|
De udbyggede byområder rummer begrænsede ændringsmuligheder. I byomdannelses- og byudviklingsområder derimod bliver et områdes struktur, æstetik og funktion typisk genstand for en tilbundsgående revurdering. Netop her er der derfor særlige muligheder for at styrke de rekreative netværk og aktivitetsmuligheder samt grønne/landskabelige karaktertræk.
Godsbanearealet, Håndværkerkvarteret og Eternitten er et eksempel
på et sammenhængende grønt indsatsområde.
Sammenhæng mellem byen, landskabet og det grønne
Hensigten med at arbejde med stedets landskab som et bærende og strukturerende element er at skabe et mere dynamisk og sanseligt forhold mellem natur, landskab og by. Man kan sige, at byen og landskabet skal forenes i stedets landskab. Det kan gøres ved at forstærke og videreudvikle eksisterende landskabstræk i byen eller ved at tilføre et område nye landskabelige kvaliteter.
Skabelsen af nye grønne forbindelser - hvor der i dag er "missing links" i den grønne struktur - er et vigtigt pejlemærke.
Der skal skabes levende, grønne rum og grønne træk i den nye by, hvor naturen bliver en del af byboernes hverdagsliv, og der skal arbejdes med identitetsskabende kanter. Udviklingen af byens grønne rum skal tage udgangspunkt i stedet således at særpræg og egenart respekteres og nytolkes. Stedet karakteriseres her fx ved topografien, klimaet, lokalhistorien, beplantningen og naturindholdet.
Forbedrede aktivitets- og opholdsmuligheder
Bylivsperspektivet er også en vigtig del af planarbejdet i de grønne indsatsområder. Der skal tænkes i motiverende programmering af de nye byrum, forbindelser og grønne områder, således at der opstår en bred vifte af muligheder for selvudfoldelse, sociale aktiviteter, mental rekreation og bevægelse.
|
