Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse for tillæg 3.024 for område til boliger og institution på Annebergvej

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Området for kommuneplantillægget ligger i den nordøstlige del af Mølholm. Tillægget omfatter en ændring af kommuneplanrammen "3.4.R3 HF Vesterkær m.m".

Kommuneplantillægget har til formål at give mulighed for at opføre institution og boliger på matriklerne 80ash, 80asi, 80asd, 80arv og 80asc alle Aalborg Markjorder. Området er i dag omfattet af kommuneplanramme 3.4.R3, der ved den endelige godkendelse vil blive indskrænket.

Kommuneplantillægget skal sikre områdets fremadrettede anvendelse til opførelse af boliger samt en institution. Med det gældende plangrundlag er området udlagt til fritidsformål og rekreative formål i form af kolonihaver.

3-024_rammer _foer  3-024_rammer _efter (1)
Gældende kommuneplanrammer
Nye kommuneplanrammer

Illustrationerne ovenfor viser før (tv) og efter (th) afgrænsningen for kommuneplanramme 3.4.R3.

Ud over afgrænsningen af rammen er 3.4.R3 uændret.

Afgrænsningen af den nye kommuneplanramme 3.4.B2 er vist på illustrationen ovenfor.

Rammen for 3.4.B2 ændrer:

  • anvendelsesbestemmelserne fra fritidsformål og rekreative formål til område med boliger og institution,
  • bebyggelsesprocenten fra max. 10 til max. 50 for område til institution og max. 75 for område til boliger, og
  • giver mulighed for opførelse af bebyggelse i max. 3 etager.

  

Planforslagets baggrund

Kommunen vil give mulíghed for opførelse af en ny institution - herunder opførelse af nye plejeboliger med tilhørende servicearealer, som erstatning for de eksisterende plejeboliger på Riishøjvej.

Ydermere gives der mulighed for at opføre boliger i form af etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. En del af disse boliger er en følge af det boligprogram for almene familieboliger, som By- og Landskabsudvalget godkendte den 26. januar 2017.

Kommuneplanen i dag
Klima (5)
Høj risiko for oversvømmelse (røde områder).

En mindre del af kommuneplanrammen 3.4.R3 HF Vesterkær m.m. ligger i områder med høj risiko for oversvømmelse.

Jf. retningslinje 2.1.6 skal lokalplaner i områder med med høj risiko (5% eller mere i 2050) for oversvømmelse (rød markering på kort) redegøre for klimatilpasningstiltag.

 

 Kystzonen (2)
Gældende kystnærhedszoner

Området ligger i kystnærhedszonen.

Jf. kommuneplanens jf. retningslinje 11.4.3 ligger området i den del af kystnærhedszonen uden eller med begrænset visuel forbindelse med kysten samt områder, som ikke er præget af denne. De enkelte arealer her inden for kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.

De ændringer, der kan foretages i området, vurderes ikke at påvirke kystnærhedszonen, idet området omkranses af eksisterende by og er beliggende bagved bl.a. Aalborg Væddeløbsbane og lystbådehavnen.

 

 

Kolonihaver
Udpegede kolonihaver 

Området grænser op til et større kolonihaveområde, der er udlagt som varige kolonihaver, jf retningslinje 10.4.1. Området har aldrig været anvendt til kolonihaver men har altid været anvendt til erhverv og var derfor heller ikke omfattet af udpegningsgrundlaget i Kommuneplan 2009 for kolonihaver.

 

 

Sti
Rekreative stiforbindelser

I kanten af området løber en planlagt rekreativ sti, jf retningslinje 11.2.6. Stiens forløb fastholdes i forhold til at sikre en bedre forbindelse i det sammenhængende rekreative stinet.

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

11-12-2017