Tilbage
K O M M U N E P L A N

6.6.R3 Dyreparken


 
Mål

At skabe gode fysiske rammer for en egnskarakteristisk turistattraktion.

Anvendelse

Hovedaktiviteten i området skal være at formidle viden om dyr, herunder traditionelle og alternative landbrugsdyr, samt om planter og natur. Området må ikke udvikles til forlystelsespark, sommerland o.l. Hvis området ikke anvendes til dyrepark, skal det dyrkes landbrugsmæssigt.

Der kan indrettes butik med henblik på salg og produktion af produkter i relation til parkens dyr, planter og natur i øvrigt.


Området omfatter en dyrepark/besøgslandbrug
Miljø

Området ligger inden for støjkonsekvensområdet for Ny Nibevej.

Arkitektur - Byrum og landskab

Bebyggelse, beplantning, søer og andre haveanlæg skal placeres og udformes så dyreparken opleves som en god helhed, og så terrænfaldet mod nord understreges. Skæmmende trådhegn skal suppleres med beplantning.

Om- og tilbygning samt nybyggeri skal udformes i harmoni med eksisterende bebyggelse og respekt for den egnskarakteristiske byggeskik. Fx så en ejendom som helhed fremstår som en længegård. Ydermure kan udføres i blank teglsten eller pudses og hvidkalkes/males i jordfarver. Tage på beboelsesbygninger kan udføres i tegl (ikke glaseret) eller skifer, tage på lader og lignende erhvervsbygninger kan fx beklædes med pandeplader. Mindre bygninger som fx læskure til dyrene kan udføres i træ.

23-11-2009
Anvendelse
Boliger (åben-lav)
Butik
Restaurant
Undervisning
Rekreative formål
Landbrug
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.7
Bruttoetageareal: max. 600 m² for restaurant.
Enkelte boliger for personer med tilknytning til området.
Byggemuligheder
Etager: Max 1½
Højde: Max. 12 m for ridehal, max. 8,5 m for øvrige bygninger og max. 6,5 m for legeredskaber, stensætninger o.l.
Der kan kun opføres bygninger, som er nødvendige for dyreparkens drift.
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A.
Støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse og beplantning skal understrege terrænformerne.
Skiltning skal være diskret og informativ.
Skæmmende hegn skal afskærmes med beplantning.
Bygninger skal udformes i overensstemmelse med den karakteristiske byggeskik på landet.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelse under Ny Nibevej skal bevares.
Stiforbindelse skal sikres, se illustrationsplan.
Zoneforhold
Sommerhusområde og landzone