Miljørapport for Byudviklingsplan for Skalborg

Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny Byudviklingsplan for Skalborg. Da Byudviklingsplanen klarlægger visionerne for den fremtidige arealanvendelse i Skalborg og danner ramme for fremtidige projekter skal den miljøvurderes jf. §3 stk. 1.

Hovedgreb (3)

I forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten er der blevet foretaget en afgrænsning af de vurderede miljøforhold (også kaldet en ’scoping’).  Da det vurderes at byudviklingsplanen for Skalborg ikke i sig selv repræsenterer en væsentlig miljøpåvirkning, er miljørapporten afgrænset til at omhandle de udfordringer og kumulative problemstillinger, som byudviklingsplanen vil bidrage til, samt de valg der ligger til grund for principperne i planen. De udvalgte temaer er:

  1. Byliv
  2. Trafik
  3. Klimatilpasning
  4. Grønne kvaliteter

Skalborg er en kompleks bydel. Den ligger uden for den definerede vækstakse, men der er meget stor interesse for at investere i bydelen. Det er også på mange måder en ’skjult’ bydel, da selv mange Aalborgensere ikke differentierer mellem Skalborg og City Syd. I Skalborg er der et konstant pres på at udfordre kommuneplanens rammeområder - i nogle tilfælde er planrammerne utidssvarende, i andre mangler der en samlet helhed og vision for bydelen som det konkrete projekt kan sættes I forhold til.

De seneste år er der sket en stigning i antallet af forespørgsler om boligprojekter frem for erhvervsprojekter, der tidligere var dominerende, mens der langs de store veje, hvor synligheden er høj, er flere forespørgsler om detailhandelsudvikling. Størstedelen af forespørgslerne kan ikke rummes inden for det eksisterede plangrundlag, og målet med byudviklingsplanen er derfor at skabe en helhedsorienteret revision af planrammerne for bydelen.

Byudviklingsplanen sætter fokus på Bydelen som forstad til Aalborg, med kvalitet for de borgere, der bor dér. Formålet er at skabe rammerne for en strategisk byomdannelse, styrke bydelens sammenhængskraft og identitet samt opgradere det eksisterende plangrundlag. I forhold til udviklingen af planen har de følgende temaer været inddraget og vægtet i forhold til både interne (bydelens) og eksterne (Aalborg/City Syd) interesser.

Ændringer i forhold til gældende planlægning

Byudviklingsplanen er udarbejdet som et kommuneplantillæg, der medfører en række ændringer af det gældende plangrundlag på både by-, retningslinie- og rammeniveau i form af:

Ny Bydelsbeskrivelse:

  • Den nye Byudviklingsplan for Skalborg erstatter den tidligere bybeskrivelse for Skalborg i kommuneplanen.
  • Endvidere er illustrationsplanen tilpasset indholdet i den nye Byudviklingsplan

Ændringer i Kommuneplanrammer:

  • Opdatering af kommuneplanrammerne i overensstemmelse med planens principper.
  • Derudover er der foretaget mindre justeringer og redaktionelle ændringer i flere kommuneplanrammer, som et servicetjek af plangrundlaget.

Ændringer Retningslinjer:

  • Justeringer og konsekvensrettelser

Læs nærmere om ændringerne i Redegørelsen til Byudviklingsplanen for Skalborg.

Fold ind/ud Ikke teknisk resume

Redegørelse for arbejdet med Miljøvurderingens fokusområder:

Overordnet vurderes at planen bidrager positivt til byudviklingen, i kraft af de til- og fravalg der er foretaget gennem processen ifht. byliv, mobilitet, grønne sammenhænge og byomdannelse frem for udlægning af nye arelaer til byformål.

Trafikken gennem Skalborg er en præmis. Vejene gennem bydelen er nogle af de mest trafikerede veje i Aalborg, og fremkommeligheden er vægtet højt. De trafikale udfordringer udspringer mere af lokaliseringen af City Syd og placeringen langs Hobrovej, Aalborgs primære indfaldsvej fra syd end lokale faktorer. Løsningen på de trafikale udfordringer er derfor af overordnet strategisk karakter og behandles som følge heraf ikke i byudviklingsplanen, der i dét perspektiv fastholder et mere ”lokalt” fokus. I stedet fokuserer byudviklingsplanen på interne forbindelser og peger på muligheder for nedbrydning af nogle af infrastrukturelle barrierer, hvilket vurderes at have en positiv indflydelse på styrkelse af sammenhænge og forbedring af forholdene for bløde trafikanter.

Overordnet set bidrager udviklingsplanen positivt til borgernes levevilkår. Omdannelsen af erhvervsområder til boligformål understøtter visionen om at sammenbinde bydelens boligkvarterer. Dog bør støjafskærmning være et centralt fokus i lokalplanprocesserne til de nyere boligområder, idet der kan forventes konflikter mellem nye borgere og det aktive erhverv i og omkring især Hjortevejskvarteret.

Dele af Skalborg er i risikozonen for at blive påvirket af klimaforandringerne. Derfor bør der være fokus på lokal afledning af regnvand (LAR) og frigørelse af grønne arealer til skybrudssikring i de kommende lokal- og handleplaner. Dette har et strategisk fokus i hele Aalborg Kommune.

Byudviklingsplanen fastlægger et ”bycenter” på Skalborg Bakke, dér hvor der i forvejen findes en fortætning af hverdagsfunktioner. Bycentret består både af et handels- og et aktivitetsknudepunkt, som omdrejningspunkt for hverdagslivet. Dermed giver planen en stærk pejling på at Skalborgs detailhandelsudvikling, indgår i en strategi om styrkelse af byliv, fremfor som enkeltbutikker, fordelt langs det overordnede vejnet, i tråd med Fysisk Vision 2025, hvor detailhandel anses som vigtige drivere for byliv. Samtidigt lægges der op til at de samarbejder, der allerede findes i foreningslivet, skal styrkes og udvikles med nye aktører og initiativer Det vurderes positivt at sirke udviklingsrammer for den eksisterende centerdannelse, fremfor enkeltstående butikker, der ricikerer at udvande områdets potentiale for byliv.

Området ved Skalborg Baner udpeges som grønt omdrejningspunkt, hvilket er med til at understøtte bycenterets funktioner – et af Byudviklingsplanens vigtigste mål.

I planen lægges der vægt på at tydeliggøre den grønne forbindelse mellem Østeråkilen og Drastrupkilen via Skalborg baner og Letvadvej. Denne forbindelse markerer bakkefoden, hvilket er et væsentligt element i Aalborgs specifikke topografi.

De eksisterende nærrekreative grønne arealer sikres og deres integration med omgivelserne fremmes. Området ved Lerkenfeltvej bliver fastlagt som rekreativt område i kommuneplanen. Desuden udpeges kanten af Coop Centralager Skalborg og erhvervsarealet mod nord som grønne interesseområder, hvilket vurderes positivt.

Planen arbejder derudover med forbedringen af stiforbindelser, herunder til de grønne arealer og med tiltag, der kan bidrage til at indfaldsvejene fremtræder grønnere, herunder grønne forarealer.

I gennemgangen af Miljørapportens fokusområder beskrives og evalueres mulige alternativer.

Beskrivelsen af alternativerne til den ønskede byudvikling i Skalborg fremgår løbende under redegørelserne for Miljørapportens fokusområder. Alternativerne ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen med baggrund i rapportens fokusområder. Alternativerne fremgår konkret som potentielle udviklingsprojekter, der er fravalgt på grund af negativ påvirkning af én eller flere af miljørapportens fokusområder.

Miljørapportens fokusområder har med andre ord haft stor indflydelse på de valg og fravalg, der foretaget i processen. De positive vinkler inden for fokusområderne er overvejende tilgodeset i de valg, der nu er indarbejdet i forslag til kommuneplantillæg for Byudviklingsplanen for Skalborg. Det vurderes derfor, at den sandsynlige konsekvens af Byudviklingsplanen er, at den kun har begrænset indvirkning på miljøet.

 
Fold ind/ud Vurdering af Miljørapportens fokusområder

I forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten er der blevet foretaget en afgrænsning af de vurderede miljøforhold (også kaldet en ’scoping’).  Da det vurderes at byudviklingsplanen for Skalborg ikke i sig selv repræsenterer en væsentlig miljøpåvirkning, tager miljørapporten afgrænset til at omhandle de udfordringer og kumulative problemstillinger, som byudviklingsplanen vil bidrage til. De udvalgte temaer er:

  1. Byliv
  2. Trafik
  3. Klimatilpasning
  4. Grønne kvaliteter

1.Byliv

Skalborg har en svag identitet og er fragmenteret. Bydelens borgere efterspørger en bedre bydel med større sammenhængskraft. Omvendt har bydelen også et aktivt erhvervsliv, der ønskes bevaret.

Borgernes levevilkår
Byudviklingsplanen har i høj grad borgerne i centrum. Planen tager udgangspunkt i det ’gode hverdagsliv’, hvor Skalborgs borgere kan have en større identitetsfølelse og nyde godt af at bo i en bydel med mødesteder, fællesskaber, grønne områder og bymæssige funktioner. Således vil planen målsætning overordnet set bidrage positivt til borgernes levevilkår.

I det følgende gennemgås en række konkrete projektforespørgsler, der beskriver nogle af de problematikker og perspektiver, der aktivt har indgået i arbejdet med byudviklingsplanen som grundlag for et bevidst til- og fravalg i forhold til byudviklingsplanen. Projektforespørgslerne har skabt grundlag for en nuanceret dialog med borgere, erhvervsliv og developere, der derigennem har haft mulighed for at påvirke og komme med indspark til byudviklingsplanen.

Vilkår for boligudvikling

De seneste år er der sket en stigning i antallet af forespørgsler om boligprojekter frem for erhvervs- og detailhandelsprojekter, der tidligere var dominerende. Projekterne har bidraget aktivt til byudviklingsplanens fokus på byomdannelse kontra byudvikling.

Alternativ 1 - Byomdannelse

Der har været flere projektforespørgsler om omdannelse af centrale områder udlagt til erhvervsformål til boligformål. Projekterne tydeliggør at Skalborg har en overflod af erhvervsarealer, idét der mangler aktører til at kunne udfylde erhvervsmål inden for nuværende anvendelseskategorier samtidigt med der opleves stor efterspørgsel på rumlighed til boligudvikling. Samtidigt har områderne i praksis fungeret som barrierer mellem boligkvarterene hvormed de har bidraget til bydelens fragmentering. Selvom områderne får ny anvendelse er der fortsat en række områder, langs indfaldsvejene og i periferien af bydelen, der sikrer en ledig kapacitet til erhvervsudvikling. Det er dog en forudsætning at den følgende lokalplanlægning aktivt indarbejder sammenhænge til bydelens øvrige boligkvarterer og at der tages særlige støjmæssige foranstaltninger i forhold til erhverv og trafik.

På Coop’s foranledning har der i forbindelse med en planlagt udfasning af Coop's Centralvarelager i Skalborg (Coop grunden) været en drøftelse om fremtidige anvendelsesmuligheder af arealet i relation til udarbejdelsen af byudviklingsplanen. På den baggrund er arbejdet med en deling af arealet. Den ene del omfatter området ud mod Hobrovej, hvis anvendelse forbliver uændret, mens det bagvedliggende område foreslås udlagt til tæt-lavt boligbyggeri.

Omdannelsen af Coop grunden vurderes positivt idét, det understøtter centeret, og er med til at mindske afstanden fra Hjortevejskvarteret til den øvrige bydel. Dermed understøttes ambitionen om i højere grad at sammenbinde bydelens boligenklaver.

For området langs Hobrovej er fremtidsplanerne for Coop grunden udslagsgivende for den ændrede anvendelse ved Gartnervej, hvor der kan stilles spørgsmål ved det langsigtede behov for at en erhvervsbræmme som overgangszone mellem boliger og erhverv, såfremt lokalplanen sikrer at nye boliger til fulde skærmes for miljøgener fra naboerhvervene. Forudsætninger for boliger på arealet er derfor at bebyggelsens facade støjsikres og at den placeres tæt på skel mod erhvervsområdet og i en højde som afskærmer støjen fra virksomhederne således at bebyggelsen i praksis vil virke støjreducerende i forhold til de eksisterende boliger syd for Gartnervej, hvilket vurderes positivt. Aalborg Kommune har stillet som krav til bygherre at den ændrede anvendelse ikke må tillægge de tilstødende erhverv gener eller begrænsninger fremadrettet i forhold til de gældende rammer for erhvervsområdet og skal løses i lokalplanlægningen. Desuden skal projektet fremtidssikres, således at bebyggelsen ikke må lægges sig som en barriere og facadeudtrykket skal også på nordsiden have en arkitektonisk kvalitet. Det vurderes positivt at byudviklingsplanen understøtter nedbrydelse af barrierer i takt med en evt. omdannelse af området.

I den norlige del af Digterkvarteret findes ligeledes projektforespørgsler om byomdannelse fra erhverv til boligformål. Her ses positivt på ændring af rammerne for dels at imødegå en udvikling af arealerne samt skabe forudsætningen for en udvikling der kan komme området til gode. Hjørnegrunden hvor der i dag er kontorbyggeri på korte lejemål, har vist sig svært at leje ud. Syd for grunden har ejer tilkøbt en gammel grusgrav som indgår i det samlede projekt med nyt boligbyggeri og grønne områder. Projektet går således ud på at konvertere det eksisterende erhvervsområde til et nyt blandet bolig- og erhvervsområde. Projektet vil supplere Skalborgs eksisterende boligudbud og muliggøre en realisering af visionen om at krydset Hobrovej-Indkildevej markeres som et ”byarkitektonisk knudepunkt”. Der er fra kommunens side stillet krav til boligkvalitet, at området tænkes i en helhed, samt krav om særlig støjisolering og indretning af boligerne med soverum mod gårdsiden. For at opfylde støjkravene til de udendørs opholdsarealer, skal der arbejdes særligt med hvordan de kan placeres og udformes. Krydset Hobrovej/Ny Nibevej udgør et stort trafikrum, og et vigtigt ankomstpunkt til Aalborg. Den synlige placering stiller derfor også krav til en arkitektur, der spiller sammen med rummet således facaden i kombination med grønne forarealer fremstår levende, og ikke udgør en død facade eller ’bagside’. Derfor skal der i den kommende planlægning rettes et særligt fokus på både at sikre opholds- og boligkvaliteten samt forholdet til den synlige placering.

Alternativ 2 - Byudvikling

Der har været flere projektforespørgsler om byudvikling i randen af bydelen, som en udvidelse af byzonen. Projekterne er funderet i tilgængeligheden til det overordnede vejnet samt en efterspørgsel på tæt-lav boligbyggeri. De pågældende områder kan potentielt markere byens afrunding mod landskabet, og de grønne kiler. Efter beslutningen om en 3. Limfjordsforbindelse skal ligge vest om Aalborg kan områderne dog have særlig strategisk betydning, da det vil ligge tæt på afkørsel samt linjeføringen af en vestforbindelse, men på nuværende tidspunkt er det ikke noget der vurderes at bidrage til bydelens udvikling og kunne afhjælpe de strukturelle udfordringer med fragmenteret byudvikling. Der er således ingen planmæssige argumenter der taler for at udvide Skalborg mod syd og vest, fremfor at fortætte mere centrale områder. Derfor forbliver områdernes anvendelsesramme uændret, og i stedet udnyttes mulighederne for at omdanne og fortætte den eksisterende bydel andre steder. Det vurderes positivt for befolkningens levevilkår at byudviklingsplanen arbejder med at modvirke bydelens historisk fragmenterede og spredte udvikling.

Erhvervslivets vilkår

På den ene side bidrager udviklingsplanen til Skalborgs erhvervsliv ved etablering af et såkaldt ”bycenter” på Hobrovej. På den anden side har planen i høj grad borgerne i fokus, idet Skalborg skal være mere end bare City Syd.  I Hjortevejskvarteret omdannes en række erhvervsområder til boligområder, og dette kan have indflydelse på det tilbageværende erhvervs driftsforhold, idet erhvervet herved bliver pålagt at overholde nye, skærpede støjkrav ved skel. Dette ville kunne skabe konflikter i erhvervsområderne, der støder op imod de udvidede kommuneplanrammer for Hjortevej (3.6.B2) og Dallvej (3.6.B6). På dyrskuearealet langs Dallvej indskrænkes erhvervsrammen. Dels for at bevare indkig til dyrskuearealet og oplevelsen af arealet som en del af dyrskuearealet. Samtidigt synliggøres den grønne kile, der strækker sig ind i Skalborg og styrker forbindelsen til Drastrupkilen, langs bakkefoden. Derudover spiller fremtids perspektiverne for Coop arealet ligeledes ind, og det er således ikke ønskeligt med en øst/vest erhvervsbræmme her, der kan lægge sig som en kile og afskærme de sydlige boligkvarterer fra Dyrskuearealet og centret.

Forholdet mellem erhvervsstøj og etablering af nye boliger bør være et designkriterie i de kommende lokalplanprocesser. Såfremt der er et politisk ønske om at binde Hjortevejskvarteret bedre sammen med resten af Skalborg (herunder Stationsmesterkvarteret og Digterkvarteret), og såfremt de erhvervsrelaterede miljøpåvirkninger kan løses vurderes det positivt at etablere et sammenhængende boligkvarter, der ikke er brudt af aktive erhvervsområder.

Vilkår for detailhandel

Generelt anses butikker som værende vigtige drivere i skabelsen af attraktive byområder og skal fra et planmæssigt perspektiv bruges strategisk til at skabe gode bymiljøer. Her er strækninger langs indfaldsveje ofte problematiske, da der ofte er stor investeringslyst for etablering af butikker, dog ofte med fokus på den gennemkørende (bil) trafik.

Planjuridisk er nærheden til eksisterende centre, en begrænsning idét de forhindrer etablering af ’enkeltstående butikker’. I henhold til eksisterende detailhandelsbestemmelser i Planloven skal butikker placeres i en afgrænset bymidte eller et afgrænset bydelscenter, lokalcenter eller aflastningscenter (City Syd).

Det med gældende planlovgivning således ikke muligt at placere butikker langs Hobrovej og Nibevej, da det vil opfattes som en utilsigtet udvidelse af Aflastningscenteret City Syd. Et evt projekt vil blive mødt med veto fra staten.

Alternativ 3 - Enkeltstående butikker

By- og Landskabsforvaltningen har primo 2016 haft en drøftelse vedrørende etablering af dagligvarebutikker i Skalborg uden for de eksisterende centre, idét det har været et tilbagevendende tema under arbejdet med byudviklingsplanen. Drøftelsen udsprang af en konkret projektanmodning om detailhandelsbutik på hjørnet af Hobrovej/Nibevej, men perspektivet er generelt. Det vurderes at enkeltstående butikker generelt vil have en negativ påvirkning af lokale forhold idét de vil generere megen trafik, forstærke fragmenteringen af bydelen og være i strid med plan- og detailhandelslovgivningen. Den pågældende anmodning blev således afvist på baggrund af byplanfaglige, planjuridiske og trafikale faktorer.

Alternativ 4 – lokalcenter på Skalborg Bakke
På Skalborg bakke ligger dét, der kommer tættest på at være et fungerende lokalcenter for Skalborg. I den eksisterende kommuneplanramme (3.6D1 Hobrovej) står sågar at:

’’Målet er at udvikle området som ”lokalt” service- og butiksområde for omkringliggende boligbebyggelser. Der lægges vægt på at bevare kultursporene fra Skalborgs oprindelige bebyggelser og på at forskønne Hobrovej som grøn indfaldsvej. Bebyggelse skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed. Pga. områdets betydning for omkringliggende boliger er det hensigten at kvalificere de udendørs opholdsarealer, så der skabes basis for egentlige samlingssteder, torveaktiviteter mv. ”

Området har blot ikke planmæssigt status af lokalcenter. Det har medført at størstedelen af de eksisterede butikker og erhverv ligger i gamle utidssvarende ejendomme, der på grund af detailhandelslovgivningen samt en manglende samlet vision for området, ikke har været mulige at redefinere og dermed ændre funktionerne og butiksstrukturen i området. Området er vurderet til at have et samlet butiksareal på ca. 1500m2, der ikke har været udviklet i en længere årrække. Formelt er området klemt af detailhandelsbestemmelserne, da de ligger for tæt på hhv. bydelscentret Indkildevej og aflastningscentret City Syd. I praksis betyder det at en hvilken som helst ændring af butikker, udvidelse eller flytning, kræver et ændret plangrundlag uanset hvor fornuftigt det måtte være. En opgradering og udvikling af området som lokalt service- og butiksområde til områdets daglige forsyning forudsætter et ændret plangrundlag, der længe har været efterspurgt af blandt andre Aldi, der i dag har butik i området, samt borgere mfl – hvorfor dette er tema, der er indarbejdet i byudviklingsplanen. Det vurderes positivt at byudviklignsplanen opgraderer plangrundlaget til at stemme overens med intentionerne i tidligere planlægning og gældende lovgivning.

Området ligger i en del af Skalborgs historiske center og en opgradering af plangrundlaget til lokalcenter vil både imødekomme de oprindelige intentioner samt understøtte visionen om at Skalborg skal udvikle sig som en selvstændig bydel. Endelig vil det synliggøre hvor i bydelen, der strategisk ønskes at skabe mulighed for etablering af butikker og hvor de samtidigt vil kunne skabe synergi som vigtigt mødested og omdrejningspunkt i hverdagen, med fokus på bløde trafikanter. Den kommende planlægning vil i detaljer skulle udfolde en helhedsplan for området i overensstemmelse med byudviklingsplanens principper om bløde trafikanter, parkering, adgangsveje, terrænmæssige forhold samt relationen til Hobrovej som grøn indfaldsvej.

Alternativer

Mellem alternativ 1 og 2 fravælges alternativ 2, idét det omdannelse og fortæetning vurderes at have positiv indflydelse på bydelens strukturelle udfordringer. Derudover vurderes der ikke at findes planmæssige argumenter der taler for at udvide Skalborg mod syd og vest, fremfor at fortætte mere centrale områder. Disse områders anvendelsesramme forbliver derfor uændret, og i stedet udnyttes mulighederne for at omdanne og fortætte den eksisterende bydel andre steder. Samtidigt vurderes alternativ 1 bedst at udnerstøtte Kommuneplanens hovedstruktur.

De nye boligområder er et supplement til det eksisterende boligudbud i form af tæt lav og etage byggeri, hvilket vurderes posivt, idét både der der stor efterspørgsel på netop denne tydpe bolig. Derudover retter byudviklingsplanen forkus på boligudvikling med ’det gode hverdagsliv’ for øje både i form af boligkvalitet men også i form af mobilitet og tilknytning til bydelen som helhed. Der er dog en række udfordringer omkring vejstøj, nærmere beskrevet under trafik, der skal håndteres i den kommende planlægning.

Samspillet mellem bolig og erhverv
Såfremt byudviklingsplanen ikke bliver vedtaget (også kaldet 0-alternativet), ville den nuværende situation for bolig og erhverv ikke ændre sig væsentligt. Skalborg ville forblive ”bydelen omkring City Syd” og derved på sigt lide under at mangle en by-identitet samt fysisk sammenhængskraft. Det er vurderet, at omdannelsen af erhvervsområder til boligområder i forbindelse med kommuneplantillægget for Byudviklingsplanen for Skalborg ikke påvirker de miljø- og samfundsmæssige interesser i væsentlig grad. Såfremt der ikke skabes nye rammer for udvikling forventes at arealerne vil ligge ubrugte hen som følge af manglen på aktører og investeringslyst, hvilket vil have negativ indflydelse på bydelen. Omvendt ville der være mere plads og bedre rammevilkår for erhvervslivet i Hjortevejskvarteret. På positiv-siden vil Byudviklingsplanen betyde en omdannelse af coop arealet til boligområde, hvilket er mindre miljøbelastende end den aktuelle anvendelse.

Løsningen skaber potentielt mulige konflikter mellem eksisterende erhverv og nye boligudlæg. Specielt boligerne i Hjortevejskvarteret er kritiske, idet de ligger tæt på aktive erhvervsområder og er klemt inde mellem Hobrovej mod øst og jernbanen mod vest.

Som der i det følgende vil blive redegjort for i afsnittet ”TRAFIK”, vil udviklingsplanen sandsynligvis øge trafiksikkerheden og sænke trafikmængden på Hobrovej. Det er kritisk at have for øje i de kommende lokalplan-processer, at de nye boligområder designes på en sådan måde, at diverse støjkilder og transportrelaterede barrierer ikke påvirker hverdagslivet i de nye byområder uhensigtsmæssigt.

Byliv og detailhandel
Såfremt byudviklingsplanen ikke udpeger en klar retning og skaber rammer for til- og fravalg af detailhandel (også kaldet 0-alternativet), ville den nuværende situation ikke ændre sig væsentligt. Der vil fortsat komme forespørgsler om enkeltstående butikker (alternativ 1), udfordring af de planmæssige rammer, samt en ”utilsigtet” udvidelse af City Syd alt imens centerdannelsen på Skalborg Bakke vil forslumme yderligere og med tiden udvande de understøttende hverdagsfunktioner, med negativ indflydelse på befolkningens levevilkår. Alternativ 2, med et handelsknudepunkt på Skalborg bakke vurderes at påvirke bydelen positivt. Området skal styrkes og udvikles i tæt samspil med aktivitetsknudepunktet ved Agri Nord idrætscenter og dyrskuearealet (beskrevet under temaet Grønne Kvaliteter) og skabe fundamentet for daglige møder i bydelen, med tilgængelige og attraktive hverdagsfunktioner som omdrejningspunkt.

Skalborg _MV Center

2. Trafik

Byudviklingsplanens ændringer af kommuneplanrammerne, hovedsageligt fra erhverv til bolig og til blandet bolig og erhverv vil påvirke trafikken i Skalborg – både i forhold til mængde og sammensætning. Reduktionen i erhvervsområder medfører mindskede tung trafik i Skalborg og mindskede trafikmængder. Den eksisterende ramme 3.6.H4 Hobrovej Øst, zone b, der omdannes til ramme 3.6.B6 Dallvej, kan f.eks. anvendes til bl.a. benzinsalg og transport virksomheder, der begge generer mere trafik end i den nye rammes anvendelser.


På den anden side, vil byudviklingsplanens ændring i fordelingen mellem boliger og erhverv, facilitere en efterspørgsel, der ikke i samme grad er tilstede inden for de gældende rammer, og dermed medføre en mere ekstensiv udnyttelse af de nye rammer. I så fald kan byudviklingsplanen medføre at de faktiske trafikmængder til og i Skalborg stiger.  

Fremkommelighed

I spidstimerne er trængslen kritisk på Hobrovej. Ny udvikling, både inden for de gældende og ny rammer bidrager til at forværre problemstillingen. En række tiltag kan med virke til at afværge.
Byudviklingsplanens ændring af vejadgangen til ramme 3.6.B6 Dallvej, til Dallvej, fra en ureguleret overkørsel til Hobrovej, bidrager positivt til fremkommeligheden på Hobrovej.

En prioriteret busbane i sydlig retning, i krydset Hobrovej/Ny Nibevej anlægges i 2016. Nordjyske Jernbaners overtagelse af regionaltogdriften, medfører en bedre togbetjening af Skalborg Station.

Folketinget har besluttet at linjeføring for en 3. Limfjordsforbindelse skal gå over Egholm. Realisering af projektet vil aflaste Hobrovej. En etape, der enten forbinder E45, ved Dall Kirke til Hobrovej eller Ny Nibevej, vil ligeledes bidrage til aflastning af Skalborg Bakke.

Trafiksikkerhed

Tre kryds i Skalborg er i dag udpeget til sortpletter, Hobrovej/Johan Skjoldborgs Vej/Stationsmestervej, Hobrovej/Hjortevej/Vægten og Indkildevej/K. Christensens Vej/Otto Mønsteds Vej. I 2016 bliver der etableret afværge foranstaltninger i krydsene Hobrovej/Johan Skjoldborgs Vej/Stationsmestervej og Hobrovej/Hjortevej/Vægten.  
Byudviklingsplanen vurderes at bidrage positivt til trafiksikkerheden da forskydningen fra boliger til erhverv medfører mindre tung trafik i bydelen. Flytning af vejadgang til ramme 3.6.B6 Dallvej, til Dallvej vurderes også at bidrage positivt til trafiksikkerheden.

Barriereeffekter og tilgængelighed (bløde trafikanter og svage grupper)

Byudviklingplanens fokus på at sikre bedre interne forbindelser i bydelen vil forbedre tilgængeligheden. Banestien vil udgøre en attraktiv alternativ forbindelse til Hobrovej mellem Skalborg og Midtbyen og mellem Skalborg og Svenstrup. De store trafikmængder på Hobrovej udgør dog stadig en barriere for krydsene bløde trafikanter. Aflastning af Hobrovej, ved etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, vil øge muligheden for at opprioritere bløde trafikanter på tværs af Hobrovej.  

Alternativer

Byomdannelse vs. Byspredning (Alternativ 1 og 2)

Det vurderes at byudviklingens princip om byomdannelse mindsker transportbehovet, og medfører at en større del af den interne trafik i bydelen foregår ved ikke motoriseret transport i forhold til det fravalgte alternativ med byspredning. Dette skyldes at afstandene mellem funktioner øges ved byspredning sammenlignet med byomdannelse.

Enkeltstånde butikker langs Hobrovej/Nibevej vs. Lokalcenter ved Bisgårdsvej (Alternativ 3 og 4)

De store trafikmængder på Hobrovej medfører at ureguleret overkørsler til funktioner der generer meget trafik er problematiske. På den baggrund er placeringen af lokalcenter ved krydset Hobrovej/Nibevej fravalgt, da beregninger viser at det vil være problematisk i forhold til ventetider og kølængde at afvikle trafikken fra parkeringsplads og ud på Hobrovej. Trafiksikkerhedsmæssigt vurderes alternativet også uhensigtsmæssigt.

Det vurderes at trafik til og fra det valgte alternativ ved Bisgårdsvej afvikles mere hensigtsmæssigt, da trafikken mellem Hobrovej og lokalcenteret afvikles i det signalregulerede kryds Hobrovej/Stationsmestervej.

Alternativ rute mellem skole og idrætscenter 

På borgermøde i regi af byudviklingsplanen, blev der givet udtryk for at det var utrykt for børn at cykle langs Hobrovej. To alternative ruter mellem skolen og hallen er derfor vurderet i forhold til trafiksikkerhed. En rute der går langs Hobrovej – Stationsmestervej – Bisgårdsvej og en alternative rute bag om Hobrovej. Det vurderes at det er ruten langs Hobrovej der er den mest trafiksikre.

I den alternative rute er der en del ureguleret overkørsler (markeret med rød cirkel på kort). Dermed kan der let kan opstå konflikter mellem cyklister og svingende køretøjer. En del af overkørslerne i den alternative rute betjener et industriområde hvortil der kommer tung trafik. Dette gør problematikken vedr. risiko for svingulykker værre. Desuden fører en del af overkørslerne ind til større dagligvarebutikker som Menu og Lidl, hvilket generer mange svingende kørertøjer. Selvom der blev etableret en cykelbane vil dette ikke ændre på konflikten med svingende køretøjer.

På Hobrovej, i nordgående retning, er sidevejen mellem Ny Nibevej og Stationsmestervej lukket. I sydgående retning er der kun få ureguleret overkørsler. På denne strækning er der altså ingen eller få konflikter med svingende køretøjer. Krydsningen af Hobrovej forgår i signalreguleret kryds. Det anbefales at man køre til hallen fra Hobrovej og ind af Stationsmestervej – Bisgårdsvej – Dyreskuevej og ikke krydser Hobrovej ved fodgængerovergangen ved Nibevej. Derved undgår man overkørslerne ved Thøger Larsens Vej og Thomas Olsen Løkkes Vej.

Alternativ Rute (1)

3. Klimatilpasning

Dele af Skalborg er i risikozonen for at blive påvirket af klimaforandringernes øgede regnmængder og det dertilhørende højere grundvandsspejl. Nogle områder er i risikozonen for oversvømmelser, og der forefindes naturlig, ukloakerede lavninger i terrænet, hvor regnvand vil samle sig.

Det bør i de videre lokalplanprocesser sikres, at all beboelses- og vejarealer bliver anlagt i en kote, der er minimum 0,8 meter over det nuværende grundvandsspejl og minimum 2,5 meter over havoverfladen. Endvidere bør der tænkes lokal afledning og nedsivning af regnvand (LAR) ind i fremtidige lokal- og handleplaner, så mængden af afledt regnvand til kloaksystemet mindskes under ekstremregn. Sådanne initiativer kunne tænkes sammen med det øgede fokus på grønne arealer.

Hovedstrukturen Fysisk Vision 2025 nævner blandt andet området overfor IKEA (3.6.N3 Hobrovej) som potentielt byudviklingsområde som afrunding af byens kant.

Området ligger uden for eksisterende byzone og har dertil en række gældende bindinger og klimaudfordringer med blandt andet opstuvning af regnvand, hvilket er noget der skal håndteres i en evt. kommende planlægning. Desuden ligger en udvidelse af bydelen ikke i tråd men ambition om bæredygtig byudvikling og der skal således helt særlige argumenter til for at retfærdiggøre en udvidelse af byen på dette sted. Hvorfor det ikke er medtaget i byudviklingsplanen. I stedet arbejdes med fortætning og byomdannelse af mere centrale områder.

4. Grønne Kvaliteter

Der er generelt behov for at øge mængden af og sammenhængen mellem grønne områder i Aalborg Kommune, og i særdeleshed i Skalborg. Der rettes fokus mod, hvordan byudviklingsplanen bidrager til dette i forhold til:

Grønne kiler og forbindelser

Aalborg Kommunes Grøn-blå Struktur skaber sammenhæng og tilgængelighed i de grønne og blå kiler, bånd og forbindelser. Det vurderes positivt, at der i Byudviklingsplanen rettes fokus mod en bedre tilgængelighed til både Drastrupkilen og Østerådalen, som er væsentlige grønne elementer med høj landskabelig og økologisk værdi vest og øst for Skalborg. Endeligt er der fokus på at forbedre krydsningsmulighederne på tværs af jernbanen, der er dog ikke lagt op til at skabe flere krydsningsmuligheder. Der beskrives også i Kommuneplanrammerne, hvordan overgangen til det åbne land skal udformes, sådan der opstår en klar bykant med grønt præg mod de vestlig beliggende landområder.

Aalborg bys topografi
I Grøn-blå Struktur lægges der også vægt på at tydeliggøre Aalborg bys specifikke topografi med 3 bakker. Et af elementerne er bakkefoden af Hasseris-Skalborg Bakken, som bør fremhæves mere tydeligt i Skalborg. Med Byudviklingsplanen bliver der fastlagt rammer, der fremmer en grøn forbindelse mellem Østerådalen, Skalborg Baner (dyrskuearealet) via Letvadvej mod Drastrup Enge i form af et vejforløb med markant grønt præg og evt. cykelsti. Dette fremmer den overordnede landskabelige vision om en grøn ringforbindelse omkring Aalborg by. Denne ringforbindelse med brede våde engarealer er ikke realistisk at opnå etableret på tværs af Skalborg, da arealet allerede er bebygget i dag. Ikke desto mindre bidrager de planlagte tiltag til formålet under hensyntagen til stedets specifikke situation i dag. Ud over den grønne tværforbindelse ved bakkefoden (ca. kote 7,5) er Bilkagrøften et sammenbindende grønt element på tværs af Skalborg, dog udgør Hobrovej stadig en stor barriere.

Alternativ 5 - Aktivitetsknudepunktet ved Dyrskuearealet
Skalborg banernes centrale beliggenhed på det gamle dyrskueareal udgør en unik mulighed for at fungere som omdrejningspunkt for det rekreative byliv med forbindelser til kilerne, hærvejsruter og andre stier både i øst og vest. At støtte denne funktion som vigtigt aktivitetsknudepunkt er et af Byudviklingsplanens centrale mål. I dag er området ekstensivt udnyttet til boldbaner af forskellig art, men der har været flere forslag til hvorledes arealet kunne optimeres med alt fra hundeskov, til legepladser og motionsbaner samt ekstensiv udbygning af Stationsmesterkvarteret. Området ønskes i byudviklingsplanen bevaret som grønt område, men Aalborg Kommune har ingen planer om at etablere og drifte nye aktivitetspladser i området. I stedet fokuseres på nye samarbejder samt eksisterende aktører, herunder Skalborg Idrætscenter, Hasseris Boligselskab og SSK, med målet om at støtte og udvikle nye fælles projekter, der kan komme bydelen til gode. En ny vision for arealet kan dog først komme i spil efter DGI Landsstævnet i 2017. En udvikling af arealet skal ske i tæt dialog med relevante forvaltninger, foreninger og grundejere.

Alternativ 6 - Omdannelse af dyrskuearealet
Aalborg Kommune er blevet præsenteret for et forslag til at bebygge dele af dyrskuearealet (Skalborg boldbaner). Den sydligste del af arealet er i forvejen udlagt til erhverv. Forslaget bestod derudover også af en boligudbygning langs Dyrskuevej, som overgang mellem Grønnegården og de rekreative arealer. 

Alternativ 5 og 6, Dyrskuearealets rolle
Den nuværedne ramme tillader allerede de foreslåede aktiviteter i alternativ 5. Det er vurderet, at den grønne forbindelse langs bakkefoden er af stor vigtighed i Aalborgs overordnede Grøn-blå struktur at man fremfor at imødekomme projektet (alternativ 6) vil satse på at udvide arealet og styrke forbindelsen langs bakkefoden over Dallvej til Østerådalen. Samtidigt beskrives hvorledes området har strategisk betydnign for den lokale udvikling af bydelen.

Det foreslåede projekt (alternativ 6) ville mindske det grønne område på dyrskuearealet markant både i størrelse, udstrækning og synlighed. Desuden var der i projektet ikke længere plads til den nødvendige fleksibilitet, boldbanerne har brug for, og samspillet med de omgivne arealer, herunder Grønnegården, ikke var løst tilfredsstillende. Forslaget blev derfor fravalgt at indarbejde i Byudviklingsplanen.

Grønne indfaldsveje
Byudviklingsplanen arbejder med idéen om grønne indfaldsveje, som allerede i dag beskrevet i kommuneplanen. For eksempel fastlægges der principper for forarealer langs Hobrovej, Nibevej, Ny Nibevej og Indkildevej. Derudover lægges der vægt på at afstemme parkeringsarealernes beliggenhed, skiltning mv. med ønsket om et bybillede i menneskelig skala. Dette vurderes positivt ift. bymiljø og landskabelig værdi.

Grønne lommer og nærrekreative arealer
Der er allerede nogle grønne lommer i bydelen i dag, fx Mulighedernes Park, Legepladsen Lerkenfeltparken og legepladsen Pletten i Drastrup (bag Metrobygningen). Med Byudviklingsplanen sikres disse lommer (fx vha. at Lerkenfeltparken bliver et selvstændigt rekreativt område) og der stilles krav om integrerede løsninger med de omkringliggende områder (fx ved Grønnegården), ligesom der skal skabes grønne kvaliteter ved nye bebyggelser (fx udpegning af Coop grunden som grønt interesseområde). Disse tiltag vurderes positive for bymiljø og landskabelig værdi.

Ønsker om flere lokale legepladser i området er også et tema i byudviklingsplanens officielle fordebat, men Aalborg Kommune har ingen planer om at etablere og drifte nye legepladser i området. I stedet henvises til eksisterende pladser samt muligheden for at opbygge foreningsbaserede legepladser, så som Skalborg Aktivitetsplads (uddybet her) og ’Pletten’ i Drastrup, der er etableret og drives af den lokale af den borgerforening.

Med Byudviklingsplanen sikres der desuden mulighed for etablering af en hundeskov vest for Skalborg.

Alternativer
Såfremt byudviklingsplanen ikke udpeger en klar retning og prioriterer de grønne sammenhænge i bydelen (også kaldet 0-alternativet), ville den nuværende situation ikke ændre sig væsentligt. Den stigende trafikmængde og fortsatte ønsker om byudvikling på ledige arealer frem for omdannelse vil lægge yderligere pres på de grønne lommer i bydelen, der vil fremstå som fragmenter, fremfor sammenbindende strukturer. Det vil på længere sigte mindske befolkningens adgang til rekreative arealer, incitamentet til bevægelse i dagligdagen, og muligheden for at synliggøre Aalborgs specifikke topografi ville udvaskes. På positiv siden sammenbinder alternativ 5 de grønne interesser området omkring dyrskuearealet og hallen (aktivitetsknudepunktet) med kilerne, indfaldsvejene og skal udvikles i samspil med handelsknudepunktet. Dermed opstår et potentiale for det grønne som centralt element i daglige møder i bydelen, med tilgængelige og attraktive hverdagsfunktioner som omdrejningspunkt, samt en grøn forbindelse langs bakkefoden. Endvidere vil de styrkede forbindelser til ådalen og Drastrupkilen give Skalborg mulighed for at blive fremtidssikret som mere grøn bydel med god tilgængelighed til rekreative arealer. 

 
Fold ind/ud Afbødeforanstaltninger og overvågning

Aalborg Kommune skal overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af Byudviklingsplanens gennemførelse. Planen bevæger sig imidlertid på et så overordnet strategisk, visionært niveau, at det ikke giver mening at beskrive afbødeforanstaltninger og overvågningsprogrammer. Dertil kommer at byudviklingsplanen er udarbejdet med miljøpåvirkninger for øje, der i praksis betyder miljøvurderingen flere steder har ligget til grund for til- og fravalg i planen.

Byudviklingsplanen for Skalborg er udarbejdet som et kommuneplantillæg – en form for ”mini-kommuneplan” – der angiver fremtidsperspektiverne for hele Bydelen.

Planens indhold bevæger sig derfor på et meget overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødeforanstaltninger og overvågningsprogrammer.

Byudviklingsplanen bliver fulgt op af mange konkrete planer og projekter. I processen med disse planer, vil arbejdet med de ovenfor nævnte fokusområder inden for trafik, støj, byliv, bokvalitet, klimatilpasning, jordforurening, trafik, rekreative interesser, landskab mv., blive videreført.

 
Fold ind/ud Sammenfattende redegørelse

I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af planen, skal der efter miljøvurderingslovens § 9 foreligge en sammenfattende redegørelse for;

  • hvordan miljøhensyn er integreret i planen,
  • hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning,
  • hvorfor den vedtagne plan  er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, og 
  • hvorledes kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. 

Miljøhensyn er løbende integreret i planerne som aktive til og fravalg, nærmere beskrevet i afsnittet om Miljørapportens fokusområder.

Der er i løbet af de 8 ugers offentlighedsfase ikke kommet bemærkninger til miljørapportens temaer:   

  • Byliv
  • Trafik
  • Klimatilpasning
  • Grønne Kvaliteter

De valgte alternativer vurderes derfor fortsat at være de mest hensigtsmæssige. Derfor har det ikke ført til ændringer ifht. vurdering af miljøpåvirkninger, alternativer og overvågning, som beskrevet i Miljørapporten.

 
09-01-2017