9.1.1 Landsbyer

I byer og bebyggelse uden for bymønsteret må der ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre planlagte afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone.

Der er en god efterspørgsel efter boliger i landsbyer, hvor landsbymiljøets mange kvaliteter stadig trives. For at imødekomme denne interesse for bosætning i landsbyer gives mulighed for et begrænset boligbyggeri gennem kommunal planlægning. Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og således, at den fortsætter det bebyggelsesmønster og gadeforløb, der er karakteristisk for byen. Et beskedent byggeri i en planperiode (4 år) vil ca. være 5-10 boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af landsbyen på op til ca. 1 ha. Bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter bør derfor sikres i den kommunale planlægning. I landsbyer med bevaringsværdig bebyggelse eller miljø bør disse interesser udgøre en væsentlig del af planlægningens forudsætninger. Der henvises til afsnit 5, Arkitektur og kulturarv.

Ved udarbejdelse af lokalplaner for landsbyer bør der tages stilling til, om eksisterende landbrug på sigt kan opretholdes, herunder om driftsbygninger bør kunne udvides. Der bør endvidere tages hensyn til, at andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder kan bevares.

Retningslinien sigter mod de mindre bysamfund, der har et vist indhold af servicefunktioner, men som ikke er udpeget som lokal byer i byzone. Konsekvenserne af byggeri skal nøje overvejes og der skal vises tilbageholdenhed, såfremt det vil svække grundlaget for at opretholde service i lokalbyerne. Sådanne synspunkter bør tillige indgå i administrationen af landzonebestemmelserne i planloven.