Nørre Uttrups struktur er - overordnet set - kendetegnet ved to markante træk: Erhvervene på de flade fjordarealer langs med motorvejsnettet og Hjørringvej, og boligområderne på de kuperede arealer ved Forbindelsesvejen og Vangen.

Det meste af bydelen ligger på det flade fjordlandskab, der skråner let i retning af vandet. Både ved ankomst fra syd ad Hjørringvej og fra nord ad Loftbrovej er byprofilen flad og i begge tilfælde skarpt skåret af motorvejstilslutningerne.

Ved Høvejens skæring med Loftbrovej og Hjørringvej ændrer byrummet imidlertid karakter fra tæt landevejsbebyggelse langs Hjørringvej til åbne erhvervsarealer langs Loftbrovej. Denne markante overgang skal blødes op, fx ved at forstærke den bymæssige karakter langs Loftbrovej kombineret med en beplantningsmæssig bearbejdning af området.

Mod syd smelter Nr. Uttrup sammen med Skansekvarteret og Midtbyen, dog afbrudt af den sydlige motorvejstilslutning og det åbne byrum ved Solsideparken. Overgangen en grøn og udgør et fint, bevaringsværdigt "pusterum" mellem bydelene.

Boliger på "toppen"
Når man kommer fra vest ad Forbindelsesvejen har landskabet en ganske anden karakter. Her falder terrænet markant i retning af fjorden, hvilket giver udsigt og "kig" til fjorden og Rørdals markante siloer. Disse terræn- og udsigtsmæssige kvaliteter har været udgangspunktet for en meget massiv indpasning af fritliggende boliger, og sådanne hensyn skal der naturligvis også tages fremover.

"Grønne kanter" mod det åbne land
Resten af boligområderne i Nr. Uttrup ligger vest for Hjørringvej med grænser mod de militære arealer og det åbne land. Her har kaserneområdet været et strukturerende element i byplanen, hvor kasernens forbindelse til Hjørringvej er bibeholdt, og nye funktioner er indpasset på bedst mulig måde rundt om de militære arealer. Bydelens afslutning mod det åbne land og de militære arealer skal sikres som grønne "kanter".

Erhverv i "bunden"
Vejanlæggenes store binding af de fjordnære arealer gør det naturligt at bygge videre på den eksisterende struktur, hvor erhvervsfunktionerne i udpræget grad placeres i tilknytning hertil. Det er dog vigtigt at sikre gode og lettilgængelige forbindelser mellem de rekreative fjordarealer og bydelens boligområder vest for de markante vejanlæg, fx via forskellige typer niveaufri skæringer med motorvejen.

Bebyggelse orienteret mod fjorden
Næsten al bebyggelse i Nr. Uttrup er orienteret langs sigtelinjer i retning af fjorden. Bebyggelsesretningerne varierer fra at være østgående på det flade terræn og på Forbindelsesvejens skråning til at være sydgående ved Kløvervej, Gyvelvej osv., hvor der er udsigt over Solsideparken til Skansen og fjorden.

Landevejsbebyggelsen
Landevejsbebyggelse langs Hjørringvej er et synligt bevis på det tidlige Nr. Uttrup. Skolen, der har sin oprindelse i 1771, vidner om en selvstændig bydel allerede i tidlige tider, men ellers er den gamle landevejsbebyggelse klart orienteret i retning af Nørresundby bykerne.

Den oprindelige landevejsbebyggelse, der i sig selv er ydmyg og ofte ikke vedligeholdt tilstrækkeligt, er typisk placeret med facade i gadelinie eller med meget små forhaver eller forarealer. Desværre "drukner" landevejsbebyggelsen langs Hjørringvej i erhvervsfunktionernes store voluminer og dominerende skiltning og kommer på ingen måde til sin ret. Endvidere ligger erhvervsbygningerne ofte tilbagetrukket i forhold til vejen for at give rum for parkerings- og håndteringsarealer, og det giver et uharmonisk bybillede.

I den fremtidige udvikling af bymiljøet langs Hjørringvej er det hensigten, at den oprindelige bebyggelsesstruktur skal træde tydeligere frem og være retningsgivende for indpasning af nye bygninger. Der lægges vægt på, at ny bebyggelse medvirker til at skabe et bymæssigt gaderum og at bebyggelsens udformning lever op til den synlige placering i bybilledet.

Den nyere boligbebyggelse
I 40'erne og 50'erne blev de ældste parcelhusområder og blokbebyggelsen ved Abildgaardsvej opført ? det hele i tæt tilknytning til bydelens hjerte ved Nørre Uttrup Torv. Den tidlige parcelhusbebyggelse er kendetegnet ved en forskelligartet men ydmyg fremtoning på forholdsvis små grunde og ofte med små forhaver. Områderne har som helhed en homogen karakter og byder generelt på en hyggelig og intim stemning. Dette skal sikres fremover.

I 1960'erne og 70'erne voksede bydelen fortsat langs Forbindelsesvejen i vestlig retning, men ikke mindst i nordlig retning, hvor nye store parcelhusområder skød op vest for Hjørringvej. De nyeste boligområder fra 80'erne og 90'erne ligger i den nordvestlige bydel og er en blanding af parcelhuse og tæt-lave boliger.

I de nye parcelhuskvarterer er den gennemsnitlige grundstørrelse vokset markant og det samme er husets størrelse. Husene fremtræder mere ensartede. Her gives der større spillerum vedr. udformning af bygninger og friarealer fremover.

Erhvervsbebyggelsen
Hovedparten af bydelens erhvervsbebyggelse er - som nævnt - kendetegnet ved store voluminer, men med vidt forskellig arkitektonisk standard og materialevalg. Det samme gælder de ubebyggede arealer, hvor parkering, forarealer og opholdsarealer har meget varierende standard. Den gode trafikale tilgængelighed til bydelen har desuden haft den effekt, at begrebet "hastighed" har sat sit fingeraftryk i bybilledet i form af utilpasset og - ofte - overdimensioneret skiltning.

De fleste erhvervsområder i Nørre Uttrup fremtræder derfor som, hvad man kan kalde "en blandet landhandel", og det skal der gøres noget ved. Der lægges vægt på at højne den æstetiske kvalitet af bygninger og friarealer.

Skole og institutioner
Nørre Uttrup Skole blev i sin tid opført som landsbyskole; den ældste af de nuværende skolebygninger er fra 1914. Skolen er senere udvidet ad flere omgange. Skolen har klassetrin fra børnehaveklassen til og med 9.klasse. Øst og nord for skolebygningerne ligger skolens idrætsanlæg og Nørre Uttrup Bold- og Idrætsforenings (NUBI) træningsbaner.

Bydelen huser også en skole for psykisk handicappede (Sandagerskolen) og en afdeling af Aalborg Tekniske Skole. I Nørre Uttrup ligger der desuden 3 børneinstitutioner samt en fritids- og ungdomsklub.

Bydelens lokale forsyning skal sikres
Bydelens butiks- og servicefunktioner er koncentreret langs Hjørringvej, på Nørre Uttrup Torv og ved Bouet. Udbuddet af centerfunktioner omfatter både dagligvare- og udvalgsvareforretninger og servicefunktioner som bank, postkontor og fastfood-restaurant. Langs Hjørringvej og på Sundsholmen er der udlagt arealer til butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Den gode tilgængelighed gør områderne velegnede hertil.

I Nørre Uttrup skal der fortsat sikres placeringsmuligheder for nye butikker, enten i eksisterende eller nye butikslokaler.

Et smukkere og mere funktionelt center
Også i centerområdet spiller trafikken en afgørende rolle og er den vigtigste årsag til, at centerområdet fremtræder fysisk splittet og visuelt usammenhængende. I den fremtidige udvikling af området lægges der derfor vægt på at ændre de fysiske rammer, så der skabes basis for velfungerende og spændende byliv. Det handler bl.a. om at skabe opholdsvenlige udearealer fx i form af et bytorv, der er afskærmet fra trafikken. Et andet hovedsigte er, at forskønne både veje, facader og parkeringsarealer samt etablere mere beplantning.

Endelig skal der gennem lokalplanlægning fastlægges principper for en skiltning, der svarer til områdets karakter af "ny by" uden at dominere bybilledet på en uhensigtsmæssig måde.

Erhverv
Ud fra en bæredygtig synsvinkel samt for at tilgodese erhvervslivets ønsker om tilgængelighed og synlighed er der udlagt 3 nye regionalt betydende erhvervsområder ved det infrastrukturelle knudepunkt ved Hirtshalsmotorvejen, Hjørringvej og Frederikshavnmotorvejen - 2.2.H5 Østre Fælledvej, 2.2.I3 Bøgildsmindevej og 2.2.I4 Loftbrovej.

Teknisk Skole på Østre Fælledvej lukker. Rammeområde 2.2.O2 har hidtil været udlagt specielt til dette formål. Dette rammeområde udgår, og i stedet optages arealet i det tilstødende rammeområde 2.2.H5, Østre Fælledvej. Samtidig er rammebestemmelserne justeret, så der bliver mulighed for at etablere en bredere vifte af erhverv i området.

Den tidligere teglværksgrund skal fremover anvendes til "lette" erhvervsformål og som reserveareal for bydelens serviceforsyning - fx undervisning og institutioner. Området rummer en bred vifte af anvendelsesmuligheder og skal være en naturlig overgang mellem de "tungere" erhvervstyper mod nord og centerfunktionerne mod syd.

Fritid
Nørre Uttrup Lystbådehavn ligger umiddelbart nord for erhvervsområdet på Sundsholmen. Klubben ønsker at opgradere faciliteterne med bl.a. yderligere en hal til vinteropbevaring af både.

Få lokaliseringsmuligheder til nye boliger
I Nr. Uttrup er der - som i resten af Nørresundby - kun få lokaliseringsmuligheder for nye boliger. På den tidligere lervarefabriks grund, der ligger i sydlig forlængelse af centerområdet, er det muligt at etablere en ny boligbebyggelse, fx ældreboliger. Grunden kan dog også anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng. Øvrig boligudbygning kan kun ske ved huludfyldning i de eksisterende boligområder.

Nye funktioner i boligområderne
Boligbebyggelsen i Nr. Uttrup består næsten udelukkende af parcelhusområder. De fleste områder er velfungerende, men har ikke meget andet at byde på end bofunktionen. Med kommuneplanen gives der nu mulighed for at integrere nye funktioner i disse områder, men kun funktioner der har naturlig tilknytning til boliger, fx institutioner og mindre butiks- og servicefunktioner. Hensigten er at skabe gode rammer for levende nærmiljøer.

Attraktive fjordarealer
Det tydeligste landskabstræk i Nørre Uttrup er de flade fjordenge, som strækker sig langs hele bydelens kyststrækning og som udgør en del af den grønne kile "Rærup kilen". Fjordengenes flade karakter betyder, at man mange steder i bydelen fornemmer nærheden til fjorden, selvom den ikke altid er synlig. Fjordengene rummer forskellige beskyttede naturtyper og en række søer samt Nørre Uttrup Lystbådehavn. En del af arealerne indrettes til fjordpark med afskærmende bakkeøer mod motorvejen, skov, blomstereng og stand. Længere mod nord ligger fjordarealerne som et smalt men attraktivt bælte, der er en ideel ramme for en sammenhængende, rekreativ stiforbindelse langs hele fjordkysten.

I den fremtidige planlægning lægges der vægt på at reducere motorvejens barrierevirkning - fx ved at forbedre og synliggøre stikrydsningerne - så beboerne i Nørresundby får let adgang til arealerne.

Bydelens "oaser"
Bolig- og erhvervsfunktionen fylder meget i Nr. Uttrup, og der er ikke blevet så meget til overs til rekreation og friluftsliv mellem bebyggelserne. Langs med Studievejs østlige side er der et imidlertid et større grønt område, som bl.a. anvendes til alternativt golf. Området har "naturkarakter", men kunne evt. indrettes til flere typer fritidsaktiviteter. En lignende "oase" findes i tilknytning til parcelhusene og den tæt-lave bebyggelse i den nordlige bydel, hvor den fremtræder som et naturligt og centralt beliggende samlingspunkt med byggelegepladsen "Grønærteby". Endelig er kolonihaveområdet "Brixlund" en rekreativ plet i bydelen. Området har dog en knapt så attraktiv beliggenhed omgivet af erhverv og som nærmeste nabo til motorvejen. På sigt skal det overvejes, hvor vidt området skal bevares med sin nuværende anvendelse.

Hjørringvej og motorvejsnettet er de primære veje i Nørre Uttrup og de vigtigste strukturerende elementer. Motorvejsnettet fordeler og samler en væsentlig del af den fjordkrydsende trafik, mens Hjørringvej i højere grad betjener den lokale trafik.

Trafikken spiller dermed en meget dominerende rolle og de markante vejanlæg lader sig ikke umiddelbart flytte på. Af netop den grund er den store udfordring i Nørre Uttrup at skabe smukkere gaderum og alternative albuerum til bylivets udfoldelse.

Ved trafikale ændringer vægtes et højt æstetisk niveau, der medvirker til at forskønne bydelen. Samtidig skal grønne elementer bevares - og nogle steder i langt højere grad indtænkes. Der er især behov for en byarkitektonisk og beplantningsmæssig bearbejdning omkring motorvejen og motorvejstilslutningerne.

Endvidere skal der sikres et sammenhængende og trafiksikkert stisystem med synlige og let tilgængelige krydsningsmuligheder.

Endelig berøres bydelen af en arealreservation til en eventuel 3. Limfjordsforbindelse (paralleltunnel) på Sundsholmen, hvilket lægger areal- og støjmæssige bindinger på dele af de rekreative arealer.