Tilbage
K O M M U N E P L A N

4.1.D4 Hadsundvej


 
Mål

Den eksisterende bebyggelse i området er på 1-3 etager og ligger i grønne omgivelser lige op til Den gamle Golfbane. Der er en fantastisk udsigt ind over byen fra området.

Det er et mål, at skabe rammerne for en byomdannelse af området så bygningerne kan anvendes til boliger, institutioner, kontorer, butikker m.v. Der er mulighed for punktvis at bygge i op til 7 etager.

Byggemuligheder

Den øverste etage i boligejendommene skal være tilbagetrukket.

Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen.

Miljø

Området er belastet af støj fra motorvejen.

Arkitektur - Byrum og landskab

Med en meget synlig beliggenhed på toppen af bakken og op til skoven er det vigtigt, at ny bebyggelse får et arkitektonisk ordentligt udtryk, og at det grønne trækkes ind mellem bebyggelsen.

Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt.


Sti fra Hadsundvej til Golfparken.
Trafik - Veje og stier

Der skabes sti med offentlig adgang fra Hadsundvej til den Golfparken.

14-11-2011
Anvendelse
Boliger (tæt-lav, etage, punkthuse)
Enkeltstående butikker*
Hotel og restaurant
Klinikker
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Oplagsvirksomhed
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent:
max 60.
Etager: Max. 7 (øverste etage må ikke være en fuld etage).
Højde: Max 21 m.
Fælles opholdsareal: Min. 15% af området for boliger og min. 10% for øvrig anvendelse.
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
Beskyttet natur (§3)
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Området skal fremstå åbent og grønt.
Ny bebyggelse skal indpasses med respekt for skoven.
Ny bebyggelse skal have et markant og nutidigt formsprog.
Tekniske installationer skal enten være skjult i bygningen eller indgå bevidst som et arkitektonisk element.
Ingen udendørs oplag.
P-pladser skal fremstå grønne.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger.
Zoneforhold
Byzone.