Tilbage
K O M M U N E P L A N

5.2.2 Sikring af kulturhistorien generelt

  • Fortidsminder, de fredede bygningsanlæg som kendingsmærker i landskabet, kirker i byerne, værdifuld industrikultur og øvrige værdifulde kulturmiljøer, kulturhistoriske enkeltelementer og samlede kulturmiljøer skal sikres gennem planlægning og administration
Bemærkninger til retningslinien

Alle bevaringsværdige kulturmiljøer er ikke medtaget i udpegningen af værdifulde kulturmiljøer. Byrådet gør med retningslinien opmærksom på, at også de mange kulturmiljøer, der ikke er udpeget i kommuneplanen, skal beskyttes. Nogle af disse fremgår af kommuneatlas, bygningsregistranter, museernes, Kulturarvsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsens registreringer samt Aalborg Kommunes registrering af industrikulturen.

Indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske enkeltelementer og spor, der ikke er registreret i denne planperiode, må ikke svækkes (se evt. også retningslinierne i Afsnit 11.3 om sikring af naturværdier).

Hvad angår de kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har opmærksomheden været rettet mod kirkerne i det åbne land, jf. retningslinie 5.2.6 og 5.2.7 Men en vigtig opgave er også at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede bygningsanlægs synlighed i landskabet. Det kan ske ved gennem planlægning, administration og pleje at hindre skovtilplantning og tilgroning, byggeri, anlæg eller andre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af disse anlæg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmøller eller højspændingsanlæg, der på lang afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle vind- og vandmøller, gravhøje og lignende.


Gravhøj og hovedgårdsdige ved Skovsgård
23-11-2009