|
Retningslinien skal sikre, at der ved afgørelser om ændringer i anvendelsen bliver taget de fornødne hensyn, til mulighederne for at bevare kulturhistoriske værdier. Målet er at opnå det bedste resultat i forhold til at bevare de eksisterende kulturværdier i form af bygninger og anlæg inden for de rammer, som den øvrige planlægning og lovgivning udstikker.
De bedste eksempler på bevarede kulturmiljøer og historisk værdifulde anlæg findes som regel, hvor de oprindelige funktioner er opretholdt. Her er oplevelsesværdien intakt. Funktionstømning kan dog være uundgåelig, eller funktionernes udvikling kan kræve så store ændringer, at de oprindelige værdier vil gå tabt, f.eks. ved udvidelsesbehov og anvendelse af moderne teknologi. Ruintilstande er som regel uønskede, selv om en bygning i dårlig stand også kan give oplevelser af kulturhistorien.
Alternativet vil ofte være at tilføre bygninger og anlæg nye funktioner, f.eks. indretning af kursusvirksomhed på en herregård eller omdannelse af andelstidens bygninger (mejeri, mølle osv.) til boliger og småerhverv. Ved stillingtagen til sådanne ændringer, f.eks. i administrationen af planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser, må det vurderes, om anlægget rummer væsentlige kulturhistoriske værdier, og om disse kulturtræk kan bevares ved en ændret anvendelse. (se også retningslinie 5.4.5 - Strategier for bevaring)
|
Store Restrup Herregård har ændret anvendelse til hotel- og kursusejendom, men det værdifulde kulturmiljø er intakt.
|
