Tilbage
K O M M U N E P L A N

4.1.C3 Ved Grønlands Torv


 
Mål

Målet er at muliggøre en byfortætning i et urbant knudepunkt, der understøttes af kollektiv trafik, herunder en ny +Bus station, samt af centerområdet ved Grønlands Torv.

Der lægges vægt på at skabe rammerne for et velfungerende og attraktivt bydelscenter med god tilgængelighed fra det omkringliggende byområde, samt at bebyggelsens visuelle fremtoning og indretningen af udearealer medvirker til at gøre området til et attraktivt omdrejningspunkt for bydelens liv.

 

Anvendelse

Hjørnegrunden ved Sohngårdsholmsvej og Universitetsboulevarden skal anvendes til en blanding af boliger og erhverv. Der lægges vægt på, at anvendelsen i stueetagen prioriteres til publikumsorienterede funktioner.

Byggemuligheder

Det er hensigten, at der skal opføres et højhus i max. 15 etager. Højhuset skal integreres i en karrébebyggelse på ejendommen.

Arkitektur - Byrum og landskab

Ny bebyggelse skal fremstå som et markant arkitektonisk fyrtårn med aktive facader mod Sohngårdsholmsvej og Universitetsboulevarden.

Beliggenheden i vækstaksen og på en kommende +Bus-rute har generelt skabt et nyt byudviklingsperspektiv for Bydelen på Sohngårdsholmsbakken, hvor området tænkes gradvist at skifte karakter fra forstad til mere tæt by.

Der skal sikres et grønt præg til gaderummet ved at placere træer på udvalgte steder langs Universitetsboulevarden og Sohngårdsholmsvej, så hjørnet vil fremstå grønt.

Langs Kollegievej skal der ligeledes etableres en trærække.

10-09-2018
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Øvrige centerfunktioner og serviceformål
Restaurant
Klinikker
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg

Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Publikumsorienterede funktioner i stueetagen
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 1.000 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.3
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 280 %
Etager: Max. 15 (højhus)
Max. 9 etager for øvrig bebyggelse
Højde: Max. 50 m (højhus)
Opholdsareal: Min. 10 %

 

Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder, se retningslinie 4.1.3
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse skal udgøre et urbant fikspunkt med markant nutidigt arkitektur af høj kvalitet.
En lokalplan skal fastlægge principper for disponering af varierede
opholdsarealer.
Interne veje, forarealer, opholdsarealer, p-pladser skal fremstå grønne.
Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer.
En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning og udendørs udstilling.
Trafik - Veje og stier
Vejadgang kun fra Kollegievej
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt