Landområde Sydvest

Landskabets variation er en særlig kvalitet ved Sydvest-området. Kontrasten mellem de flade engarealer og det bakkede skovklædte landskab er markant.

Beskyttelsesinteresser i forhold til grundvand og natur
Det er karakteristisk for det sydvestlige landområde, at det er præget af væsentlige beskyttelsesinteresser i forhold til naturen og grundvandet. Hovedparten af området dyrkes i dag landbrugsmæssigt, men af hensyn til beskyttelsesinteresserne vil Byrådet arbejde for en omlægning af arealanvendelsen, så området først og fremmest præges af ekstensiv landbrugsdrift og skov.

Grønne kiler med udgangspunkt i fjord, ådal samt skov og bakker
Det prioriteres højt, at der skabes en sammenhængende grøn struktur fra kommunegrænsen gennem landområdet og ind i storbyen. En struktur der både rummer gode rekreative færdels-, oplevelses og opholdsmuligheder, og som samtidig kan fungere som spredningskorridorer for dyr og planter.

Østeråkilen har udgangspunkt i ådalen og englandskabet her omkring. Klitgårdskilen tager udgangspunkt i det flade fjordlandskab. Drastrupkilen udspringer af skov- og bakkelandskabet mod syd. De rummer hver deres landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Netop forskellene lægger Byrådet vægt på at understrege og bygge videre på, så landskabets naturlige variation fastholdes/genskabes. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at skovrejsning på de sydlige morænebakker er et højt prioriteret projekt, mens områder langs fjorden og åerne ønskes friholdt for beplantning. Ved at rejse ny skov mellem Hasseris Skov og Restrup Skov ønsker Byrådet at styrke den rekreative og økologiske forbindelse mellem kilerne.

Fra områdets bakketoppe er der udsigter over fjordlandskabet og storbyen. Byrådet ønsker at værne om disse udsigtspunkter og gøre dem tilgængelige for offentligheden.

Udviklingsmuligheder i landområderne
Landområdet skal principielt friholdes for ny bebyggelse bortset fra sommerhusområderne, og hvad der måtte være nødvendigt i forhold til land- og skovbrugserhvervet, den rekreative anvendelse og evt. mindre udvidelser af lovligt etablerede erhvervsvirksomheder i nedlagte landbrugsejendomme. I den sydvestligste del af området, hvor beskyttelsesinteresserne er færrest, er der videst rammer, hvad angår byggeri i det åbne land. I de små landsbyer kan der kun placeres miljøvenlige virksomheder af hensyn til de omkringliggende boliger.

I sommerhusområderne ønsker Byrådet at give mulighed for at bygge større sommerhuse, for derved at gøre områderne mere attraktive. Tilsyneladende er der meget lille efterspørgsel på små primitive sommerhuse.

Egholms rekreative kvaliteter kan øges, ved at der opføres flere fritidshuse i forbindelse med færgelejet.

Byggemuligheder i landområdet
Planloven giver mulighed for at opføre en medhjælperbolig og en generationsskiftebolig i tilknytning til en landejendom, hvis areal oversteger 30 ha. Som hovedprincip skal sådanne boliger placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse. Byrådet ønsker ikke yderligere spredning af beboelsen i det åbne land. Målet er, at de uforstyrrede landskaber bevares i størst mulig udstrækning - til gavn for dyre- og plantelivet og de rekreative oplevelsesmuligheder. I områder, hvor der ikke er beskyttelsesinteresser, kan andre placeringer evt. tillades. I disse tilfælde stilles der store krav til bebyggelsens udformning og den landskabelige indpasning.

Virksomheder i det åbne land
Byrådet mener, at større virksomheder hører til i byerne, hvor infrastrukturen er indrettet derefter, og hvor arbejdskraften er lige i nærheden. Derfor er det hovedreglen, at der ikke tillades større udvidelser af virksomheder, som er lovligt etableret i nedlagte landbrugsejendomme i landzone. Der kan dog være særlige områder, hvor hovedreglen kan fraviges på grundlag af en konkret vurdering. Fx i den sydvestlige del af landområdet, som ikke er omfattet af væsentlige beskyttelsesinteresser i forhold til natur og grundvand, eller i mindre landzonebebyggelser, hvor virksomheden kan passes ind uden miljømæssige gener for omkringliggende boliger.

Landskabet i Sydvest-området kan opdeles i fire hovedtyper - de kystnære fjordenge, kystbaglandet, ådalene og skov- og bakkelandskabet. De kystnære fjordenge har en åben karakter med grøfter og læhegn vinkelret på kysten. Engene har stor betydning for fuglelivet. Kystbaglandet har også engkarakter, men anvendelsen er mere varieret, og der er ofte ingen direkte visuel forbindelse til fjorden. Landskabet længst mod syd har karakter af et moræneplateau, der gennemskæres af dybe dale. Østerådalen er et bredt landskabsforløb, mens der er smallere dalstrøg, hvor Guldbækken og Hasseris Å snor sig gennem området. Overgangen mellem plateauet og fjordengene er karakteriseret ved et bølgende bakkeland.

Landområdet anvendes overvejende til landbrug, men der er også større og mindre skovområder - Hasseris Skov, Restrup Skov, Drastrup Skov, Sønderholm Plantage og Houhede-området. I planlægningen ligger en sammenbinding af eksisterende skovområder gennem fortsat tilplantning af større skovrejsningsområder ved Frejlev, Drastrup og Svenstrup.

Mellem Drastrup og Frejlev samt mellem Svenstrup/Godthåb og Frejlev er der større regionale råstofgravninger. Disse skal, når råstofudnyttelsen ophører, naturgenoprettes som en del af skov- og bakkelandskabet. Ved Restrup Enge og Nyrup er der lokale vindmølleområder.

De infrastrukturelle anlæg virker meget strukturerende for landområdet. Nørholmsvej et forløb langs hele fjordkysten længst mod nord. Vejen markerer sammen med den tidligere kystskrænt en kant mellem de helt kystnære fjordenge og kystbaglandet. Længere mod syd er det Ny Nibevej, der har et forløb på overgangen mellem de flade enge og det bakkede skovlandskab. Runesvinget/Guldbækvej syd for Svenstrup og Godthåb er på samme måde vigtig for oplevelsen af landområdets struktur. Den ligger på kanten mellem byen og det åbne land og mellem ålandskabet omkring Guldbækken og de skovklædte bakker, der rejser sig mod syd. Sidst men ikke mindst markerer jernbanen på uomgængelig vis grænsen mellem Svenstrup og Østerådalen - en kant mellem byen og engene.

Den fine overensstemmelse mellem infrastrukturen, landskabstyperne og byernes afgrænsning er med til at gøre områdets struktur let fattelig. Sammenhængen skal til stadighed underbygges i områdets videre udvikling. Fx vil en eventuel Vestvej naturligt udgøre endnu en markant grænse - mellem storbyen og det åbne land.

De mindre landsbyer
Tostrup ligger smukt i bunden af Hasseris Ådal. Den oprindelige landsbystruktur er meget velbevaret. Bebyggelsen består primært af ældre landejendomme - der er ikke kommet nye, større boligbebyggelser til. Landsby, åløb, beplantning og landskab udgør en bevaringsværdig helhed.

Landsbyen Drastrup består af landejendomme og villaer/landsbyhuse. Landsbymiljøet præges meget af den konstant nærværende storby, men især gårdstrukturen omkring den grønne landsbyfælled er bevaringsværdig. Bebyggelsen rummer desuden fine bygningsdetaljer.

Restrup Enge og Nørholm Enge ligger i et langstrakt forløb langs Nørholmsvej. Bebyggelsen rummer både landbrugsejendomme, ældre villaer, parcelhuse og mindre erhvervsbyggeri, men har ikke en egentlig bykarakter. Landskabeligt udgør bebyggelse og beplantning tilsammen en fin markering af overgangen mellem fjordenge og kystbagland.

Store Restrup ligger i et tilsvarende langstrakt forløb langs Nibevej og Restrup Kærvej. Her er der tale om en særdeles bevaringsværdig helhed både på grund af den landskabelig smukke beliggenhed i tilknytning til Hasseris Å og Restrup Skov, og fordi Store Restrup er en landsby med stor historisk betydning.

Nyrup er en randlandsby med et langstrakt forløb langs den tidligere kystskrænt. Den udgør også et bevaringsværdigt hele på grund af sammenhængen med landskabet.

Egnskarakteristisk byggestil
Byrådet lægger vægt på, at bebyggelser i landområdet, som har stor landskabelig synlighed - eller er en del af et historisk miljø i en landsby - afstemmes efter landskabet og den typiske byggestil i området. Det betyder ikke, at nye bygninger skal være nøjagtige kopier af historiske landbebyggelser. Man kan sagtens forestille sig nybyggeri, som gentager en del af de egnskarakteristiske former og materialer, men samtidig tilføjer noget nyt - fx halmhusbyggeri hvor ydervægge fremstår hvidkalkede eller malede i jordfarver.

Skiltning og oplag
Når der indrettes virksomheder i nedlagte landbrugsejendomme, flytter behovet for skiltning og oplag også med. Det er vigtigt, at skiltning mht. udformning, materiale og farvevalg afstemmes efter den bebyggelse de knytter sig til og det omgivende landskab, så de ikke virker dominerende. Oplag skal afskærmes med beplantning mod det åbne land.

De rekreative muligheder i landområdet er mange. Først og fremmest skabes der med skovrejsningsprojektet ved Drastrup et nyt bynært skovudflugtsmål med et vidt forgrenet net af rekreative stier, opholds- og oplevelsesmuligheder. Byrådet prioriterer det højt at skabe en sammenhængende rekreativ og økologisk forbindelse gennem hele Drastrupkilen fra skov- og bakkelandskabet i syd og ind i storbyen.

Klitgårdskilen rummer en helt anden type rekreative oplevelsesmuligheder. Her er det nærheden til fjorden, den åbne himmel og den vide horisont, der giver rekreativ værdi. Også her skal der skabes en sammenhængende stiforbindelse langs hele fjordkysten og ind i byen. Tilgængeligheden til fjordens rige muligheder for fritidsaktiviteter skal sikres med jollepladser ved Klitgård, Nørholm, Hasseris Skov og på Egholm.

Byrådet ønsker generelt at øge de rekreative muligheder på Egholm under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne. Øens nære beliggenhed i forhold til storbyen giver områdets særlige potentialer. Flere fritidshuse på øens østlige del er en mulighed.

Mellem Drastrup- og Klitgårdskilen er det målet at skabe en rekreativ- og økologisk forbindelse med skovkarakter, ved at rejse skov mellem Hasseris Skov og Restrup Skov.

I de bynære landskaber lægges der vægt på gode opholdsmuligheder, fx gennem etablering af primitive rastepladser. Opholdsmulighederne skal bindes sammen af et netværk af stier med forbindelse ind til Aalborg, Svenstrup og Frejlev.

Ved Klitgård og Nørholm Skov er der fjordnære sommerhusområder opført som hyggelige skovbebyggelser. Til trods for en naturskøn og attraktiv beliggenhed nær fjorden og storbyen, er der fortsat en del byggemuligheder i områderne. Det kan hænge sammen med, at der er få muligheder for at bygge store sommerhuse, som det er typisk for tiden. Derfor ønsker Byrådet at åbne mulighed for større bebyggelsesprocent i områderne.

Landområdet rummer desuden rekreative enkeltanlæg som golfbane, dyrepark mv.

Det er et mål at øge artsrigdommen i dyre- og plantelivet. Derfor ønsker Byrådet at arbejde for at småbiotoper beskyttes og evt. genoprettes. Der lægges også vægt på at sikre sprøjtefrie bræmmer langs skovbryn, vandløb, levende hegn mv.

Der er reserveret areal til en "vestvej" vest om Aalborg og dermed som Sydvest-områdets østlige afgrænsning og til Skipper Clements Vej mellem Svenstrup, Godthåb og Frejlev. Formålet er henholdsvis en aflastning af storbyens og henholdsvis Svenstrup, Godthåb og Frejlevs trafikale situation. Hvis vejene etableres, vil det få store konsekvenser for landområdet i sydvest. Der skabes øget tilgængelighed, men samtidig vil det belaste landskabet både visuelt, natur- og miljømæssigt. Det prioriteres højt, at skabe rekreative stiforbindelser og faunapassager på tværs af større vejanlæg.

Landområdets beboere er henvist til de større byer i Sydvest-området eller Aalborg, når det gælder fx skoler, institutioner og butikker. Det hænger sammen med, at det ud fra en økonomisk betragtning kræver en vis befolkningskoncentration at drive sådanne servicefunktioner på forsvarlig vis. Det er vilkår, man må indstille sig på, hvis man ønsker at bosætte sig i landområdet.

Der er mulighed for at etablere gårdbutikker, kunsthåndværk mv. i overflødiggjorte landbrugsbygninger i landområdet. Dette kan måske på sigt forbedre butiksforsyningen i landområdet.

I forbindelse med skovrejsningsprojektet i Drastrup ønsker Byrådet at skabe mulighed for at etablere en skovbørnehave.