Tilbage
K O M M U N E P L A N

12.1.5 Badeområder


 
  • Områder udpeget til badeområder jf. ovenstående kort, skal leve op til kravene for tilfredsstillende badevandskvalitet fastsat nationalt og internationalt. Spildevandsudledninger og andre aktiviteter må ikke være til hinder for, at badevandskvaliteten er tilfredsstillende.
  • Områder udpeget til havnebad ved Jomfru Ane Parken jf. ovenstående kort, skal leve op til kravene for tilfredsstillende badevandskvalitet fastsat nationalt og internationalt.
Bemærkninger til retningslinien

EU har vedtaget et badevandsdirektiv, hvis formål er at beskytte de badenes sundhed og forbedre miljøkvaliteten. For at undgå risiko for sygdom kontrolleres der bl.a. for tilstedeværelsen af to bakterietyper.

Aalborg Kommune vil identificere årsager til eventuelle forringede forhold samt, hvor det er nødvendigt at stille krav, der forebygger, reducerer eller fjerner belastninger, der måtte medføre forringet badevandskvalitet.

Ved Kommunens Blå Flag strande er der ud over ovenstående endvidere miljø-/naturaktiviteter samt en række andre faciliteter, der kendetegner denne type strande.

For havnebadet ved Jomfru Ane Parken kan der på visse dage, på grund af udledning af opspædet spildevand på grund af regn, blive behov for at holde lukket for badning. Der foretages i havnebadet jævnligt/ekstra badevandsprøver for at følge udviklingen.

Bisnap
Bisnap
23-11-2009