|
Retningslinien gælder for kirker i det åbne land. Udpegningen af disse kirker følger naturbeskyttelseslovens (§ 19) definition: At en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge § 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter inden for hele denne zone. Retningslinien sikrer også kirkeomgivelser uden for 300 meter zonen. Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. vejbelysning, skiltning eller bygninger ude af proportioner med omgivelserne eller byggeri, der lukker af for en vigtig indsigt til kirken.
Retningslinien skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og deres omgivelser rummer. Også i administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mellem de ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås.
Tilplantning kan også ødelægge en kirkes markante virkning. Der er derfor udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket i forbindelse med en række kirker i overensstemmelse med retningslinie 5.2.6.
Retningslinien og bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 19 har til formål at beskytte kirker tilhørende alle trossamfund. Foruden de mange folkekirker findes også en del kirkebygninger tilhørende frimenigheder og andre trossamfund. Nogle af disse kirker har bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter, og de rummer et stykke kulturhistorie. Disse kirker findes primært i byer og landsbyer, i mindre grad i det åbne land. Disse kirkebygningers kulturhistoriske og bygningsmæssige værdier skal sikres på lige fod med folkekirkerne.
Ved om- eller tilbygning er det bedre at bygge på eller bygge om, - eller det kan være bedre at bygge nyt og lade det gamle stå urørt.
|
