Kommuneplan forsiden

Landområde Hals

Mål og perspektiver

Der skal fortsat være udviklingsmuligheder for landbrug og skovbrug. Forringelse af landområdets natur skal dog undgås. Bevaringsværdige kulturværdier skal beskyttes mod direkte eller indirekte ødelæggelse. Områder med drikkevandsinteresser skal sikres mod forurening.

Turistudviklingen i sommerhusområdet skal være afbalanceret, med kvalitet og i harmoni med omgivelserne.

Der lægges vægt på at undgå spredt bolig- og erhvervsudvikling i det åbne land.

Der eksisterer et gensidigt afhængighedsforhold imellem bysamfundene Gandrup, Øster Hassing og Holtet.
Borgerne i Øster Hassing og Holtet er afhængige af den service og de tilbud, der findes i Gandrup. Omvendt er borgerne i Øster Hassing og Holtet med til at styrke bylivet i Gandrup. Endelig er Gandrupborgerne tilknyttet kirken i Øster Hassing, og mange deltager i foreningslivet i Holtet.

På tilsvarende vis eksisterer der et gensidigt afhængighedsforhold imellem Stae og V. Hassing.

  • Øster Hassing og Holtet skal i den fremtidige planlægning opfattes som vigtige satellitter til hovedområdet Gandrup. Forbindelsen og tilgængeligheden mellem de tre byområder skal derfor vægtes højt i fremtiden.

  • Stae skal i den fremtidige planlægning opfattes som en vigtig satellit til hovedområdet V. Hassing. Forbindelsen og tilgængeligheden mellem de to byområder skal derfor vægtes højt i fremtiden.

  • Det sammenhængende cykelstinet skal udbygges. Der er planlagt etableret cykelsti på Halsvej (motorvejen - Stae) og på Houvej (Ulsted - Kongevejen). Se yderligere i Cykelstihandlingsplan 2009.

Sommerhusområdet

Byrådet vil arbejde for, at turistudvikllingen i sommerhusområdet bliver af et sådan omfang, at hverken den fastboende befolkning eller naturværdierne i kommunen lider overlast. Offentligheden skal sikres flere adgangsveje til og opholdssteder ved stranden.

Byrådets mål for udbygningen og bevaringen af de rekreative anlæg i sommerhusområdet er at sikre et varieret udbud med hensyn til befolkningens behov, interesser og økonomiske formåen. Der bør være tilbud til både sommerhusbeboere feriegæster i feriekolonier og lejrhytter, campister og endagsturister.

I de få områder, som endnu ikke er udstykket, skal der sikres fællesarealer i fornødent omfang, og placeringen af disse skal ses i sammenhæng med det samlede stisystem for den pågældende del af sommerhusområdet.

Det bør tilstræbes, at de til feriekolonierne hørende arealer i videst muligt omfang åbnes for offentligheden, og der bør sikres mulighed for at føre en overordnet sti i nord-sydgående retning over arealerne.

Sanering og udbygning af vej- og stisystemet i sommerhusområdet skal ske på en sådan måde, at der sker en fredeliggørelse af boligvejene og en etablering af et sammenhængende stisystem, som giver en direkte og trafiksikker adgang til de forskellige dele af sommerhusområdet.

  • De ikke udnyttede arealer i sommerhusområdet (restrummeligheden) kan fortsat anvendes til sommerhusbebyggelse eller til rekreative friarealer. I forbindelse med nyudstykninger i sommerhusområdet skal der sikres et væsentligt omfang af friarealer.
  • Områderne ved Lagunen og Hals Camping udpeges som aktivitetsknudepunkter.
  • Indenfor sommerhusområdet må der kun etableres privat service/detailhandel til områdets daglige forsyning.
  • Nye ferie-/fritidsfaciliteter, der efter byrådets skøn er i overensstemmelse med intentionerne i Hals Kommunes turistpolitik, skal placeres i forbindelse med de udpegede aktivitetsknudepunkter. Ferie-/fritidsfaciliteter i mindre omfang kan dog placeres andre steder i sommerhusområdet, såfremt særlige hensyn taler derfor.
  • Ved udarbejdelse af fremtidige lokalplaner i sommerhusområdet bør det sikres, at der indarbejdes egentlige kvalitetskrav og miljøkrav til det fremtidige sommerhusbyggeri.
  • For at sommerhusområdet ikke skal få karakter af parcelhusområde og sommerhusene ikke af parcelhuse er følgende fastlagt:

Der må ikke opføres traditionelle kendte parcelhusbebyggelser i sommerhusområdet. Bebyggelsen skal have karakter af sommerhus/fritidshus.
Hegn i sommerhusområdet må alene opføres som levende hegn. Læskærme ved opholdsarealer i forbindelse med bebyggelsen kan dog tillades opført som raftehegn, plankeværk eller lignende.

  • Ved udarbejdelse af fremtidige lokalplaner i sommerhusområdet bør det sikres, at der indarbejdes retningslinier og kvalitetskrav for beplantning i skel og beplantning i øvrigt.
  • De eksisterende grønne kiler i sommerhusområdet skal bevares.
  • Der skal sikres et sammenhængende stisystem i sommerhusområdet, der skal give en direkte og sikker adgang til stranden og til de grønne områder. Endvidere skal der sikres en nord/syd-gående sti-forbindelse fra Hou til Hals langs vandet, der også vil forbinde de udlagte aktivitetsknudepunkter.
  • Fremtidige lokalplaner, der udarbejdes for sommerhusbeboelse i sommerhusområdet, skal indeholde tvungen pligt til deltagelse i grundejerforening.

Landområdets struktur

Landområde Hals kan inddeles i 6 områder med hver deres helt specielle karakteristika og hver deres rolle i den fremtidige udvikling.

Område 1
I Østkystområdet er turisme den primære og altdominerende interesse. Strandene, sommerhusområdet, havnene, de levende lokalsamfund Hou og Hals, campingpladserne m.v. findes langs Kattegatkysten.

Der vil fortsat ske udvikling indenfor turistsektoren i Østkystområdet.

  • Turistudviklingen skal baseres på kvalitetsudvikling af tilbuddene til turisterne og på sikring af såvel bymiljøer som naturværdier.

  • Den fremtidige turisme skal kunne rummes indenfor begrebet "den grønne, milde kyst" - med natur- og kulturprægede aktiviteter, grøn turisme, aktiv ferie m.v.

  • Offentligheden skal sikres adgang til stranden, og de grønne kiler i sommerhusområdet skal bevares. Feriekolonierne i området skal også søges bevaret, da de er med til at skabe grønne åndehuller.

  • Såfremt det er muligt, skal der arbejdes for at skabe åbninger i den tætte beplantning øst for Strandvejen, så der kan blive skabt/genskabt et udsyn til hede- og klitarealer.

  • Den fremtidige planlægning for Østkystområdet skal sikre Hals og Hou mulighed for fortsat udvikling som attraktive, levende lokalsamfund.

Område 2
Limfjordsområdet er et område med rige rekreative udfoldelsesmuligheder og et stort udbud af naturoplevelser. Flere steder langs "Limfjordsruten", der er en del af det sammenhængende regionale cykelstinet, findes adgange til fjorden og primitive overnatningsmuligheder. Endvidere er der stor aktivitet blandt fritidsfiskerne i Limfjordsområdet. De tager ud i deres joller fra hele kysten og i særdeleshed fra "Skiveren".

Limfjordsområdet er ligeledes attraktivt for bosætning. Nyrenoverede landejendomme ligger som perler på en snor langs kyststrækningen, og der ligger et uudnyttet potentiale i attraktiv kystnær bosætning i Gåserområdet. Strukturændringerne indenfor landbruget, der har medført færre arbejdspladser i landbruget og sammenlægning af ejendomme, giver grundlag for bosætning af familier med andet erhverv i nedlagte landbrug eller fritidsbrug.

  • De primære interesser i Limfjordsområdet er bosætning og rekreation. Bosætningen kan styrkes ved, at Gåser afgrænses som landsby.

  • Ferie-/fritidsfaciliteter, der går i retning af aktiviteter og attraktioner med et rekreativt/naturmæssigt eller kulturhistorisk islæt bør nyde fremme i Limfjordsområdet, f.eks. bondegårdsferie, primitive overnatningsmuligheder og lignende.

  • Der skal arbejdes på at sikre udsigt og udsyn til fjorden. Blandt andet ønskes der ingen tæt sammenhængende beplantning på arealerne mellem Sønderskovvej/Skivervej/Elsamvej og Limfjorden.

  • Den fremtidige planlægning skal sikre og udbygge offentlighedens adgang til Limfjorden samt et sammenhængende lokalt cykelstinet langs fjorden.

Område 3
Skov- og moseområdet er et uforstyrret naturområde. Bag det intense turistområde ved Kattegatkysten findes et grønt bagland med mange forskellige uforstyrrede naturtyper: Hou Skov, Hals Mose, Ulsted Mose, Rimmerne, Hals Nørreskov og Hals Sønderskov. Disse naturområder og de forbindelser, der kæder dem sammen, er udlagt som én samlet økologisk forbindelse. I de udpegede økologiske forbindelser må arealanvendelsen ikke ændres, hvis det medfører forringelser af levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter.

  • De uforstyrrede skov-, hede- og mosearealer skal sikres som uforstyrrede naturområder.

  • De rekreative værdier i ovennævnte områder kan dog på skånsom vis udnyttes, og offentlighedens adgang til og i naturområderne skal sikres, blot det sker på naturens præmisser.

Område 4
Aslund Skov-området rummer store rekreative værdier. Aslund Skov, Rasmus Mose, Godtlandsmose samt et sammenhængende åbent naturområde syd for Bredeng/Bolle Try Enge. Aslund Skov er et meget besøgt skovområde med et forgrenet, afmærket vandrestisystem og afmærkede langrendsløjper, hvor langrend kan dyrkes i kuperet terræn.

Samtidig rummer området mange mindre fortidsminder. Ikke mindre end 41 markerede fortidsminder, hvor Hellig Høje er de mest seværdige, er at finde i området.

Endelig ligger et stort drikkevandsområde i Aslund Skov-området, nærmere bestemt på bakkeøen nord for Stae, Vester Hassing og Gandrup.

Den fremtidige planlægning i Aslund Skov-egnen skal sikre og udbygge de rekreative interesser i området, sikre og synliggøre de kulturhistoriske værdier i området, og sikre drikkevandsinteresserne i området.

Område 5
I egnen omkring Stae, Vester Hassing og Gandrup er det de byrelaterede interesser, der prioriteres højt. Byerne skal efter behov have mulighed for at udvikle sig ud i det åbne land, og der skal skabes en klar og tilpasset overgang mellem by og land.

  • Stae, Vester Hassing og Gandrup skal sikres mulighed for udvikling med funktioner som fremtidige boligområder, erhvervsområder, bynære skove, offentlige institutioner, infrastruktur, m.v.

  • Endvidere skal den fremtidige planlægning sikre, at der ikke opstår interessekonflikter i grænsen mellem byerne og det åbne land.

Område 6
Ulsted-området dækker et stort areal, hvor den primære interesse er landbrugserhvervet. Generelt er der indenfor landbruget sket en kraftig udvikling gennem de seneste 20 år. Der skal stadig større bedrifter til at udgøre en økonomisk bæredygtig enhed. Ejendomme sammenlægges og strukturudviklingen går i retning af færre, større og mere specialiserede produktionsenheder.

  • Udvikling af landbrugserhvervet er den primære interesse i Ulsted-området.

  • Den fremtidige planlægning for Ulsted-området skal endvidere sikre, at landbruget tilpasses de bynære interesser i og omkring Ulsted by, og at potentialet for indvinding af ler nord-øst og syd-øst for Gandrup tilgodeses.

23-11-2009