Tilbage
K O M M U N E P L A N

14.1.3 Kollektive energi­produktionsanlæg


 
  • Udvidelse af kollektive energiproduktionsanlæg eller arealudlæg til nye anlæg skal sikres i planlægningen.
Bemærkninger til retningslinien

For at sikre økonomi i nye energiproduktionsanlæg er det oftest afgørende for sådanne pro-jekter, at de lokaliseres tæt på eksisterende forsyningsnet, så lange transmissionsledninger undgås. Lokalisering af sådanne anlæg alene ud fra energimæssige overvejelser kan være i konflikt med miljømæssige krav.
På grund af skærpede miljøkrav til affaldsforbrænding forventes det, at nye anlæg generelt vil blive større end de nuværende. Dette forhold kan medføre vanskeligheder med at finde lokaliteter med muligheder for den fornødne afsætning af varmeproduktionen. Derfor bør planlægning af fremtidige affaldsforbrændingsanlæg på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen koordineres med varmeplanlægningen. Lokaliseringsprincipper for affaldsforbrændingsanlæg i øvrigt er beskrevet i retningslinie 14.1.5.

23-11-2009