevare identiteten af det. Ligeledes vurderes, at et byggeri i planområdet ikke vil få konsekvenser for landskabsoplevelsen – hverken fra eller til området. Konkret udmøntes det i, at der bygges i tilknytning til det eksisterende byområde St. Restrup, så der sikres sammenhæng. Der bygges langs vejen, så den oprindelige struktur føres videre, hvilket også afspejles i den nye fortolkning af boligerne på fælleden, hvor der også bygges langs den nye vej. Endelig er byggemulighederne i området forsøgt disponeret, så bebyggelsen dels holdes nede i terræn og dels i forbindelse med de markante læhegn i området. Disponeringen af arealet betyder, at der ikke gås på kompromis med udsigtsmuligheder fra eller til planområdet.
Med det udgangspunkt har fokus i planlægningen været den kulturhistoriske fortælling, hvor det er fortolkningen af de gamle husmandsudstykninger og intentionerne her, der har dannet grundlag for disponeringen af området.
Aalborg Kommune har redegjort for at landsbyudvidelsen ikke forringer landskabets karakter. Begrundelsen har med udgangspunkt i en landskabsanalyse forholdt sig til de identitetsgivende landskabstræk, landskabsoplevelserne og sårbarheden i området og vurderet den i forhold til naturgrundlaget, kulturgrundlaget og den oplevelsesmæssige betydning. Begrundelsen er suppleret med visualiseringer af bygningernes påvirkning af landskabet. På den baggrund har Miljøstyrelsen vurderet, at landsbyudvidelsen ikke forringer landskabets karakter i væsentlig grad.
Visualiseringer af den bebyggelse lokalplan 6-6-105 giver mulighed for
Redaktionelle ændringer Både i retningslinjen og i kommuneplanrammerne er der yderligere sket mindre redaktionelle ændringer.
|