Tilbage
K O M M U N E P L A N

11.3.1 Særlige værdifulde naturområder


 
  • I de særlige værdifulde naturområder, jf. ovenstående kort skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden tjene til at opfylde målene for de særlige værdifulde naturområder i afsnit 11, det åbne land. Hertil hører naturkvalitet for områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i naturplanlægningssystemet.
Bemærkninger til retningslinien

De særlig værdifulde naturområder rummer kommunens vigtigste områder af betydning for forskning og undervisning. Afgørelser om arealanvendelse og ændring af tilstanden, der begrænser natur- og landskabsværdierne, vil derfor medføre tab af væsentlige og oftest uerstattelige værdier.

For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgørende betydning, at der findes større sammenhængende områder, hvorfra spredning kan foregå. Sådanne områder kan reelt kun opretholdes eller skabes inden for de særlige værdifulde naturområder. Dele af de særlige værdifulde naturområder har særlig national og international betydning som levesteder for dyr og planter.

De særlige værdifulde naturområder rummer elementer og formationer, der er af afgørende betydning for den fortsatte forskning i såvel den hidtidige som den fremtidige landskabsdannelse. Det er af afgørende værdi for den fremtidige forskning og undervisning, at der findes geologiske og landskabsformationer og -elementer, der ikke forstyrres af fx råstofudnyttelse, tekniske anlæg, regionalt betydende ferie- og fritidsanlæg og kulturtekniske indgreb.

Retningslinien tjener til opfyldelse af målsætningerne for de særlige værdifulde naturområder. Det er hensigten med retningslinien at give mulighed for at styrke udviklingen i de særlige værdifulde naturområder til gavn for de prioriterede beskyttelseshensyn. Særligt betyder retningslinien, at der ikke må etableres nye råstofgrave, veje, golfbaner og lignende, hvis det medfører indgreb i de interesser, der ligger til grund for udpegningen.

Naturkvalitet

Tilstandsvurderingen af de beskyttede naturtyper sker løbende som led i kommunens naturkvalitetsplanlægning. Vurderingen af naturtilstand sker på baggrund af en fælles metode fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Målsætningen fastlægges efter kommunens naturkvalitetssystem. Målsætningen tager udgangspunkt i den aktuelle tilstand. Hvor der findes særlige beskyttelseskrævende arter, i naturvidenskabelige fredninger, eller hvor området indgår i et væsentligt naturområde i kommuneplanens udpegninger, målsættes området højere end den nuværende tilstand. De væsentlige naturområder i kommuneplanen er Natura 2000 områder, Særlige værdifulde naturområder og Økologiske forbindelser. I de særlige værdifulde landbrugsområder har landbruget høj prioritet og de få naturområder med høj målsætning, der er i disse områder, vil koncentrere sig omkring de lokaliteter, der i forvejen har en god kvalitet.

Vokshatte
Vokshatte
16-12-2019