|
Der lægges vægt på at alle har adgang til opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområder i bydelen. Formålet med retningslinien er at beskrive, hvordan dette konkret ønskes prioriteret i planlægningen.
Analyser af behov og tilgængelighed
Tilgængelighed og nærhed til grønne områder varierer mellem bydelene, og behovene er forskellige for børn, voksne og ældre. Planlægning af rekreative arealer og tilgængelighed skal derfor baseres på en konkret vurdering af forholdene og behovene i det pågældende område.
Der skal ske en vurdering af eksisterende friarealers omfang, type og kvalitet set i forhold til bebyggelsens tæthed, befolkningssammensætningen samt trafikale barrierer og forbindelser - fx mellem boliger og rekreative arealer.
Nyudlæg af større rekreative områder
Byrådet lægger vægt på en ligelig fordeling af byernes rekreative muligheder. Således er opmærksomhed omkring udlæg af nye større områder særlig vigtig i tilknytning til byområder, som i dag er underforsynede.
I eksisterende byområder hvor det maksimale afstandskrav (1 km) til større rekreative områder ikke kan opfyldes, skal muligheden for at sikre areal til mindre fællesområder ofres særlig opmærksomhed. Det kan fx ske i forbindelse med byomdannelse, ved nyindretning af pladser, overskudsarealer mv.
Retningslinier for opholdsarealer ved boliger
Der lægges vægt på at sikre nye boligområder en tilfredsstillende forsyning med opholds-, lege-, aktivitets- og mødesteder i umiddelbar tilknytning til boligen. Som hovedregel bør der maksimalt være 100 m mellem den enkelte bolig og de nærrekreative fælles opholdsarealer.
Der lægges vægt på, at opholds-, aktivitets- og legemuligheder ikke kommer i en konkurrence med med parkeringsbehov og biltrafik. Det betyder ikke, at der ikke kan planlægges for "shared space", men det betyder at friarealer, som dækker flere behov på een gang, ikke kan stå alene. De skal i byområder med væsentlig boligandel suppleres med arealer forbeholdt ophold, aktivitet og leg.
Særligt vedr. opholdsarealer i tætbyområder
Hvor retningslinien uden for tætbyområder vedrører de fælles opholdsarealer, fastsættes der i tætbyområder eller andre områder, hvor målet er en særlig intensiv udnyttelse af arealerne, i stedet en retningslinie for omfanget af det samlede private og fælles udendørs opholdsareal. Baggrunden er, at der her må ske en afvejning mellem ønsket om tæthed og ønsket om at sikre en tilfredsstillende forsyning med udendørs opholdsarealer.
I tætbyområder kan der således i højere grad planlægges for udendørs opholdsarealer som "shared space" - fx i form af gaderum der indrettes til aktivitet og ophold, men hvor der samtidig er mulighed for sivetrafik.
I tætbyområder kan en del af det udendørs opholdsareal desuden etableres som private/semiprivate taghaver, tagterrasser, altaner o.l.
|
|
Definitioner
"Større rekreative områder" defineres som sammenhængende rekreative arealer i størrelsesorden 5 ha. De kan have karakter af naturområder, parker, bynær skov og/eller grønne aktivitetsområder.
"Opholdsareal" defineres som det samlede bolignære areal som forbeholdes aktivitet, ophold og leg.
"Friareal" defineres som det samlede ubebyggede areal. Dvs. opholdsareal + veje, parkering mv.
|
Voksenlegepladsen i den grønne kile mellem Gug og Universitetsområdet.
Nærheden til grønne fællesarealer har stor betydning for oplevelsen af boligkvalitet.
|
