Redegørelse Sydvest

Den nye kommuneplan har en markant anden form end såvel Kommuneplan 1986 som Bykataloget. Det hænger sammen med, at det har været et ønske at finde en ny fælles form for kommuneplanarbejdet. Den nye form må betegnes som et kompromis mellem på den ene side Bykatalogets meget indlevende og beskrivende planlægningsform med byarkitekturen i centrum og på den anden side ønsket om en mere enkel og juridisk præcis form.

Mediemæssigt er der samtidig foretaget et kvantespring - den nye kommuneplan er først og fremmest tænkt som et digitalt arbejdsredskab og sekundært som en papirplan. Formålet har været, at gøre kommuneplanen mere brugervenlig og lettere at vedligeholde.

Indholdsmæssigt har det været et mål, at det ikke kun skulle være en plan for arealanvendelsen, men en plan der tog udgangspunkt i sammenhængen mellem funktion/anvendelse og det fysiske rum (landskab og byarkitektur).

Det har også været et mål, at gøre planlægningen dynamisk og fremme funktionsintegration - det kommer blandt andet til udtryk i brede anvendelsesbestemmelser og mulighed for at blande forskellige boligformer i mange områder.

Konkret rummer planforslaget følgende ændringer i forhold den gældende kommuneplan:

Hovedstruktur
Den samlede boligudvikling prioriteres, så det først og fremmest er Svenstrup-Godthåb og Frejlev, der skal dække behovet for byggemuligheder i planperioden.

Der lægges vægt på muligheden for at omdanne eksisterende boligområder til mere blandede områder, både hvad angår udformning, boligtyper og alternative anvendelser.

Detailhandelsplanlægningen konkretiseres for byerne i Sydvest-området, hvad angår butiksstørrelser og placering.

Der lægges vægt på forskønnelse og mulighed for omdannelse af erhvervsområder.

Hensynet til natur- og grundvandsbeskyttelse inddeler sammen med landskabsformerne Sydvest-området i et skov- og bakkelandskab mod syd og et lavtliggende åbent englandskab mod nord. Det skaber forudsætninger for et varieret udbud af rekreative muligheder.

Spredt bolig- og erhvervsudvikling samt bolig- og erhvervsudvikling i større skala skal fortsat undgås i det åbne land, men den nye planlov giver nye muligheder. I områder med beskyttelsesinteresser i forhold til natur og grundvand prioriteres disse højest.

Kultur- og naturværdier skal sammen med de rekreative værdier bevares og udbygges i den grønne struktur i Sydvest-området. De grønne kiler skal bindes sammen af spredningskorridorer og et rekreativt stinet.

Svenstrup
Byudviklingsområderne syd for Runesvinget er taget ud af planen, for at fastholde den fine afgrænsning af byen mod syd. Generelt lægges der vægt på markante grønne overgange til det åbne land.

Højvangscenteret ændrer status fra centerområde til blandet bolig- og erhvervsområde i erkendelse af, at der ikke er basis for to centerområder i Svenstrup.

Det offentlige område ved Højvangsskolen m.m. er udvidet, så der er mulighed for etablering af et nyt idrætsanlæg mellem Godthåb og Svenstrup.

Der er skabt rammer for en revitalisering af stationsbyen med opførelsen af en ny nærbanestation og generel fornyelse af centerområdet. 

Der er skabt mulighed for en sammenbinding af Svenstrup Ådal og Østerådalen over et tidligere blandet bolig- og erhvervsområde ved jernbanen.

Flødalen fastholdes som et højtprofileret erhvervsområde af regional betydning, men forbeholdes til ikke-grundvandstruende erhvervsaktivitet.

Godthåb
Hovedparten af byudviklingsområderne syd for Runesvinget, samt vest og nord for byen tages ud af planen. Der lægges vægt på at friholde en historiske by for massive nybyggerier. Dog fastholdes en del af byzonearealet mod vest som en skovbyggemulighed.

Der udlægges et nyt boligområde med udsigt over Guldbækken, hvor indenfor der også skabes mulighed for at bygge træhuse.

Beskyttelsen af det bevaringsværdigt kulturmiljø omkring Hammerværket prioriteres højt.

Frejlev
Byudviklingsområdet mod øst udtages af planen af hensyn til natur- og grundvandsinteresser. I stedet prioriteres området ned mod engene og Ny Nibevej højt til fortsat boligudbygning.

Langs Nibevej er udlagt et blandet byområde til boliger og centerfunktioner. Det er her, at større butikker skal placeres. Der lægges vægt på forbedring af de fysiske forudsætninger for et godt bymiljø i centeret.

Der lægges vægt på at styrke boligområdernes karakter: Skovbebyggelser på bakkerne og åbne lave engbebyggelser mod nord.

Grusgraven mod vest er udlagt som nyt rekreativt område.

Sønderholm
Den historiske landsby er udlagt som et blandet byområde med landbrug, boliger og andre erhverv. Områdets dalkarakter skal understreges. I parcelhusområdet på bakken er den grønne karakter vigtig.

Byafgrænsningen er ændret, så der er kommet nye mindre byudviklingsmuligheder til blandt andet ved krydset Nibevej - Sønderholm Hedevej.

Byrummet langs Nibevej skal strammes op.

Nørholm
Landsbyens afgrænsning er ændret for derved at skabe mulighed for begrænset byudvikling tilpasset strukturen.

Områdets bevaringsværdier præciseres.

Mindre landsbyer
Områdets mindre landsbyer er afgrænsede i den nye kommuneplan. Derved kræver det en landzonetilladelse fx at etablere virksomhed i nedlagte landbrugsejendomme. Byrådet har mulighed for at sige nej, fx af hensyn til bevaringsværdier eller miljøbelastning af omkringliggende boliger.

Det åbne land
Alle områder, hvor der er beskyttelsesinteresser i forhold til grundvand, natur og/eller landskab eller andre særinteresser, er beskrevet med rammebestemmelser. Landområdet er søgt inddelt i så store områder som muligt ud fra overvejelser om fælles anvendelseshensyn og landskabstræk.

I Tostrup og Gammel Drastrup har planlægningen et bevarende sigte.

Rammerne er en konkretisering af regionplanlægningen, samt præcisering af at Byrådet ikke ønsker bymæssig udvikling i landområdet - dvs. ingen større virksomheder og ingen spredt boligbyggeri. Vigtigst er det at håndhæve princippet i beskyttelsesområderne, mens der i den sydvestligste del af området er mere frit spillerum.

På Egholm åbnes der mulighed for ny fritidsbebyggelse.

Der åbnes mulighed for større bebyggelsesprocent i sommerhusområderne. Det vurderes, at tiden er løbet fra områder med små primitive hytter.

Plangrundlaget for sydvest-området har ikke været genstand for en samlet behandling siden midten af 1980'erne. Samtidig har kommuneplanlægningen som helhed udviklet sig til et uoverskueligt system af kataloger og tillæg. Der var derfor behov for en generel fornyelse af planlægningen. Fornyelsen blev igangsat via "fælles form" arbejdet som involverede både kommuneplanlæggere, lokalplanlæggere og byggesagsbehandlere fra Teknisk Forvaltning. Dette arbejde resulterede i et notat med retningslinierne for en ny fælles form på kommuneplanlægningen. Det er med udgangspunkt i dette grundlag, at den nye digitale kommuneplan er udformet.

På den indholdsmæssige side blev der den 22. september 2001 udsendt et debathæfte. Hæftet var startskuddet til en 8 ugers offentlig debat forud for revisionen af kommuneplanen for Sydvest-området. Debathæftet beskriver området og nogle af dets kvaliteter. Det beskriver også de problemstillinger, som Byrådet mente, at det var aktuelt at se nærmere på i forbindelse med revisionen. Fx forhold omkring byudvikling, bymiljø og den ny nærbanestation i Svenstrup. Debatperioden udløb den 19. november 2001.

På grundlag af debathæftet og de indkomne bemærkninger er nærværende forslag til kommuneplan for Sydvest-området udarbejdet.

Den gældende kommuneplan består af:

• Hovedstruktur 1999, der for udvalgte temaer beskriver de overordnede mål, politikker og retningslinier for udviklingen i hele Aalborg Kommune.
• Bykataloget, der beskriver mål for de centrale dele af Aalborg og Nørresundby. Bykataloget er disponeret således: et indledende afsnit "Byens mål", dernæst byplanrammer for hele bydele, byplanrammer for gader og pladser og byplanrammer for delområder.
• Kommuneplan 1986, der gælder områderne udenfor de centrale dele af Aalborg og Nørresundby. Planen indeholder beskrivelser for lokalområde, by/bydel og kvarterer samt rammebestemmelser med mere detaljerede "rammer" for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen.
• Fjordkatalog, der har fokus på planlægningen og udviklingen af de fjordnære arealer og har medført en revision af rammebestemmelserne for disse områder.
• Grønt katalog, der har fokus på planlægningen og udviklingen af kommunens grønne strukturer ? både landskab, natur og rekreative områder. 
• Erhvervskatalog (link), der har fokus på lokaliseringsmuligheder for de forskellige erhvervstyper og som indeholder rammebestemmelser for kommunens erhvervsområder.

For Sydvest-området er plangrundlaget især Kommuneplan 1986. Kommuneplanlægningen har dog ikke stået stille siden 1986. Den er løbende suppleret med en række tillæg for mindre geografiske områder. Grønt katalog indeholder også bestemmelser for området, ligesom Fjordkataloget indeholder bestemmelser for Egholm.

I det omfang at det stadig er aktuelt, er det planlægningsmæssige indhold fra de nævnte planer indarbejdet i forbindelse med områderevisionen. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen for Sydvest-området erstatter den indholdet af kommuneplan 86, fjordkataloget, grønt katalog og erhvervskataloget for så vidt angår den sydvestlige del af Aalborg Kommune.

Som et led i fordebatten blev der afholdt et borgermøde på Svenstrup Skole den 11. oktober 2001. Der deltog ca. 90 personer i mødet fordelt på borgere, embedsmænd og politikere. Mødet var arrangeret som et "café-møde", hvor deltagerne kunne vælge at deltage i i alt 3 gruppediskussioner á en halv time. Der kunne vælges mellem følgende 4 emner: 

• Byudvikling, arealudlæg m.v.
• Kollektiv trafik, ny nærbane og andre trafikale forhold
• Bymiljø og landsbyernes fremtid
• Grundvand og byudvikling, grøn struktur

Til hvert emne var tilknyttet 3-4 embedsmænd, som lavede oplæg, ledte gruppediskussionerne og tog referat. Efter de 3 runder af gruppediskussioner blev der kort samlet op på de primære diskussionsemner i plenum.

Udover borgermødet modtag kommunen 19 skriftlige borgerhenvendelser.

Resume af debattens resultater, dvs. både borgerhenvendelse og referater fra borgermødet, er samlet i hæftet "Fordebat, Revision af kommuneplanen, Aalborg Kommune Sydvest" (link). Resultaterne er en del af den basis, som det endelige forslag til kommuneplanen er udarbejdet på grundlag af.

Den lokale debat har i høj grad drejet sig om udviklingen i Svenstrup-Godthåb. De centrale emner for debatten var:

• Byudviklingen ? hvilke arealer skal vi satse på og hvilke bør udtages? Her var meldingen, at arealerne syd for Runesvinget bør udgå, og at der i stedet bør satses på en sammenbygning af byerne.
• Nærbanen i Svenstrup ? hvordan skal den indpasses i byen? Her kom idéer om placering både syd og nord for Dall Møllevej og idéer til brug af de omkring liggende arealer og bygninger. Fx indretning af butik i det gamle pakhus, park og parkering i de grønne arealer ved Hobrovej og bemærkninger om vigtigheden af sammenhæng i den kollektive trafik.
• Trafikale forhold ? her kom mange idéer for udformning af Hobrovej, fremhævning af problemer med krydsninger, idéer til manglende rundkørsler, stier m.m.
• Det grønne -

De indkomne forslag har været en del af grundlaget til udformning af planforslaget for sydvest-området.

Svenstrup
Svenstrup er mod syd, vest og nord omgivet af et højere liggende terræn. Byen afgrænses mod øst af den lavtliggende Østerådal.

I selve byen opleves parcelhuskvarteret ved Musvågevej, Tårnfalkevej, Ørnevej m.m. som liggende på en ø i landskabet. Tilsvarende opleves en ø omkring Svenstruphøj og omkring det ældre parcelhuskvarter mellem Landdyssen, åen, Hobrovej og Oldstien. Mellem landskabsøerne udgør Østerådalen og Guldbækken markante grønne træk.

Kommer man kørende fra nord ser man ikke byen, før man ved byens indkørsel møder to massive grå bygningsvolumener. Fra øst betyder jernbanens forløb, at man fornemmer byen liggende på en kant. Fra syd ser man først hen over en lavning, hvorefter byen ligger op ad bakken - fra rundkørslen ved Runesvinget ses byen. Fra Vest opleves de yderste huse i Højvangscentret som en kant. Kirken ligger markant på en skrænt og er med til at tegne byens profil vestfra.

Jernbanen, Guldbækken, den gamle Nibe-bane (Oldstien), Langdyssen, Runesvinget og den gamle Viborgvej er strukturerende for byen. Dertil kommer byens krumme gadeforløb, der er tilpasset terrænet og baneforbindelser. De nord-syd gående retninger er dominerende.

AKAFA ses stort set fra alle steder i byen. Tilsvarende er den gule skorsten ved Fjernvarmeværket meget markant i bybilledet.

Svenstrup er en gammel by. Fx er der spor af bosætning fra Oldtiden. Den gamle hærvej krydsede Guldbækken ved Svenstrup, som fra gammel tid har været udnyttet ved Øster Mølle og Vester Mølle.

Svenstrup har 3 historiske lag: Landsbyen med gårde, landbrugsdrift m.m., Stations-æraen og byen som forstand/soveby. 

I 1784 bestod byen af Nørre- og Sønder Svenstrup, som lå omkring Guldbækken mellem Kirken i nordvest og kroen ved vejen til Aalborg.  Siden kom jernbanen til Svenstrup og stationsbyen udbyggedes. Ad Godthåbsvej - adskilt fra byen - lå mejeriet, smedjen og en fabrik. I 1960 var byen vokset sammen og der var bygget villaer ned til "Nibebanen" og i områderne langs den nuværende Hobrovej. Udbygningen med parcelhuse fortsætter mod nord og erhvervsområdet i Nord begynder at skyde op. I løbet af 1970'er begynder udbygningen med parcelhuse og erhverv syd for den tidligere Nibebane - nu Oldstien.

Strukturerende veje, stier m.m. med historisk oprindelse: Gammel Viborgvej, Hobrovej, Oldstien (Nibebanen), Guldbækken.

Bebyggelsernes retninger er lagt efter de overordnede veje - Hobrovej, Runesvinget, Langdyssen og Skipper Clements Vej.

Der er en snært af den gamle landsby ved Svenstrup Skolevej og torvet ved Svanemølle med den gamle skorsten. Den "oprindelige" by er knyttet til åen, og der er fortsat rester af de gamle gårde og møller.

Den gamle stationsby består af huse 1½-2½ etage opført i vejskel 1920-50. Byen har et torv ved krydsningen mellem Godthåbsvej og Gammel Viborgvej. 

Parcelhusbyen i nord og i den centrale del af Svenstrup består primært af huse opført i 60-70. i Syd er husene nyere og ved Svenstruphøj er et nyt parcelhuskvarter under opførelse. Erhvervsbyerne i nord og syd består af store erhvervsenheder og lagerhaller, hvor mange har indhegnet deres udearealer. 

Godthåb
Byens profil er meget utydelig. Pga. terrænforholdene og den tætte grønne indpakning er oplevelsen af byen udefra uden for synsvidde fra både nord og vest. Fra syd er der et fint indblik til kirken og det ældre byområde omkring kirken.

Godthåb opleves som to byer i en: den ældre stationsby med udgangspunkt i Hammerværket/Ridemandsmølle og den nye parcelhusby. Den nye parcelhusby ligger mere synligt i landskabet fra nordøst - fx fra Langdyssen. Når man bevæger sig ad Runesvinget er den nye by skjult i grønt.

Byens dobbelthed markeres også i vejstrukturen. Der er stor forskel på at færdes fx ad Tostrupvej - her danner beplantning og ældre arbejderboliger et fint intimt vejrum - og ad Runesvinget, der er helt facadeløs og dimensioneret efter høje hastigheder.

Guldbækkens forløb gennem byen er præget af udnyttelsen af vandkraft, og det svarer i dag næsten helt og aldeles til forløbet i 1800-tallet, hvor Hammerværket blev grundlagt. Nord for byen i bækkens forløb ned mod Svenstrup og Østerå havde den oprindeligt et mere slynget forløb, her er den rettet ud af hensyn til landbrugsdriften.

Godthåb Hammerværk, senere A/S Zincks Fabrikker, grundlagdes i 1858 af smedemester Chr. Zinck, der opkøbte en papirfabrik der hvor nu fabrikken ligger. Hammerværket udnyttede vandkraften fra Guldbækken. I 1868 købte Zinck den ovenfor liggende Ridemandsmølle, hvilket betød, at Zinck fik eneret over vandkraften. Hele byen er præget af fabrikkens tilstedeværelse. I forlængelse heraf er der opstået arbejderboliger, forsamlingshus, kirke, missionshus og centralskole. Endvidere var det beliggenhed af Zinck fabrikkerne, der kom til at definere Nibebanens linjeføring. 

Mange af de oprindelige arbejderboliger kan stadig genfindes ad  forløbet Tostrupvej-Solskrænten, der er det ældste sammenhængende vejforløb mod nord, og ad Pumpestræde og Kildevej. Sidstnævnte vejforløb har deres helt egen atmosfære, fordi områdets historie de fleste steder er meget nærværende.

Hammerværksbebyggelsens struktur hænger tæt sammen med Guldbækkens muligheder for forsyning med vandkraft og Nibebanens forløb mod nord. Længst mod vest langs det tidligere baneforløb ligger en ældre bevaringsværdig industribebyggelse af røde træhaller i 1-2 etager - store volumener efter datidens målestok. 

Længere mod syd ligger selve fabriksbebyggelsen som er en blanding af bevaringsværdig industrikultur og nyere tilbygninger af store volumener, der passer til et moderne produktionsapparat. Længst mod syd afrundes Hammerværksbebyggelsen af Ridemandsmølle der ligger som en fin ramme omkring om det krumme vejforløb nord om mølledammen.

De nyere parcelhusområde mod øst er i 1/1½ etage og udbygget mellem Guldbækken og de historiske vejforløb Ridemandsmøllevej og Zincksvej samt Mølledammen og Runesvinget. Husene er beskedne men særligt i den vestlige del af området giver nærheden til det rekreative forløb langs Guldbækken/Mølledammen områderne en kvalitet som hæver det op over almindeligheden.

Ridemandsmøllevej har set i et historisk perspektiv haft en vigtig rolle som den sydlige forbindelsesvej til Svenstrup. Det afspejles i en homogen landevejsbebyggelse langs den nordvestligste del af vejen.

Frejlev
Frejlev ligger på kanten af et bakkedrag med en storslået udsigt mod nord over fjorden og de lave engarealer. Ude i periferien har Ny Nibevej et forløb tværs over engen, og udgør derved en markant grænse for byens udvikling mod nord. Syd for byen er der bakker og skovbevoksning. Omkring Svenstrupvej er dette landskab trukket med ind i byen.

Frejlev har en markant byprofil, når man kommer til byen fra øst. Terrænet falder fra syd mod de nordlige engarealer, og bebyggelsen er med til at understrege terrænforløbet. Kirken ligger lidt beskedent på vej ned mod engen, men er alligevel et vigtigt fikspunkt.

Ad de nord-sydgående vejforløb som Frejlev Skolevej er der mulighed for lange kig mod engen og fjorden. Disse kig er vigtige kvaliteter. Ad Smetanavej blokeres udsynet af beplantning.

De altoverskyggende landmarks overalt i byen er de to tv-sendemaster ved Svenstrupvej. I områderne omkring er de meget dominerende naboer. I andre områder er de mere fjerne orienteringspunkter.

Langs Nibevej ligger resterne af den gamle landsby. I  1930'erne lå gårdene inde i landsbyen, og man drev kvæget ad grusvejene ud til markerne - primært vest og nord for byen. Området syd for byen lå som lyngklædte bakker.

Strækningen ad Nibevej mellem Svinget i øst og Offenbachsvej i vest var landsbyens centrum her lå brugs, slagter, købmand, sognefoged mv. Foran Købmanden var et gadekær. Der var to skoler i Frejlev: Vestre Skole som ligger i forbindelse med den nuværende skole og Østre skole, hvis bygninger stadig ligger på hjørnet mellem Nibevej og tilkørslen til Ny Nibevej.

Allerede i starten af 1900-tallet var cementstøberiet - og grusgravningen - i den vestlige del af byen i fuld gang. Øst for byen lå der et teglværk, her har grusgravningen også sat sine spor i landskabet.

Bygningsmæssigt er den historiske profil ikke markant i dag. Meget af det gamle er enten dårligt/forkert vedligeholdt eller erstattet af nyt.

Det der kommer tættest på et bycentrum findes langs Nibevej. Men terrænforholdene gør, at der kun glimtvis opstår egentlige gaderum ad Nibevej - Husene nord for Nibevej ligger typisk lavere end de gør på vejens sydside. Husene orienterer sig efter forløbet af Nibevej og sideveje. Bygningerne er i 1-2 etager. Sparekassen og Brugsen er bygget i 2 etager i gadelinie, og de markerer dermed et centrum i form af en større bymæssighed. Bymæssigheden understøttes dog ikke på den nordlige side af vejen, både på grund af terrænet, og fordi der her typisk er bygget i 1 etage tilbagetrukket fra vejen.

De nyere gule rækkehuse på Glucksvej er meget synlige i bybilledet, når man færdes ad Nibevej. De markerer på en flot måde overgangen mellem Nibevej og boligområdet på bakken mod syd. I retning orienterer husene sig efter Glucksvej, men husenes udformning passer fint ind i landsbymiljøet langs Nibevej.

Den historiske vejstruktur er i store træk intakt, også i de parcelhusområder som ligger tættest på Nibevej. Her opleves en blanding af nutid og fortid: gamle vejforløb (nogle steder som grusveje) flankeret af ligusterhække og parcelhuse.

Parcelhusområderne oppe på bakken er moderne og rationelle i deres strukturer.

Kalmanparken er et veltilgroet og grønt område og længst mod øst er der en fantastisk udsigt mod Aalborg. Her er der også for nyligt skabt rekreativ adgang til det tilgrænsende bakkelandskab (herunder Oddershøj).

Det største parcelhusområde mod syd præges af en - i forhold til byen - bagvendt vejadgang. Den østlige del af området er den mest veltilvoksede med store træer samt gode og velholdte huse, typisk med en lille åben forhave, der inviterer indenfor. Jo længere man bevæger sig mod vest jo mindre grønt, jo mere tillukkede (med hække mod vejen) og jo mere simple synes husene.  

Engbebyggelsen ligger naturskønt ned i englandskabet med en god bykant mod øst i form af et gammelt læhegn. Mod nord afgrænses jordbrugsparcellerne af gammel kystskrænt. Det er Frejlevs nyeste udstykning, og den er endnu ikke fuldt udbygget. Længst mod syd op til Ny Nibevej er der jordbrugsparceller, det øvrige er parcelhusområde.

Sønderholm
Fra nord og syd opleves Sønderholms sammenhæng med landskabet tydeligt. Byen ligger i en dal mellem to bakketoppe. På den østligste top ligger Troldkirken, som et vigtigt fortidigt identifikationspunkt. Troldkirken er så gammel, at dens oprindelse fortaber sig langt ind i oldtiden. Det er en langdysse, som sandsynligvis har været et gravminde over en mægtig egnshøvding.

Landsbyen, med de gamle gårde ligger i bunden, et stykke op ad den østlige bakke ligger kirken og op ad den vestlige bakkeskråning de nyere parcelhusområder.

I starten af 1900-tallet lå Sønderholm langstrakt fra syd til nord med ca. 18 gårde, 6 husmandssteder, 7 huse og en kirke. Det funktionsmæssige centrum lå omkring kirken med Brugs, sprøjtehus, jordemoderhus, præstegård, skole og forsamlingshus.

Ad Tylervej kan der fortsat opleves autentisk landsbystemning: en sammenhængende struktur af gamle gårde, ubebyggede grønninger (hestefolde mv.) og vejrabatter frem for fortove. De store gamle gårde er vigtige historiske identifikationspunkter.

På grund af Ny Nibevej og etableringen af en ny tilkørselsvej, kommer man i dag ind i byen fra "bagsiden". Derved tilsløres oplevelsen af de historiske strukturer.

Når man kommer til byen ad Ny Nibevej fra øst er det først og fremmest de voluminøse lagerhaller ud mod vejen, der tegner billedet af byen. Lidt uretfærdigt eftersom de slet ikke er karakteristiske for byen. I glimt gennem en grøn bykant ser man de gamle gårde med kirketårnet i baggrunden.

Når man kommer ad Nibevej fra øst, opleves det som om man kører ned i et hul. Fra vest opleves terrænfaldet også tydeligt - men her er det opdelt, så der nærmest dannes tre plateauer. Terrænet gør, at man umiddelbart kigger meget hen over byen - i stedet er det Troldkirken på den modstående bakketop som fanger blikket.

Mange vejstrækninger fra 1800-tallets landsby genfindes i Sønderholm i dag - det samme gælder et anseeligt antal af de gamle gårde. Det betyder, at landsbymiljøet er ret velbevaret. Den vestlige del af Sønderholm har karakter af en nyere parcelhusby med klassisk funktionalistisk vej- og stistruktur.

Ved krydset Nibevej og Sønderholm Hedevej/Tjelevej er der en tydelig markering af et centrum i bebyggelsen. Flere huse er trukket helt ud i gadelinie, og der dannes derved et fint gaderum, som dog p.t. afbrydes ubebyggede arealer. Bygningerne er i 1-1½ etage undtagen et par huse i 2 etager i forbindelse med krydset Nibevej-Sønderholm Hedevej. Derved markerer også bygningshøjden et slags centrum for byen.

Generelt opleves Sønderholm som en grøn by. I landsbyen er der mange gamle træer - i de nyere parcelhusområder er linjen fulgt op med beplantede grønne pladser og vejtræer. Byen rummer også den karakteristiske blanding af nyt og gammelt, smukt og grimt, kitch og klondike, som man genfinder i en del byer på landet.

Sønderholm Kirke, præstegården og den gamle landsbyskole ligger lidt for sig selv - tilbagetrukket fra Nibevej. Det er smukke gamle bygninger, som sammen med kirkegård og præstegårdshave skaber et autentisk historisk miljø omkring kirken.

Byens anvendelse er blandet, som det er karakteristisk for landsbybebyggelser. Det betyder fx, at landbrugsejendommene, med alt hvad de indebærer af visuelle (oplag) og lugtmæssige gener, nogle steder er meget nærværende, men på den anden side er netop det noget af det særlige ved at bo "på landet".

Parcelhusbyen er en 1970'er udstykning af parcelhuse i 1 etage. Bortset fra husene langs Skakvejen (en gammel skråvej) er bebyggelsen orienteret efter et nord-syd og øst-vest gående gridnet. Byggestilen er meget varieret.

Set i et historisk perspektiv har byens borgere haft tæt tilknytning til skovdriften i Sønderholm Plantage. Men den fysiske afstand til plantagen betyder, at skovens rekreative betydning i det daglige er begrænset.

Nørholm
Nørholm ligger på randen af en morænebakkeø på overgangen til de flade engarealer mod Limfjorden. Der er en skarp markering mellem de to landskabsformer.

Fra øst fornemmes Nørholms beliggenhed på kanten af bakken tydeligt. Om sommeren er landsbyen pakket tæt ind i grønt. Fra vest er skolen det første møde med byen. Selve landsbybebyggelsen er delvist skjult af terrænet. Af nogle af de yderste gårde ned mod fjorden ser man kun tagene fra vejen.

Kirken er et vigtigt landmark fra alle retninger.

Nørholm nævnes første gang i 1216 og er som type en slynget vejby/randby. Landsbyens oprindelige struktur er velbevaret og formentlig stort set uændret siden middelalderen. Indtrykket af landsbyen præges af de slyngede vejforløb. Mange steder stadig som mark-/grusveje. Der er ingen fortove langs vejene, og de store gårde fylder meget i bybilledet. Der er ikke noget samlet mønster i husenes placering i forhold til vejkanten. Nogle steder slutter bebyggelsen op til vejkanten andre steder er der åbninger i strukturen i form af hestefolde mv. Det giver landsbyen en selvgroet og autentisk karakter. Gårdene er orienterede efter terrænet - de ligger i et sammenhængende forløb langs randen af bakkeøen.

I udtryk bærer gårdbebyggelserne mere præg af, at de skal fungere i forhold til en moderne landmandsfamilies liv end af landsbynostalgi. Fx er gårdene - med diverse tilbygninger - blevet ret så anseelige i størrelse, og mange af de gamle gårde har fået nye stuehuse eller er moderniseret, så man ikke umiddelbart forbinder dem med traditionelle gårdbebyggelser.

Den firelængede gård - Nørholm Bygade 7 - har en særlig betydningsfuld placering i bybilledet: Bygaden knækker skarpt og tæt omkring hjørnet af gårdens lade- og staldbygning, som i øvrigt har mange fine bygningsdetaljerer. Derved bliver gården en meget nærværende påmindelse om byens historie. Gården Nørholm Villavej 20 ligger som et karakteristisk pejlemærke for enden af Villavejen, hvor den drejer mod nord. Evt. nybyggeri på dette sted skal leve op til den synlige placering.

Den øvrige bebyggelse er en blanding af ældre villaer, bevaringsværdige landsbyhuse og nyere parcelhuse. Ad Nørholmsvej findes en sammenhængende struktur af ældre beboelseshuse. Enkeltvis har de begrænset bevaringsværdi men set i sammenhæng er de vigtige i forhold til at slå landsbystemningen an, når man kommer fra øst.

De øvrige landsbyer
Tostrup ligger smukt i bunden af en dalslugt, hvorigennem Hasseris Å skærer sig i nord-sydlig retning i et bugtet forløb. Umiddelbart øst for byen stiger terrænet kraftigt, mod nord går landskabet over i et noget fladere og lavere liggende område. Tostrup nævnes første gang i 1477. Byens struktur er uspoleret. Landsbyen rummer områdets eneste bevarede vadested og mange flotte bevaringsværdige træer. Syd og vest for byen findes der spor i landskabet efter den nedlagte Nibebane.

Landsbyen Egholm nævnes første gang omkring år 1200. I dag virker byen ikke særlig bymæssig - den har mest karakter af en tæt beplantning med enkelte gårde og huse.

Restrup Enge/Nørholm Enge er en blanding af landejendomme, villaer og erhvervsbebyggelser opstået omkring Nørholmsvej. Bebyggelsen er mindre end 100 år gammel.

Store Restrup er en spredt landsbybebyggelse opstået omkring Nibevej i tilknytning til Store Restrup Hovedgård. Det smukke landskab omkring Hovedgården, Hasseris Å og Restrup Skov er særdeles bevaringsværdigt. Tidligere har bebyggelsen rummet en kgl. privilegeret kro - her blev postvognens heste skiftet ud med nye kræfter på vejen mellem Aalborg og Nibe.

Gammel Drastrup rummer en bevaringsværdig gårdstruktur omkring en landsbyfælled. Tidligere rummede landsbyen også et andelsmejeri.

Nyrup er en randlandsby på kanten mellem morænelandskabet og engen. Historisk hænger beliggenheden sammen med at man dyrkede jorden på de højestliggende arealer, mens de fugtige engområder blev anvendt til græsning. Landsbyen har tidligere haft egen skole.

Det åbne land
Den grønne struktur i Sydvest-området består af 3 kiler, der bindes sammen af ringforbindelser. Østerådalskilen er karakteriseret af Østerå og de omgivende ferske enge. Naturgenopretningen af åen og engene skal fortsætte og det rekreative stinet skal søges udbygget. Drastrupkilen er karakteriseret af bakkelandskabet og Limfjordsengene mod nord. I Drastrup-området skal skovrejsningen og det rekreative stinet fortsat udbygges. Klitgårdskilen karakteriseres af de flade Limfjordsenge. Tilgængeligheden til fjorden skal søges forbedret.

Der er mange modsatrettede tendenser i tiden i forhold til, hvordan byerne skal udvikle sig. Er det bæredygtighed eller velfærd, der skal sættes i centrum? ....Og hvad forstår vi egentlig ved bykvalitet?

Fokus på bæredygtighed
Hvis fremtidens byer skal være mere bæredygtige, kan det bl.a. handle om, at vi skal undgå at opdele byerne i store ensformige bolig- og erhvervsområder, som resulterer i byer uden liv og lange afstande til arbejde, indkøb mv. Der skal være forskellige boligtyper samt boliger til unge og ældre. Der skal også være arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Byerne skal være tætte for at nedbringe ressourceforbruget og behovet for transport. Byudvikling på bar mark skal begrænses, og der skal i langt højere grad satses på byomdannelse. Udviklingen peger på, at mange erhverv bliver mere miljøvenlige, og de derfor bedre kan passes ind i byerne og blandes med andre aktiviteter. For at "fremtidssikre" byerne er det også vigtigt, at de planlægges med henblik på effektive kollektive transportsystemer og med henblik på at fremme cykling og gang. Biltrafikken bidrager i dag ganske væsentligt til CO₂-udledningen.

Fokus på velfærd
Den faktiske udvikling peger på, at det er noget andet end bæredygtighed, der har været i fokus i den hidtidige udvikling.

Fremskriver man den hidtidige udvikling må velstanden forventes at fortsætte med at stige. Der bliver flere biler, og der køres mere i dem. Det betyder mere trafik på vejene samt at den enkelte i højere grad har mulighed for at få tilgodeset sine individuelle krav til bolig, arbejde, indkøbssted, kulturtilbud osv. Valgfriheden betyder, at byerne må konkurrere mere om at tiltrække indbyggere, spændende arbejdspladser, attraktive indkøbsmuligheder, kulturtilbud mv. På boligmarkedet medfører velstandsstigningen kombineret med den stigende individualisering, at den enkelte vælger sin måde at bo på meget bevidst. Unge, børnefamilier og ældre stiller vidt forskellige krav til boligens beliggenhed og udformning. Familieboligerne bliver større, grundene de bygges på bliver også større, og de bygges på landet eller i byen afhængig af den enkelte families ønsker om livsstil. På længere sigt stiger antallet af ældre, hvilket også peger på en væsentlig ændring i boligefterspørgslen.

Byområder der præges af kvalitet
Erhvervsudviklingen peger i retning af at miljøtunge virksomheder fylder mindre og mindre i det samlede billede. Derved er det gamle modsætningsforhold mellem boliger og erhverv afløst af, at der på mange punkter er en fælles interesse for kvalitet i bymiljøet. Et godt bymiljø har en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.

Den fælles interesse handler også om, at byudviklingen præges af kvalitet. Det gælder udformningen af institutioner, fællesanlæg, veje, pladser mv. Det gælder boligernes udformning og størrelse, for gode boliger tiltrækker gode medarbejdere. Det handler ikke bare om arkitektonisk kvalitet, men også kollektiv trafikbetjening, rent miljø, tryghed, nærhed til indkøbsmuligheder eller til den institution som udgør et aktivt omdrejningspunkt for livet i bydelen.

Et nedslidt fysisk miljø kan undertiden være medvirkende til, at et område tynges af store andele af beboere med sociale og/eller økonomiske problemer - og omvendt. Områder, der tilsyneladende i dag er velfungerende, kan på sigt udvikle sig til problemområder med stor fraflytning. Måske kan det ramme store ensartede parcelhusområder?

Kvalitet er også et nøgleord, når der skal udlægges nye boligområder til byvækst. Det handler om at tage udgangspunkt i det særlige ved det enkelte byområde og dets omgivelser, så et nyt boligområde får sine helt egne kvaliteter.

Det er også en stadig tilbagevendende diskussion, om det giver mest velfærd og mest bæredygtighed at bo i byen eller på landet. Muligheden for at bo i et lille velfungerende lokalsamfund og tage bilen på arbejde inde i storbyen, vil utvivlsomt være en væsentlig del af nogle borgeres definition af velfærd. Nogle vil også hævde, at der er masser af bæredygtighed i at bo på landet - tæt på naturen, årstidernes skiften og det landbrugsland, som vi baserer en del af vores velfærd på.

På den anden side kan man hævde at spredt bosætning i landdistrikterne er unødvendig forbrug af arealresursen, og at det skaber unødig biltrafik.

Udvikling i landdistrikterne
Med den seneste planlovsændring lægges der op til øgede muligheder for bolig- og erhvervsudvikling i landområdet. Formålet er at skabe rammerne for at bremse affolkningen af landområderne. Det er blandt andet blevet lettere at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til andre erhvervsformål eller til etablering af en bolig og at bygge en ny medhjælper- og/eller generationsskiftebolig på en ejendom.

Det er dog fortsat helt centralt, at spredt (uplanlagt) bebyggelse i det åbne land er uønsket. I landområdet har hensynet til bevaring af naturens og landskabets kvaliteter samt varetagelsen af landbrugserhvervets interesser første prioritet.

I forbindelse med den igangværende områdevise revision af kommuneplanen er områdeafgrænsningerne ændret. Statistikområdeinddeling i Aalborg Kommune er indrettet efter de gamle planzoner, som går på tværs af de nye grænser. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at lave en brugbar befolkningsprognose hverken for Sydvest-området som helhed eller for de enkelte byer.

De generelle tendenser fra prognosen for hele Aalborg Kommune peger på, at antallet af unge og ældre om få år vil stige markant, mens der bliver færre i den erhvervsaktive alder.

Pr. 1. januar 2002 var der 11.303 indbyggere i Sydvest-området. Befolkningssammensætningen var følgende:
 

Der er skarp konkurrence med omegnskommunerne i forhold til bosætning. Selvom antallet af arbejdspladser i kommunen er steget kraftigt har kun en mindre del af de nye erhvervsaktive rent faktisk bosat sig i Aalborg Kommune. Konkurrencesituationen kommer også til udtryk i, at det i sidste halvdel af 1990'erne var sådan, at kun 4 ud af 5 boliger, som kommunen regnede med i det årlige boligprogram, rent faktisk bygget.

Byrådets målsætning for det samlede boligbyggeri i planperioden er dog fastholdt. Det betyder, at målet er et boligbyggeri i

• Frejlev på 15 pr. år
• Godthåb på 7-8 pr. år
• Svenstrup på 22 pr. år
• Sønderholm på 1 pr. år

Det svarer til 7 % af det samlede boligbyggeri i Aalborg Kommune.

Om 10-15 år må man forvente faldende efterspørgsel efter parcelhuse og større efterspørgsel efter centralt beliggende, mindre boliger til unge og ældre. Derfor kan der være behov for at omlægge boligbyggeriet i retning af flere mindre leje-/andelsboliger. Der kan måske også være behov for at finde alternative anvendelser til de mange parcelhuse, fx ved ombygning/opdeling af familieboligerne til ældreegnede boliger.

Amtet varetager den overordnede fysiske planlægning. Regionplanens afvejning og prioritering af de forskellige interesser og hensyn giver på mange områder bindinger for kommunens planlægning.

Detailhandel
Regionplanen arbejder med følgende centertyper i Aalborg Kommune: Regioncenter, bydelscenter, distriktscenter og lokalcenter. Regionplanen giver desuden mulighed at udpege områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper udenfor de centrale byområder.

I Sydvest-området er Svenstrup udpeget som distriktscenter, og der er udlagt 2 områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Distriktscentret skal først og fremmest være med til at sikre butiksforsyningen i byen og dens opland. Der skal som minimum være en dagligvarebutik,og butikkerne skal primært placeres i centerområder med let adgang for cyklister, gående og kollektiv trafik. Derover er lokalcentrene Godthåb, Frejlev og Sønderholm udpeget som regionalt betydende dagligvarebyer. Afgræsningen af områder til butikker i lokalcentrene skal ske ud fra hensynet til god tilgængelighed til området, og at området understøtter det bymiljø, der i forvejen findes i byen. Hensigten er, at der i lokalcentrene som minimum skal opretholdes en dagligvarebutik.

Indenfor det afgrænsede centerområde i distriktscentret fastlægger regionplanen en ramme for nybyggeri og omdannelse på 1.000 m² ud over de eksisterende butiksarealer. Størrelsen af den enkelte butik må ifølge regionplanen ikke overstige 3.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker. I landsbyer og lokalplanlagte byer udenfor bymønstret må størrelsen på den enkelte butik ikke overstige 750 m²for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker.

I områder til pladskrævende butikker må størrelsen på den enkelte butik ikke overstige 3.000 m² og ikke være mindre end 500 m², dog kan byggemarkeder opføres med op til 5.000 m². Ifølge regionplanen er det desuden muligt inden for byzone at etablere detailhandelsbutikker på op til 200 m², hvis det er i overensstemmelse med de overordnede mål og retningslinier.

Støjkonsekvenszoner
Sydvest-området påvirkes af tre støjkonsekvensområder - fra motorbanen syd for Svenstrup, fra skydebanerne nord for Svenstrup og endelig påvirkes en mindre del af Østerådalen af et støjkonsekvensområde fra en motorbane øst for motorvejen.

Vandindvinding
Det meste af området syd for Ny Nibevej rummer et grundvandsreservoir som er omfattet af særlige drikkevandsinteresser. I tilknytning til vandværker i sommerhusområderne ved Klitgård og Nørholm Skov samt i Nørholm, St. Restrup og Nyrup er der endvidere beskyttelsesinteresser i forhold til indvindingsoplande.

Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande skal så vidt muligt friholdes for fremtidig by- og erhvervsudvikling, og der må som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende aktiviteter.

Byudviklingsområderne i både Svenstrup, Godthåb og Frejlev er omfattet af særlige drikkevandsinteresser, det er en del af begrundelsen for at arealudlæggene er ændret/indskrænket væsentligt i forhold til kommuneplan 86. I områderne kan det blive nødvendigt at se på særlige grundvandsbeskyttende tiltag.

Regionale råstofområder
Der er regionale råstofområder nord for Godthåb og øst for Frejlev, her må mulighederne for råstofudnyttelse ikke begrænses ved planlægning eller anlæg. Områderne er en del af skov- og bakkelandskabet mellem Svenstrup/Godthåb og Frejlev/Storbyen. Efter endt udnyttelse kan de overgå til naturområder.

Skovrejsningsområder
Skovrejsningsområder er områder, hvor det er muligt at få offentligt tilskud til skovrejsning. I Sydvest-området er der et større sammenhængende skovrejsningsområde ved Svenstrup/Godthåb/Frejlev, og et mindre mellem Restrup Skov og Hasseris Skov.

Kommunen har en målsætning om at fordoble kommunens samlede skovareal - de regionalt udpegede skovrejsningsområder er et tilskud hertil. De nye skovrejsningsområder er udpeget på morænebakkerne og er en varig beskyttelse af drikkevandet.

Kystnærhedszone
Landområdet langs fjordkysten er omfattet af en 3 km bred kystnærhedszone, hvoraf det meste har status som regionalt kystlandskab. Det betyder, at det som hovedregel skal friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv. Almennyttige fritids-/rekreative anlæg kan tillades, såfremt landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes.

Beskyttet natur
De beskyttede naturtyper omfatter søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev samt sten- og jorddiger. Også ret små naturområder er beskyttet. Amtet har i 1995 lavet en vejledende registrering af naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Det er denne registrering, der er baggrund for angivelsen af §3-områder i kommuneplanens rammebestemmelser. Området kan have udviklet sig siden, så nye arealer nu opfylder betingelser for beskyttelse (naturindhold og størrelse). Omvendt kan arealer have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen.

Bygge- og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Specielt strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt med det formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb.

Internationale naturbeskyttelsesområder 
En stor del af fjordkysten samt den vestligste del af Egholm er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. I disse områder er der en forpligtelse til at undgå forurening, forringelser og forstyrrelser af flora og fauna.

Lavbundsarealer
Østerådalen er udpeget som lavbundsområde. Det betyder, at områdets genopretning til den oprindelige udrænede tilstand har høj prioritet.

Værdifulde kulturmiljøer
Godthåb Hammerværk og området langs Guldbækken til Ridemandsmølle er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Her må der ikke udføres byggeri, anlægsarbejde, og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen af området kvaliteter.

Kirkebeskyttelseszoner
Omkring Nørholm og Gjøl kirker er der større beskyttelseszoner, som har betydning for Sydvest-området. Inden for beskyttelseszonerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg mv. med mindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet ikke herved tilsidesættes.

Vejreservation
Sydvest-områdets østlige afgrænsning er omfattet af en planlægningszone til en vestvej.

Reservation til højspændingsforbindelse
Syd for Svenstrup er der reservationer til to fremtidige højspændingsforbindelser (>100 KV). Der må ikke foretages dispositioner der hindrer etableringen af disse forbindelser.

Administration af landzonetilladelser
Pr. 1. september 2002 har kommunen overtaget landzonekompetencen i hele det åbne land. Udgangspunktet for administrationen af denne kompetence er først og fremmest regionplanens retningslinier.

Plan- og bæredygtighedsstrategi - ny hovedstruktur
Sideløbende med den områdevise revision af Aalborgs Kommuneplan er Byrådet i færd med at udarbejde en plan- og bæredygtighedsstrategi, som det er fastlagt i Planloven. Strategien rummer de overordnede visioner, strategier og mål for kommunens udvikling. Arbejdet med plan- og bæredygtighedsstrategien hænger tæt sammen med et forslag til en overordnet byudviklingsplan for Aalborg Kommune og koordineres med Nordjyllands Amts forslag til regionplantillæg for en 3. Limfjordsforbindelse med VVM-redegørelse samt amtets debatoplæg om den regionale by- og infrastruktur (RUBIN-projektet). Der forventes en samlet offentliggørelse af de fire dokumenter i foråret 2003.

Tidsfølgen betyder, at der kan være planspørgsmål af betydning for sydvest-området som først afklares endeligt på et senere tidspunkt - det gælder fx prioritering af byudviklingsområder, evt. etablering af en vestvej mv.

Den overordnede byudviklingsplan er en del af en samlet revision af en række hovedstruktur-temaer for hele kommunen. I første omgang sættes der fokus på temaerne: bymønster, byudvikling - byomdannelse, boliger, erhverv, butikker, miljø og bæredygtighed, park og landskab, trafik - veje og stier, kollektiv trafik, vandforsyning og teknisk forsyning i øvrigt.

Planredegørelse
Siden 2001 er der årligt udarbejdet en planredegørelse i forbindelse med budgetlægningen - et fysisk budget. Formålet er at gøre det lettere at se, hvordan økonomiske prioriteringer og budget hænger sammen med konkrete handlinger, fysisk udvikling og planlægning.

Udvikling af infrastrukturen i Aalborg-området
Infrastrukturudvalget blev i efteråret 1999 nedsat af Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Trafikministeriet. Formålet med udvalgets arbejde var at undersøge fremtidige muligheder for at bane- og vejbetjene Aalborg-området med person- og godstransport, så hensynet til effektivitet, økonomi, miljø og ressourcer tilgodeses.

Infrastrukturudvalgets arbejde er sammenfattet i en rapport, hvor der på baggrund af den hidtidige trafikudvikling samt nye undersøgelser af trafikafviklingen i Aalborg-området, er givet en række anbefalinger til indretning af den fremtidige infrastruktur. (Link),

På baggrund af rapporten er der udarbejdet en ny kollektiv trafikplan. Udvalget vurderer, at det på baggrund af et mere effektivt kollektivt trafiksystem er muligt at skabe et konkurrencedygtigt alternativ til biltrafikken. På den anden side betyder den støt stigende udvikling i vejtrafikken, at det inden for en kort tidshorisont også vil være nødvendigt at tage stilling til en udbygning af kapaciteten for den fjordkrydsende trafik.

Lokal Agenda 21
Aalborg Kommunes hidtidige arbejde med miljø og bæredygtig udvikling er kendetegnet ved en lang række projekter og aktiviteter i kommunens forvaltninger og afdelinger.

I den nævnte Plan- og bæredygtighedsstrategi fastlægges nu de overordnede rammer for fremtidens Lokale Agenda 21 indsats. Mulige indsatsområder kan fx være:

• fremtidig håndtering af de stadigt stigende affaldsmængder
• tværgående projekter som kombinerer grundvandsbeskyttelse, naturgenopretning, skabelse af nye rekreative muligheder med bæredygtig byudvikling 
• projekter med fokus på opkvalificering af borgernes viden om miljø og ressourcer og vilje til at udvikle et bæredygtigt samfund - frem for fokus på miljøtekniske løsninger
• opstilling af klare og entydige indikatorer, der kan belyse trends, identificere udfordringer og følge op på resultaterne af indsatsen.

Detailhandel
Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune har været igennem en planlægning af den regionale detailhandelsstruktur, og kommunen skal nu have konkretiseret de regionale rammer i kommuneplanen. Aalborg Kommunes detailhandelsplanlægning skal fastlægge, hvor meget butiksareal der er plads til i de enkelte byer/bydele, og hvor store de forskellige butikstyper må være.

I denne områderevision i behandles kun detailhandelsplanlægningen i Sydvest-området. Som en del af en ny hovedstruktur følger en samlet detailhandelsplanlægning for hele af kommunen.

Butiksbrancherne gennemgår en voldsom udvikling i disse år. Resultatet ser ud til at være stordrift og koncentration på færre enheder. Det betyder en øget konkurrence - både mellem de enkelte butikker og de enkelte centerområder. Dette mærkes også i kommuneplanområdet, hvor antallet og udbuddet af butikker ? især udvalgsvarebutikker - er skrumpet ind i de seneste år.

Selvom Svenstrup ligger tæt ved City syd, er der dog stadig en forholdsvis stor lokalkøbsandel for køb af dagligvarer - 121 % i 1999. I lokalcentrene afspejler lokalkøbsandelene på 15-25 % i Godthåb, 25-35 % i Frejlev og 10-20 % i Sønderholm, at lokalcentrene udfylder opgaven: at sikre en lokal forsyning - men samtidig med at en meget stor del af forbruget placeres udenfor lokalområdet.

I planforslaget er fremlagt forslag om at Højvangscentret i Svenstrup konverteres til et blandet bolig- og erhvervsområde for at styrke centret ved Godthåbsvej og muligheden for at fastholde dagligvarebutik i Godthåb.

Generelt reduceres butiksstørrelserne i områdets byer i forhold til de regionale rammer. Det er gjort ud fra en vurdering af, hvor store butikker de enkelte byer kan bære under hensyntagen til bymiljøet.

Skoler
"Aalborgs skoler i det nye årtusinde", august 2001 er skolevæsenets handlingsplan for kommunens skoler herudover udarbejder de enkelte skoler deres egen skoleplan med skolens værdigrundlag, målsætninger og indsatsområder.

I sydvestområdet findes 5 kommunale skoler:

I planperioden forventes en svag stigning i skolernes elevtal.

Det stigende elevtal forventes at kunne rummes indenfor de eksisterende skole med mindre til-/ombygninger. Samtidig foregår der løbende en vedligeholdelse af skolerne.

Børnepasning
Aalborg Kommune har pasningsgaranti for de 0-5 årige. Pladsgarantien betyder, at kommunen anviser en plads indenfor det distrikt, hvori man bor.

De mindste børn (0-2 år) tilbydes fortrinsvis plads i dagplejen, mens de 3-5 årige tilbydes institutionspladser.

I sydvest-området er der ni børnehaver, to integrerede institutioner og en landsbyordning.

Derudover lægger der i Svenstrup by en kommunedækkende naturbørnehave.

Antallet af børn forventes at falde i perioden 2002-2006. For de 0-2 årige forventes børnetallet i Frejlev og Svenstrup at falde fra 597 i 2002 til 501 i 2006, mens der for de 3-6 årige forudsiges et begrænset flad fra 637 børn i 2002 til 626 børn i 2006.

Pladsantallet i både dagpleje og institutioner justeres løbende i forhold til behovet.

Ældre og handicappede
I sydvest-området forventes antallet af ældre (over 67 år) at stige kraftigt. Pr. 1.1.2002 var der:

Ud fra befolkningsprognose 2002-2015 og anvendelse af dækningsgrader indenfor de forskellige aldersgrupper er udregnet det forventede behov for plejehjems- og ældreboliger i sydvest-området.

Kultur og fritid
Kultur- og fritidstilbud er hovedsageligt i tilknytning til skolerne og byernes arealer til idræt og rekreative formål.

Sydvest-området har 6 skoler, haller og idrætspladser i Svenstrup, Godthåb, Frejlev og Sønderholm, lokale aktivitetshuse m.m. som er omdrejningspunkt for forenings- og idrætsliv.

Der arbejdes p.t. på at etablere et fælles idrætsanlæg mellem Svenstrup og Godthåb til erstatning for de eksisterende boldbaner i de 2 byer.

Trafik - veje og stier
Den trafikale hovedstruktur i sydvest-området består af motorvejen langs området sydøstlige kant, overordnede trafikveje og trafikveje. I byerne sondres mellem fordelingsveje og lokale boligveje.

I Sydvest-områdets er 2 vejreservationer:

• langs områdets nordøstlige kant - areal til en Vestvej
• areal til "Skipper Clements Vej - Godthåb" og "Skipper Clements Vej - Frejlev"

En væsentlig problemstilling i forhold til trafikstrukturen er den trafikerede Hobrovej gennem Svenstrup, der både trafikalt og visuelt er en barriere. Trafikbelastningen er 7.500-10.500 køretøjer pr. døgn og gennemsnitshastigheder på 53-62 km/t. Placeringen af den nye nærbanestation øst for Hobrovej ved Godthåbsvej giver byen et nyt knudepunkt, og den vil også øge krydsningsbehovet på Hobrovej. Der er behov for at se nærmere på vejens udformning og udseende samt mulighederne for at forbedre forholdene for den krydsende trafik.

I øjeblikket er kommunen i gang med at udarbejde en revideret stiplan både for rekreative stier og cykelstier. Cykelstiplanen forventes offentliggjort medio december 2002 og planen for de rekreative stier primo 2003.

Målet er, at det rekreative stinet i byerne og det åbne land skal bindes sammen. Fx. skal den nedlagte jernbane fra Svenstrup til Nibe - forbi Hammerværket - sikres og bindes sammen med stinettet i Østerådalen. Tilsvarende bør tilgængeligheden til Limfjorden forbedres.

Kollektiv trafik
Trafikstrukturen i sydvest-området er i dag bygget op om bybuslinier og regionale busruter.

Gennem Sydvest-området kører p.t. bybus nr. 10 (Godthåb/Svenstrup-Aalborg) og oplandslinie 38 (Klitgård-Nørholm-Restrup Enge-Aalborg).

Af regionale ruter gennem området kører: 102 (Aalborg-Byrsted), 50/100/150 (Aalborg-Nibe) ad Nibevej, 950X (Aalborg-Rønbjerg) ad Ny Nibevej og 3 Hobrovej regionalruter: 52 (Aalborg-Aalestrup), 53 (Aalborg-Hobro), og 104 (Aalborg-Ellidshøj-Solbjerg).

Sideløbende med denne kommuneplanrevision er udarbejdet en Kollektiv trafikplan, der fastlægger rejsetiden, frekvenser, gangafstande, stoppesteder m.m.

Samtidig arbejdes på at etablere en nærbane mellem Skørping og Lindholm. Som de første stationer kommer Lindholm Station (åbner december 2002) og Svenstrup Station (december 2003). I den forbindelse ændres den kollektive trafikforsyning, så der er koordinering mellem busser og tog i området.

Vandløb
I forbindelse med vandløbsvedligeholdelse skal naturværdier og der rekreative værdier søges indarbejdet. Det gælder fx Guldbækken, Hasseris Å og Østerå.

Teknisk forsyning
Afsnittet om teknisk forsyning er underinddelt i El- og gasforsyning, Vandforsyning, Varmeforsyning, Spildevand og Renovation.

El- og gasforsyning
Elforsyningsnettet i Sydvest-området drives og vedligeholdes af HEF Net A/S (Himmerlands Elforsyning Net A/S).

Vandforsyning
Drikkevandsforsyningen i Aalborg Kommune forestås af Aalborg Kommune, Vandforsyningen (ca. 60 %) og 53 private, almene vandværker. I landområdet findes der ca. 1.200 ejendomme, der forsynes fra egen boring eller brønd.

Vandværkernes forsyningsområder er fastlagt i Vandforsyningsplanen for Aalborg Kommune (af 1997 med tilhørende tillæg af 2000). Her er de 3 vandplansamarbejder mellem vandværkerne i Aalborg Kommune tillige beskrevet. Samarbejderne omfatter henholdsvis etablering af sikkerhedsforbindelser mellem vandværkerne, etablering af vandforsyning til ejendomme i det åbne land, samt forebyggende grundvandsbeskyttelse. Samarbejdsprojekterne finansieres af vandforbrugerne over vandprisen. Prioriteringen af projekterne fastlægges i Vandforsyningsplanen efter drøftelse med repræsentanter fra de private vandværker i det rådgivende Vandplanudvalg.

Bysamfundene i Sydvest-området forsynes fra Aalborg Kommune, Vandforsyningens anlæg i Drastrup og Svenstrup (Flødal) samt fra private, almene værker i Svenstrup, Godthåb, Frejlev, Sønderholm, Nørholm, Drastrup, St. Restrup og Restrup-Nørholm Enge.

I Sydvest-området ligger Drastrup-området, der er et af 3 store vandindvindingsområder for Aalborg by. I 2002 blev der indvundet ca. 2,1 mio. m³ vand, svarende til 28 % af forbruget under den kommunale vandforsyning. Drastrup-kildepladsen forsyner ca. 30.000 forbrugere med rent drikkevand. Med baggrund i faldende kvalitet i grundvandet og et ønske om også i fremtiden at sikre rent og urenset drikkevand igangsatte Aalborg Kommune et projekt for at beskytte grundvandet. Projektet bygger på en bæredygtig arealanvendelse i grundvandsområderne med bl.a. skov, overdrev, miljøvenlig landbrug, fritidslandskab, og forbud mod nye forureningskilder. Årsagerne til grundvandsforurening søges fjernet, d.v.s. omlægning af konventionelt landbrug, fjernelse af affaldsdepoter og andre eksisterende forureningskilder og gennemførelse af Giftfri By-projekter som i Frejlev og Drastrup. Se mere herom på "www.aalborgkommune.dk/drastrup".

Varmeforsyning
Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen er den største leverandør af fjernvarme i kommunen. Herudover er der 5 andre selvstændige fjernvarmeforsyningsselskaber: Nørresundby Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. og 4 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker i Sønderholm, Ellidshøj-Ferslev, Vaarst-Fjellerad og Tylstrup, hvoraf de 3 første er såkaldte barmarksværker.

Hovedparten af den fjernvarme, som Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen leverer, produceres af hhv. Elsam A/S ? Nordjyllandsværket, Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord. Varmen fra Nordjyllandsværket er kulbaseret, mens varmen fra Aalborg Portland A/S er overskudsvarme fra cementproduktionen, og varmen fra I/S Reno-Nord stammer fra affaldsforbrænding. Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen har i 2002 overtaget det decentrale kraftvarmeværk i Langholt og i 2003 det decentrale kraftvarmeværk i Grindsted-Uggerhalne.

I Sydvest-området forsynes Svenstrup, Frejlev, Godthåb og Drastrup med fjernvarme fra Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, mens Sønderholm forsynes med fjernvarme fra det naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværk i byen. I den øvrige del af området sker opvarmningen med naturgas eller individuelle opvarmningsanlæg.

Spildevand
Byrådet vedtog d. 13. august 2001 en ny spildevandsplan for Aalborg Kommune. Spildevandsplanen beskriver hvilke områder, der er kloakeret eller skal kloakeres. Planen beskriver også, hvordan spildevandet samles, renses og udledes.

Spildevandsplanen er det juridiske grundlag, der giver kommunen ret til at kræve private ejendomme tilsluttet offentlig kloak, at kræve ændringer i kloakeringen og at ekspropriere til nye anlæg.

Næsten alt spildevand fra Sydvest-området ledes til Renseanlæg Vest, der er et avanceret mekanisk-biologisk-kemisk renseanlæg. Når spildevandet er renset ledes det ud i Limfjorden.

Renovation
I år 2000 vedtog Byrådet en ny kommunal affaldsplan (link), der gælder i perioden 2000-2012. Planen er i januar 2003 revideret mht. bestemmelserne om fremtidig kildesortering af organisk affald hos såvel erhverv som private husstande. Planens overordnede mål er, at genanvende så meget affald som muligt i stedet for deponering eller afbrænding, men også at sikre en effektiv bortskaffelse af det affald der ikke kan genanvendes. Affaldsplanen kan således betragtes som en positiv og naturlig fortsættelse af Aalborg Kommunes arbejde for at skabe en bæredygtig udvikling på affaldsområdet.

Den prioriterede indsats for affaldshåndtering i Aalborg Kommune følger det "behandlingshierarki", der er opstillet i såvel EU's affaldsrammedirektiv, som i affaldsbekendtgørelsen. Hierarkiet er som følger:

1. Affaldsforebyggelse
2. Genanvendelse
3. Forbrænding med energiudnyttelse
4. Deponering

Farligt affald, som olie- og kemikalieaffald, klinisk risikoaffald m.m. indgår ikke i prioriteringen. Disse fraktioner holdes adskilt fra de øvrige affaldsfraktioner og kræver særlig behandling.

Planens indflydelse på Aalborg Kommunes miljømål er vurderet. Planen er ikke vurderet i forhold til regionale og nationale mål. For hver enkelt kommuneplanramme er det vurderet, om ændringerne har positiv eller negativ indflydelse på målene.

Samlet påvirker kommuneplanen for sydvest-området følgende miljømål:

• Grønne kiler: Der skal være gode vilkår for naturen både i bolig- og erhvervsområder, langs vejene, i de rekreative områder og i det åbne land. De grønne kiler og forbindelser skal fungere som spredningskorridorer for planter og dyr.
  Rammerne for Drastrup Kilen forøget og der er opnået en forbedret sammenhæng ved Frejlev. Der er ved Guldbækken sket en udvidelse af rammen.
• Stier: Det skal være muligt at færdes mellem de grønne områder via et sammenhængende stinet.
  Ved Sønderholm er der planlagt en ny sti mellem byen og Sønderskoven. Der er ikke planlagt nedlæggelse af eksisterende stier.
• Særlige drikkevandsinteresser: Drikkevandet skal komme fra rent grundvand og vandkvaliteten skal sikres ved bedst mulig placering og beskyttelse af indvindingsanlæggene.
  I Godthåb ligger planlagte udvidelser af eksisterende boligområder ved Tostrupvej og Guldbækken indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). Tidligere har kommuneplanen rummet langs større udbygningsområder ved Godthåb der også lå i OSD-områder. Disse områder er nu udtaget af planen, og samlet er der mindre areal planlagt til byudvikling i den nye plan.
• Skovarealet skal fordobles fra 6% til 12%.
  I landområdet udlægges der nyt areal til skovrejsning ved Hasseris Skov. Planen omfatter ikke inddragelse af eksisterende skov til andet formål.
• For at sikre, at erhvervsområderne får en hensigtsmæssig placering, afgrænsning og struktur  opdeles de i 5 kategorier med hver sin egnethed til at indeholde forskellige virksomhedstyper. De enkelte kategorier har anbefalede minimumsafstande til boliger og andre forureningsfølsomme anvendelser.
  Ved Flødalen er anvendelsen af erhvervsområdet ændret, så der er bedre overensstemmelse mellem virksomhedernes miljøbelastning og afstanden til boligområdet nord for Runesvinget.
  I Frejlev er det tidligere boligområde langs Nibevej opdelt i et centerområde omkring Nibevej og 2 boligområder syd og nord herfor. I boligområderne kan der nu kun etableres erhverv, der ikke belaster omgivelserne og med opdelingen er der opnået bedre overensstemmelse med de anbefalede minimumsafstandene til boliger.
• Energi: Ca. 10 % af elforbruget i Aalborg Kommune skal produceres af vindkraft. Dette mål er nået.
  I de tidligere planer var der for en række landområder mulighed for at placere vindmøller . Disse muligheder er med den nye plan fjernet, så der kun kan placeres vindmøller i de 2 vindmølleparker ved Restrup Enge og Nyrup.
• Byarealet skal udnyttes bedre: Generelt skal der planlægges efter at opnå højere bebyggelsestæthed  og større blanding af byfunktioner, så arealforbruget mindskes, og man opnår en bedre udnyttelse af infrastrukturen.
  I en stor del af planens boligområder er den tilladte bebyggelsesprocent øget og der er blevet mulighed for at placere mindre miljøvenlige erhvervsvirksomheder i boligområderne.
• Markedsdækningen i Fjernvarmeforsyningens område skal være 95 % i 2001 og 98 % i 2011.
  En række områder der ikke tidligere ikke havde bestemmelse om varmeforsyning eller betinget fjernvarmepligt har i den nye plan fået fjernvarmepligt.
• Det skal være muligt at færdes i et sammenhængende net af grønne områder og rekreative stier i hele kommunen.
  På de steder, hvor der er sket forbedringer af de grønne kiler, er der sket tilsvarende ændringer af den grønne sammenhæng. Herudover rummer planen forbedring af rekreative områder der ikke er en del af de grønne kiler i Godthåb og i Sønderholm.