- Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal der redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, med belysning af hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig og at parkerne skal fremstå som adskilte anlæg.
- Den indbyrdes afstand mellem møller i en vindmøllepark skal være mellem 3 og 4 gange rotordiameteren. Hvor flere parallelle møllerækker står på tværs af den fremherskende vindretning, kan afstanden mellem rækkerne øges til 5 gange rotordiameteren.
- Imellem vindmøller og beboelse må afstanden ikke være mindre end 4 gange møllens totalhøjde.
- Vindmøller skal opstilles mindst 250 m eller 1,7 gange totalhøjde fra offentlig vej eller jernbane. Ved etablering med mindre afstand vurderer vejbestyrelsen henholdsvis Banedanmark konkret muligheden for at opstille møller.
- Ved højspændingsledninger må møller ikke opstilles nærmere end 1 gange totalhøjden til deklarationsarealet.
- Naturgasselskaberne skal orienteres, når vindmøller placeres nærmere end to gange totalhøjden fra naturgasfordelingsledninger.
|
Hvis den indbyrdes afstand mellem vindmølleparker er mindre end 28 gange møllernes totalhøjde, skal der redgøres for samspillet og påvirkningen af landskabet. For møller mellem 125 og 150 meters totalhøjde svarer det til en afstand mellem 3500 og 4200 meter.
Hvis vindmøllerne placeres nærmere naturgasledninger end 2 gange vindmøllens maksimale navhøjde, skal ledningsejeren informeres for at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt jordingsanlægget for vindmøllerne er tilstrækkeligt eller skal suppleres. Jordingsanlæg etableres for at imødegå gener fra lynnedslag i møller placeret tæt på naturgasledningerne.
Vindmøllernes totalhøjde er lig navhøjde + rotorens radius.
|
23-09-2013
|
|