Redegørelse tillæg 6.004, Aalborg Golf Klub |
Tillægget vedrører kommuneplanens rammeområde 6.6.R2 (Golfbanen), 6.6.N2 (Klitgårdskilen) og 6.6.N3 (Hasseris Skov mv.).
Afgrænsning af kommuneplantillæg nr. 6.004 i forhold til gældende kommuneplan.
Kommuneplantillægget skal sikre, at der er den fornødne overensstemmelse mellem kommuneplanen og et aktuelt projekt for udvidelse af Aalborg Golf Klubs aktiviteter. Projektet er nærmere beskrevet i lokalplan 01-028, Aalborg Golf Klub, som offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget.
Den planlagte udvidelse af golfbanen, ligger inden for rammeområde 6.6.N2 (Klitgårdskilen) og 6.6.N3 (Hasseris Skov mv.). Derfor ændres rammeområdeafgrænsningerne, så hele det fremtidige golfanlæg samles inden for område 6.6.R2 (Golfbanen). Samtidig suppleres anvendelsesbestemmelserne, så der bliver mulighed for at indrette indtil 2 boliger, butik på max. 200 m², overnatningsfacilitetet med max. 10 sengepladser samt tekniske anlæg.
|
14-06-2004
|
|