14.1.1 Placering af tekniske anlæg |
- Der skal ved byudvikling sikres de nødvendige arealer inkl. evt. bufferzoner til eksisterende og planlagt teknisk infrastruktur.
- Ved etablering af nye byudviklingsområder skal det sikres, at udbygningen sker på en sådan måde, at den tekniske infrastruktur udnyttes optimalt.
- Ved kommune- og lokalplanlægning for nye byudviklingsområder skal der fastsættes bestemmelser for byudviklingens relation til de på kortet angivne "større tekniske anlæg". Herudover skal der i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af "øvrige tekniske anlæg" i forhold til byudviklingen.
- Master, møller og øvrige tekniske anlæg placeres i det fysiske miljø på en måde, som tager hensyn til landskabet og de arkitektoniske kvaliteter. Udformningen af de enkelte anlæg skal ske under de samme hensyn.
|
Tekniske anlæg i såvel byerne som i det åbne land, er en forudsætning for - og et resultat af det moderne samfund. Anlæggene betyder samtidigt ofte store indgreb i omgivelserne. Opgaven er at sikre en placering med færrest muligt gener for landskab og befolkning og samtidigt sikre den mest optimale udnyttelse af anlæggene.
|
23-11-2009
|
|