|
Retningslinien har til formål at beskrive redskaber til at vurdere og fremme kvaliteten af eksisterende og fremtidige parker, byrum og forbindelser.
Udgangspunkt i stedets liv
Første skridt i en kvalitetsvurdering er en overvejelse om, hvem målgruppen er. Forestillingen om det liv der skal leves i et byrum/en park hænger sammen med overvejelser om, hvem der naturligt vil bruge stedet og hvem man ønsker at invitere:
- Børn, unge, familier, voksne og/eller ældre?
- Er det dagliglivet omkring boligen der er det centrale, eller er det events og aktivitetsmuligheder for en bredere målgruppe?
- Er det stille liv eller aktivitetspræget liv?
- Hvordan ændrer livet sig over døgnet og året?
Udgangspunkt i konteksten
Overvejelser om den indbyrdes relation mellem byrum, parker og den bymæssige sammenhæng de indgår i er er også central for forståelsen af det potentielle liv. Et byrum i et boligpræget områder vil og skal spille en anden rolle end et byrum i tilknytning til fx gågaderne - dette må naturligt afspejles i rummets indretning.
For det bolignære hverdagsliv kan det fx være vigtigt med lækroge, opholdsmuligheder med god solorientering, mødested og en legeplads for de mindste. Det kan også være befordrende for livet både at tænke i "bløde" arealer (græs til boldspil o.l.) og delarealer med hård belægning (gåtur med barnevognen, rulleskøjteløb o.l.).
For det eventprægede byliv kan det fx være vigtigt at skabe rummelige, robuste og multifunktionelle byrum og parker.
Sammenhæng/nærhed til andre byrum og parker har stor betydning, når der skal tænkes program. Der lægges vægt på at fremme mangfoldigheden i de rekreative muligheder i den enkelte bydel. Byrum og parker skal så vidt muligt supplere hinanden frem for at konkurrere om de samme brugere.
Her er også tilgængeligheden central. Attraktive og trygge gå-, cykel- og løberuter fra/til et område øger den potentielle brugerskare - mens betydende barrierer (fx en trafikeret vej) kan gøre konteksten på den anden side irrelevant.
Kvalitetsvurdering af byrum og parker - sociologisk vinkel
Vurdering af kvaliteten af et rekreativt areal bør tage udgangspunkt i viden om relationen mellem menneskers sociale adfærd og arealets/rummets fysik og æstetik. Se skema nedenfor:
Kvalitetskriterier som kan bruges både i forbindelse med vurdering af eksisterende byrum og parker og som tjekliste i forbindelse med udvikling af nye (udviklet af Gehl Architects for Aalborg Kommune).
Kvalitetsvurdering af parker og byrum - bæredygtighedsvinklen
I parker og grønne områder vægtes minimering af befæstelse og bebyggelse/anlæg. Hensigten er at skabe gode levevilkår og spredningsbetingelser for dyr og planter. I denne sammenhæng er også stor biodiversitet at foretrække frem for monokulturer.
I de tætte byområder er det desuden særligt vigtigt at være opmærksomme på parkernes betydning som grønne oaser i bymæssige bebyggelser, hvor der ellers er dårlig plads til naturen.
I det tætte byområders rum vurderes en høj biofaktor som en stor kvalitet - den kan fx skabes gennem begrønning af facader og tage. Biofaktoren har betydning for byens mikroklima og fauna.
Beplantning skal generelt bruges aktivt til at forbedre luftkvaliteten i byen, skabe læ og øge den biologiske mangfoldighed. Langs indfaldsveje kan naturen føres ind i byen fx med alleer, grønne byporte eller vild grøftekantsvegetation i midt- og siderabat. I de store gaderum og på parkeringspladser i tætbyen er der som regel også god plads til træer, mens de tætte byrum kræver en nøjere vurdering af samspillet mellem beplantning og bygninger - med henblik på at skabe veldefinerede rum. Her kan facadebeplantning være en bedre løsning end træer.
Der lægges generelt vægt på at fremme lokal håndtering/bortledning af regnvand. Hensigten er samtidig at vandet kan udnyttes lokalt som et aktiv med henblik på at styrke oplevelsen af byrummet/parken som et attraktivt opholds- og aktivitetssted.
For de bolignære friarealer lægges der vægt på at modarbejde tendensen til større og større andele af byarealerne befæstes. Her bør de befæstede arealer som hovedregel maksimalt udgøre 25% af friarealet. En høj andel af permeable overflader medvirker samtidig til at fremme naturlig lokal nedsivning af regnvand.
Gennem arbejdet med grønne helhedsplaner for de bolignære friarealer skal der desuden sigtes mod både at øge opholdskvaliteterne (læ, skygge mv.), sanseoplevelser (frugter, dufte, smukke former og farver) og de grønne aktivitetsmuligheder (bygge huler, gemme, klatre i træer, lege med vand o.l.)
|
