Det er et mål at offentlige byggerier fungerer som spydspidser, hvad angår god nutidig arkitektur.
Bebyggelsen skal også afgrænse den grønne kile mod vest på hele strækningen fra bybåndet til Alfred Nobels Vejs forlængelse.
Bybåndet skal bearbejdes arkitektonisk, så det fremtræder som et sammenhængende markant byrum. Ny bebyggelse i Bybåndet skal placeres og orienteres, så den medvirker til at virke samlende og identitetsskabende for Universitetet.
Ved udformning af ny bebyggelse i „bybåndet" skal der tages hensyn til bebyggelsens betydning som pejlemærke i bydelen såvel som til samspillet med de øvrige markante bygninger i bybåndet.
Ved bebyggelse af langstrakte bygninger skal facaderne ved den arkitektoniske udformning gives et udseende, så bebyggelsen ikke fremtræder for massiv.
Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt.
Den grønne kile udlægges til en universitetspark.
Vandelementet i form af sø og kanal skal fastholdes og videreføres, da det er et vigtigt orienteringselement i Universitetsområdet.
Vedrørende bybåndet og som inspiration til armaturer og andet byinventar, se Designmanual for Universitetsparken.
|