Nørre Uttrups struktur er - overordnet set - kendetegnet ved to markante træk: Erhvervene på de flade fjordarealer langs med motorvejsnettet og Hjørringvej, og boligområderne på de kuperede arealer ved Forbindelsesvejen og Vangen.
Det meste af bydelen ligger på det flade fjordlandskab, der skråner let i retning af vandet. Både ved ankomst fra syd ad Hjørringvej og fra nord ad Loftbrovej er byprofilen flad og i begge tilfælde skarpt skåret af motorvejstilslutningerne.
Nørre Uttrups struktur hænger tæt sammen med landskabet.
|
Ved Høvejens skæring med Loftbrovej og Hjørringvej ændrer byrummet imidlertid karakter fra tæt landevejsbebyggelse langs Hjørringvej til åbne erhvervsarealer langs Loftbrovej. Denne markante overgang skal blødes op, fx ved at forstærke den bymæssige karakter langs Loftbrovej kombineret med en beplantningsmæssig bearbejdning af området.
Mod syd smelter Nr. Uttrup sammen med Skansekvarteret og Midtbyen, dog afbrudt af den sydlige motorvejstilslutning og det åbne byrum ved Solsideparken. Overgangen en grøn og udgør et fint, bevaringsværdigt "pusterum" mellem bydelene.
Boliger på "toppen"
Når man kommer fra vest ad Forbindelsesvejen har landskabet en ganske anden karakter. Her falder terrænet markant i retning af fjorden, hvilket giver udsigt og "kig" til fjorden og Rørdals markante siloer. Disse terræn- og udsigtsmæssige kvaliteter har været udgangspunktet for en meget massiv indpasning af fritliggende boliger, og sådanne hensyn skal der naturligvis også tages fremover.
"Grønne kanter" mod det åbne land
Resten af boligområderne i Nr. Uttrup ligger vest for Hjørringvej med grænser mod de militære arealer og det åbne land. Her har kaserneområdet været et strukturerende element i byplanen, hvor kasernens forbindelse til Hjørringvej er bibeholdt, og nye funktioner er indpasset på bedst mulig måde rundt om de militære arealer. Bydelens afslutning mod det åbne land og de militære arealer skal sikres som grønne "kanter".
Erhverv i "bunden"
Vejanlæggenes store binding af de fjordnære arealer gør det naturligt at bygge videre på den eksisterende struktur, hvor erhvervsfunktionerne i udpræget grad placeres i tilknytning hertil. Det er dog vigtigt at sikre gode og lettilgængelige forbindelser mellem de rekreative fjordarealer og bydelens boligområder vest for de markante vejanlæg, fx via forskellige typer niveaufri skæringer med motorvejen.
Det dominerende vejanlæg har stor betydning for bydelens strukturelle sammenhæng.
|
Bebyggelse orienteret mod fjorden
Næsten al bebyggelse i Nr. Uttrup er orienteret langs sigtelinjer i retning af fjorden. Bebyggelsesretningerne varierer fra at være østgående på det flade terræn og på Forbindelsesvejens skråning til at være sydgående ved Kløvervej, Gyvelvej osv., hvor der er udsigt over Solsideparken til Skansen og fjorden.
Landevejsbebyggelsen
Landevejsbebyggelse langs Hjørringvej er et synligt bevis på det tidlige Nr. Uttrup. Skolen, der har sin oprindelse i 1771, vidner om en selvstændig bydel allerede i tidlige tider, men ellers er den gamle landevejsbebyggelse klart orienteret i retning af Nørresundby bykerne.
Den oprindelige landevejsbebyggelse, der i sig selv er ydmyg og ofte ikke vedligeholdt tilstrækkeligt, er typisk placeret med facade i gadelinie eller med meget små forhaver eller forarealer. Desværre "drukner" landevejsbebyggelsen langs Hjørringvej i erhvervsfunktionernes store voluminer og dominerende skiltning og kommer på ingen måde til sin ret. Endvidere ligger erhvervsbygningerne ofte tilbagetrukket i forhold til vejen for at give rum for parkerings- og håndteringsarealer, og det giver et uharmonisk bybillede.
I den fremtidige udvikling af bymiljøet langs Hjørringvej er det hensigten, at den oprindelige bebyggelsesstruktur skal træde tydeligere frem og være retningsgivende for indpasning af nye bygninger. Der lægges vægt på, at ny bebyggelse medvirker til at skabe et bymæssigt gaderum og at bebyggelsens udformning lever op til den synlige placering i bybilledet.
Den nyere boligbebyggelse
I 40'erne og 50'erne blev de ældste parcelhusområder og blokbebyggelsen ved Abildgaardsvej opført ? det hele i tæt tilknytning til bydelens hjerte ved Nørre Uttrup Torv. Den tidlige parcelhusbebyggelse er kendetegnet ved en forskelligartet men ydmyg fremtoning på forholdsvis små grunde og ofte med små forhaver. Områderne har som helhed en homogen karakter og byder generelt på en hyggelig og intim stemning. Dette skal sikres fremover.
I 1960'erne og 70'erne voksede bydelen fortsat langs Forbindelsesvejen i vestlig retning, men ikke mindst i nordlig retning, hvor nye store parcelhusområder skød op vest for Hjørringvej. De nyeste boligområder fra 80'erne og 90'erne ligger i den nordvestlige bydel og er en blanding af parcelhuse og tæt-lave boliger.
I de nye parcelhuskvarterer er den gennemsnitlige grundstørrelse vokset markant og det samme er husets størrelse. Husene fremtræder mere ensartede. Her gives der større spillerum vedr. udformning af bygninger og friarealer fremover.
Erhvervsbebyggelsen
Hovedparten af bydelens erhvervsbebyggelse er - som nævnt - kendetegnet ved store voluminer, men med vidt forskellig arkitektonisk standard og materialevalg. Det samme gælder de ubebyggede arealer, hvor parkering, forarealer og opholdsarealer har meget varierende standard. Den gode trafikale tilgængelighed til bydelen har desuden haft den effekt, at begrebet "hastighed" har sat sit fingeraftryk i bybilledet i form af utilpasset og - ofte - overdimensioneret skiltning.
De fleste erhvervsområder i Nørre Uttrup fremtræder derfor som, hvad man kan kalde "en blandet landhandel", og det skal der gøres noget ved. Der lægges vægt på at højne den æstetiske kvalitet af bygninger og friarealer.
|
Identitet og sammenhæng
